En klassisk, smørbagt kringle med remonce og nougat. Dét er en af min mormors bedste og mest brugte opskrifter. Og det forstår jeg godt! For hold nu op, hvor smager sådan en hjemmebagt kringle bare godt. Sprød, blød, sød og lækker. Jeg fik min mormor til at skrive opskriften ned til mig. Hun kommer sjældent nougat i, men min fryser er fyldt op med nougat, som jeg ikke har fået brugt, og derfor var kringle-bagning altså helt perfekt. Nogle generøse skiver nougat gjorde bestemt ikke kringlen dårligere. Men du kan sagtens udelade det og nøjes med remonce. Eller udskifte nougat med rosiner, chokolade eller noget helt tredje. Mormors opskrifter på bagværk er bare noget helt specielt, og det her er altså den bedste kringle, jeg har smagt.

Kringle til 10-15 personer
Det skal du bruge:

Dej

Remonce

Sådan bager du mormors klassiske kringle med remonce:
Kom gær, vand og sukker i en skål og rør det sammen. Slå ægget ud i gærblandingen og rør det sammen. Kom mel og 75 g smør i en skål og smuldre det sammen. Lun mælken til den er lillefinger-varm. Bland alle ingredienserne sammen og ælt dejen til den er glat og smidig.

Kom godt med mel på bordet og vend dejen ud. Rul dejen ud til ca. 20 x 70 cm. Kom tynde skiver af smør (75 g) på en tredjedel af dejen. Fold dejen så der er tre lag. Bank dejen med kagerullen og rul den herefter ud til 20 x 70 cm igen. Fold dejen endnu engang så der er tre lag. Bank og rul dejen ud igen, så dejen måler ca. 20 x 90cm. Kom et klæde over dejen og lad den hæve i 1 time.

Mens dejen hæver, laves remoncen. Pisk smør, sukker og marcipan sammen til en homogen remonce. Når dejen har hævet, smøres remoncen langs den midterste tredjedel af dejen. Skær nougaten ud i tynde skiver og læg det ovenpå remoncen. Fold først den ene side af dejen over nougaten og derefter den anden, så kringlen er lukket. Løft kringlen over på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend lukningen nedad. Form dejen til en kringle. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Lad kringlen efterhæve i 30 minutter, mens ovnen varmer op. Pisk et æg sammen og pensl kringlen. Drys med hakkede mandler og sukker. Bag kringlen i 15-20 minutter til den er gylden. Nyd kringlen lun eller afkølet.

Tip: Kringlen kan sagtens fryses. Du kan enten fryse den før eller efter bagning. Når kringlen skal spises, så skal den bare bages eller lunes i ovnen, og du kan lune den direkte fra frost.

Kringle_5Kringle_0 Kringle_1 Kringle_3 Kringle_7

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT