Når kagen bare skal være helt klassisk og lige som man kender den. Oftest bager jeg svampede brownies, der er tunge og konfektagtige i konsistensen. Men da vi skulle have besøg af et hold venner med børn, tænkte jeg, at en helt klassisk chokoladekage ville være et hit. Og det må man sige, at den var. Kagen blev spist rub og stub, og det er jo altid et skulderklap. Jeg havde toppet chokoladekagen med en blød og lækker chokoladefrosting for at gøre den endnu mere uimodståelige (hvis du spørger mig), men du kan altså sagtens spise kagen uden frosting, eller smøre den med helt klassisk glasur, hvis du foretrækker det. Du kan også dele kagedejen i to 13 cm springforme, og pynte den ene med chokoladefrosting og den anden med karamel lavet af kondenseret mælk. Det kan købes i de fleste dagligvarer butikker.

Kagen er nem at bage, hvis du er i sommerhus eller en anden hyggelig ferie. Mål alle de tørre ingredienser af hjemmefra – sukkeret skal være for sig selv. Så kan du nøjes med at købe smør, mælk og æg, når lysten til at bage (og spise) kage melder sig.

Det skal du bruge:

Chokoladefrosting:

Sådan bager du en luftig chokoladekage med chokoladefrosting:
Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Kom smør og sukker i en skål og pisk til lyst og luftigt. Tilsæt ét æg af gangen og pisk godt mellem hvert æg. Rør mælk og de tørre ingredienser i dejen og pisk det sammen. Kom dejen i en 26 cm springform og bag kagen i ca. 45-50 minutter. Stik en gaffel ned i midten af kagen – hvis der hænger dej på, så skal kagen bages noget mere. Lad kagen køle helt af inden, at du smører chokoladefrosting på.

Chokoladefrosting: Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen til det er luftigt og uden klumper.

chokoladekage_featchokoladekage_15chokoladekage_7

 

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT