Dadelkugler med kakao og poppede quinoa

Sødt, blødt, knasende og sundt. De her dadelkugler er den perfekte lille søde mundfuld. Jeg er blevet så vild med at poppe quinoa. Det giver det lille frø en lækker smag, og så bliver de super sprøde. Jeg har brugt poppet quinoa i min hjemmelavet muesli, som sprødt lag på torsk og i salater. Mulighederne er mange. Men det sunde frø passer også dejligt til de søde dadelkugler, hvor den ristede smag og sprødhed bare gør dadelkuglerne bedre og endnu sundere. Jeg har vendt de hjemmelavede dadelkugler i Valrhona kakaopulver. Min næste portion har jeg planer om at overtrække med mørk chokolade eller rulle i lakridspulver og frysetørret hindbær. Har din daginstitution eller skole nul-sukker politik, så er de her dadelkugler perfekte at medbringe til børnefødselsdagen. Nyd dadelkugler som en lille eftermiddagssnack, kom dem i børnenes madpakke som en lille overraskelse eller spis dem sammen med en god kop kaffe i weekenden.

25-30 stk.
Det skal du bruge:

  • 200g dadler uden sten
  • 20g mandelmel
  • 20g kokosolie eller smør
  • 1 nip vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • 2-3 spsk. kakaopulver
  • 20g poppet quinua

Sådan laver du sunde dadelkugler:
Skyl quinoa grundigt og lad dem tørre i et par timer eller til dagen efter. Varm en stor gryde godt op. Kom quinoaen i. Ryst gryden jævnligt. Quinoaen begynder at poppe, og de skal ikke være i gryden længe, ca. 2 minutter. Quinoa popper ikke på samme måde som popcorn, da de ikke bliver større, men du kan høre, at de popper i gryden. Hæld quinoaen fra gryden, når de har poppet og er let gyldne. Lad dem afkøle.

Kom alle ingredienserne undtagen quinao i en foodprocesser og blend det til en homogen masse. Kom dadel-massen i en skål og vend den poppet qunioa i. Rul til små kugler og vend i dit foretrukne drys. Opbevar dadelkuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet.

dadelkugler_4 dadelkugler_8 dadelkugler_9 dadelkugler_15

Skriv et svar til Cathrine Brandt » Er dadelkugler sundere end chokolade? Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

6 comments on “Dadelkugler med kakao og poppede quinoa”

  1. Hej Cathrine

    Når jeg går ind i dine forskellige kategorier og trykker på næste side, viser den bare den første igen. Er det ikke en fejl?

    Hilsen Maria

    1. Hej Maria.
      Jo, det er bestemt en fejl. Det skulle gerne være ordnet nu, så du kan bladre i alle bloggens opskrifter. 🙂

      Tak fordi at du gjorde mig opmærksom på det.
      God dag. Mvh. Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT