Chokolade cookies med karamel og peanuts

0

Cookies.. Hvem kan ikke lide cookies? Sprøde i kanten og seje i midten. Cookies er taknemmelige og kan tilsættes alle mulige smagskombinationer. Disse gode cookies er fyldt med chokolade, saltede peanuts og karamel. De smager så godt! Karamellen kan du enten selv lave fx ved at koge en dåse kondenseret mælk eller springer over, hvor gærdet er lavest, og købe en. Jeg havde et glas luksus karamel stående, som passede perfekt til formålet. Brug gode råvarer – det kan smages i det endelige resultat.

25 store cookies
Det skal du bruge:

  • 220g smør
  • 425g brun farin
  • 100g rørsukker
  • 4 æg
  • 2 tsk. bagepulver
  • 75g ren kakaopulver (jeg brugte Valrhona 100 %)
  • 100g mørk chokolade
  • 375g hvedemel
  • 150g peanuts
  • 25 tsk. karamel (dulce de leche eller en flødekaramel kan også bruges)

 

Sådan bager du dejlige cookies:
Smelt smørret, og rør det sammen med brun farin i en skål. Pisk æggene i ét af gangen med en håndmikser eller røremaskine. Kom kakao, mel og bagepulver i, og rør det hele sammen. Hak chokolade groft og vend det i dejen sammen med peanuts. Lav 9 skefulde dej på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav en lille fordybning i hver cookies og kom en tsk. karamel i. Kom en tsk. dej ovenpå karamellen, så det lukkes inde. Bag de lækre cookies i ca. 12-15 min ved 180 grader. Lad dem køle af på en bagerist, og nyd dem afkølet med et koldt glas mælk.

Chokolade_cookies-1

Chokolade_cookies-2

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mandelsmør-bidder – en sundere chokoladebar
22. april 2017
Sunde muffins med blåbærkompot – børnevenlige og sukkerfrie
19. april 2017
One Pot Pasta med kylling, champignon og soltørrede tomater
17. april 2017
Pavlova med lemoncurd
12. april 2017
Hot cross buns med chokolade, mandler og appelsin
9. april 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK