I er mange, der har været begejstret for de smørbløde og luftige chokoladeboller, der er lige så lyse, som sådan nogle boller skal være. Jeg elsker lyse og luftige boller, som sender mine tanker tilbage til barndommen, fødselsdage og hyggelige stunder. Men jeg elsker altså også de lidt grovere meltyper, der smager af mere og giver en bedre mæthed. Derfor synes jeg også, at det var på sin plads at dele en opskrift på en grov chokoladebolle, der stadig er blød og luftig og rig på chokolade. Dét er nemlig min favorit chokoladebolle. Speltmelet giver bollen mere smag og samtidig mætter den bedre. Vi er tre i familien, der vilde med spelt-chokoladeboller, så sådan en pladefuld forsvinder på besynderligt hurtigt.

16 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du grove chokoladeboller med speltmel:
Kom vand og mælk i en skål. Kom gær og sukker i og rør rundt indtil gæren er opløst. Kom ægget i og rør det ud. Kom mel, kardemomme og salt i og ælt dejen godt. Du kan ælte den på bordet, men du kan også bruge en røremaskine. Ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålens kanter eller nemt slipper bordet. Skær smørret i mindre stykker og ælt den ind i dejen til dejen bliver blank og glat. Ælt til sidst chokoladen i – ælt kun i kort tid, da chokoladen ellers begynder at smelte lidt. Dæk dejen med en pose eller husholdningsfilm og læg et viskestykke oven på (ikke et viskestykke nederst, da det suger fugt fra dejen) og lad den hæve ved stuetemperatur i 40 minutter.

Del dejen i 16 stykker. Form bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Du kan se, hvordan du spænder og former bollen i videoen nedenfor. Kom bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir – der skal være god plads mellem bollerne. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter ved stuetemperatur beklædt med husholdningsfilm og et viskestykke. Tænd ovnen på 200 grader varmluft + undervarme, hvis det er muligt. Pisk et æg sammen og pensl bollerne, når de er hævet færdig. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT