Lækre boller med græskarkerner. Helt perfekt til årtiden, hvor vi herhjemme spiser masser af græskar, og derfor støder på de fine græskarkerner hele tiden. Ellinor synes, at de er sjove og spændende, så vi snakker meget om dem. Og derfor var det helt oplagt at bage boller med græskarkerner. Jeg elsker smagen af græskarkerner - let søde og en smule bitre, og så synes jeg det er rart, når mine hjemmebagte boller har masser af konsistens og fylde fra frø og kerner.

12 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du de bedste græskarkerneboller med surdej:
Fodre din surdej, så den bliver klar til bagning. Samtidig kommer du vand og græskarkerner i en skål og lader dem trække, mens surdejen udvikler sig. 1-1,5 time før, at surdejen er klar til bagning vendes mel og vand sammen i en skål. Rør til der ikke er mere tørt mel. Lad vand og melblandingen stå tildækket ved stuetemperatur til surdejen er klar til bagning.

Hæld det overskydende vand fra græskarkernerne. Kom græskarkerner, salt og surdej i melblandingen og rør dejen sammen med hænderne. Fold dejen til sidst og lad dejen hvile tildækket i 30 minutter ved stuetemperatur. Foldningen gentages efter 30 minutter. Herefter skal dejen stå ved stuetemperatur i 3-4 timer, hvor dejen foldes hver time. Efter 3-4 timer skal dejen gerne være glat og smidig, og der skal kunne ses aktivitet i dejen. Dejen stilles på køl natten over.

Dag 2: Tænd ovnen på over/under varme ved højeste temperatur. Gerne med et bagestål eller bagesten i. Når ovnen er helt varm, så vendes dejen ud på et bordet og hakkes ud til boller. Kom bollerne på et stykke bagepapir og drys med græskarkerner. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er godt gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT