Derfor spiser Ellinor selv – Fødevareneofobi

7

Hvorfor vil nogle børn spise alt, mens andre børn kun vil spise pasta og ris? Det spørgsmål får jeg tit. Eller som oftest lyder spørgsmålet “Jeg kan kun få mit barn til at spise pasta og brød. Grøntsager bliver altid afvist. Hvad gør jeg forkert?”

Det er et spørgsmål, som jeg ved, at der er mange forældre, der stiller sig selv. Og jeg vil hellere end gerne hjælpe med at give dem et svar. Men det bliver altid et svar, som ikke er helt så konkret, som det svar, jeg forestiller mig, at forældrene ønsker sig.

Der er nemlig så mange ting, der påvirker, hvad dit barn spiser og ikke spiser. Én af de primære påvirkninger er fødevareneofobi.

Fødevareneofobi kan forstås som “frygten for det ukendte” i forbindelse med mad. I praksis betyder det, at barnet er kritisk overfor fødevarer, som barnet ikke kender.

Jeg hører også tit sætningen “Mit barn spiste alt, hvad vi serverede indtil, at det blev to år. Derfra nægtede han at smage på nye madvarer.” I følge forskningen giver det rigtig god mening.

Børn bliver ikke født med fødevareneofobi, men det udvikles i takt med, at de bliver ældre, mere selvstændige og kan færdes på egen hånd.

Når børn er helt små – under 1½-2 år, så er de som oftest åbne og positive over for nye smage og madvarer. De observerer og lærer af, hvad de får lov til at smage, og hvad andre mennesker omkring dem spiser. Særligt mors madvaner påvirker barnets, da det oftest er hende, de spiser sammen med.

Fødevareneofobien begynder, når barnet bliver omkring 1½-2 år. Evolutionært set har børn kunnet finde mad selv i naturen, når de nåede den alder. Her er deres nysgerrighed og bevægelsesfrihed øget. Fødevareneofobiens funktion har altid været, at børn ikke kom til at indtage giftigt mad i naturen. Selvom det er de færreste to-årige, der finder deres egen mad i naturen i dag, så tjener fødevareneofobien stadig som et værn mod, at børn spiser mad, der kan være giftige for dem.

Det er derfor helt naturligt, at de i den alder bliver mere kritiske overfor mad, de ikke kender eller har et udviklet kendskab til. Eller bare mad, der smager anderledes end det, de tidligere har oplevet.

Der er et “åbent vindue” fra barnet begynder at spise rigtig mad til det bliver 1½-2 år, hvor en varieret kost har størst betydning og er mest effektiv i forhold til at forebygge skepsis over for mad.

Heldigvis behøver fødevareneofobien ikke at være en hindring for, at børn spiser varieret.

Ellinor er nu små 17 måneder. Hun spiser fortsat alt, hvad vi serverer for hende, og hun er meget madglad.

Siden at hun var 6 måneder gammel har hun spist selv. Vi har forsøgt at præsentere hende for så mange forskellige råvarer, retter, smage og konsistenser som muligt. På den måde håber vi, at hendes neofobi bliver så lille som muligt, da det vil være få madvarer, konsistenser og smage, der vil være ukendte for hende.

De sidste 11 måneder har vi brugt til at præsentere hende for en så varieret kost som muligt. Det er vigtigt, at hun smager på madvarerne mange gange, så hendes kendskab og tryghed ved maden bliver så stor, at hun ikke oplever, at maden er ukendt for hende, når hun bliver 1½-2 år. Det er derfor ikke nok, at vi serverer knoldselleri, ost eller tomater for hende én gang, hvor hun gerne spiser det – maden skal præsenteres og smages på mange gange før, at Ellinors kendskab og tryghed er stor nok til, at hun husker det fremadrettet.

Lige nu ligger det primære arbejde derfor hos os. Ellinors far og jeg. Det er vores tålmodighed og evne til at servere en varieret kost, der præsenterer Ellinor for så mange forskellige fødevarer, konsistenser og smage som muligt, der kommer til at påvirker i hvor høj grad, at fødevareneofobien kommer til at påvirke hende negativt, når hun bliver lidt ældre.

Vi skal som forældre give Ellinor så mange forskellige smagsoplevelser som muligt inden, at hun når to-års alderen.

Tiden løber heldigvis ikke fra os. Det er aldrig for sent.

Hvis Ellinor kommer til at være påvirket af fødevareneofobi, når hun bliver omkring 2 år, så kan hun stadig lære at spise ukendte madvarer. Det vil kræve, at hun bliver præsenteret for maden og smager på det mange gange. Jo ældre hun bliver, jo flere eksponeringer har hun brug for. Hvor mange eksponeringer, og hvordan det bedst gøres – det skriver jeg meget mere om senere.

Fødevareneofobi er en positiv ting, som hjælper børn til ikke at spise mad, de ikke er trygge ved, og som potentielt kan være giftige for dem. For os forældre handler det om, at være bevidste om fødevareneofobien og arbejde med den allerede fra dit barn begynder at spise rigtig mad.

Ellinor_fodevareneofobi_1 Ellinor_fodevareneofobi_2

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Liv

    Jeg har tre piger, hvor af den yngste er knap 8 mdr. Jeg synes det er en udfordring at finde mad, hun selv kan sidde med. Hun er ret god til at putte brødhapsere i munden, men det er svært at finde mad, som både er nemt at få op, og som hun kan spise uden at få store stykker galt i halsen. Har du gode råd til hvilket mad der er godt i starten?

    1. Hej Liv.

      Hver aften deler jeg et billede på Instagram af Ellinor, hvor jeg skriver, hvad hun har fået til aftensmad. Du kan scrolle tilbage derinde og kigge omkring juni (der var Ellinor 8 mdr.) og se, hvad hun fik at spise. Måske du kan finde lidt inspiration der 🙂
      https://www.instagram.com/ellinors_madeventyr/

      Ellinor begyndte at spise rigtig mad og spise selv, da hun var 6 mdr, så da hun var 8-9 måneder spiste hun faktisk alt. Hvis din datter endnu ikke er så vant til rigtig mad, så synes jeg, at du skal finde inspiration i nogle af de første billeder, jeg har delt på Instagram-profilen Ellinors Madeventyr 🙂

      Vi serverede ofte store stykker af en peberfrugt, agurkestave, laks, pasta, guacamole, skiver af ost, kogte grønne bønner og kogte blomkål og broccolibuketter + broccolistaven skåret i tyndere stave.Kiwi skar jeg i kvarte og lød skrællen være på, da det gjorde det nemmere for Ellinor at holde på den.

      Jeg håber, at du kan bruge det som inspiration 🙂

  2. Mathilde

    Rigtig spændende indlæg! Min søn er netop blevet 6 måneder og vi er så småt i gang med blw. Jeg synes dog ikke at det er let at finde ud af, da der jo stadig er en del regler og anbefalinger man skal huske. Jeg er derfor rigtig glad for dine opslag der handler om det.

    1. Hej Mathilde.

      Tak for din kommentar! Jeg er glad for, at du kan bruge indlæggene.

      Ja, der er jo stadig de almene anbefalinger fra Sundhedsstyrrelsen, som kan være gode at tage stilling til.

      Vores oplevelse var, at det gik nemt, hvis vi ikke tænkte for meget, og bare lød Ellinor være en del af måltiderne på det niveau, hun nu kunne. Selvfølgelig stadig med undtagelse af for meget salt, tun, mælkeprodukter osv 🙂

      Der kommer fortsat en masse indlæg omkring at lære sit barn at spise selv, så følg endelig med herinde!

      Hav en rigtig god dag.
      Cathrine

  3. Louise

    Hej Cathrine
    Jeg har længe fulgt jer begge på sidelinjen. Du er så inspirerende!
    Jeg har selv en datter på snart 19 mdr. hun er en udtryksfuld pige. Og det gælder også mad!
    Hun har altid selv fået lov at spise, og synes også hun har fået meget varieret kost. Hun siger “mad” når hun er færdig med at spise, så hun slipper selvom hun ikke har spist særlig meget.
    Her på det sidste er hun bare begyndt at nægte at smage på rigtig mange ting, og sommetider rører hun heller ikke de ting jeg ved hun elsker, men det virker som om hun bare vil have mig til at finde noget andet.
    Hvordan får jeg hende til at smage på tingene igen?
    Og vil du nægte at finde noget andet til hende? Må hun godt komme sulten i seng?

    1. Hej Louise.

      Tak fordi du læser med. Jeg beklager det sene svar – vi er netop vendt hjem fra en ferie i Rom.

      Først og fremmest så er det helt normalt, det som din datter udtrykker og forsøger i øjeblikket. 19 måneder er en udtryksfuld alder, og det gælder også mad.

      Jeg vil anbefale dig at fortsætte med at servere en varieret kost for din datter – også selvom hun begynder at afvise nogle af de madvarer, som hun tidligere har spist. Det er vigtigt, at hun fortsat har muligheden for at smage på det.

      Derudover så er det en god ide at fjerne fokus helt. Dvs. at du ikke opfordrer, snakker om eller forsøger at få hende til at smage på noget af det på hendes tallerken – selvom hun ikke rører det, og du ved, at hun godt kan lide det.

      Det er vigtigt, at give hende ro til at spise, og sørge for ikke at skabe et rum for hende, hvor hun kan “dominere” og vise, at hun gerne vil bestemme. Giver det mening? Lad hende sidde med maden selv, og undlad at kommentere på, hvad hun spiser og ikke spiser.

      Ja, jeg vil til hver en tid ikke finde noget andet. Særligt ikke under måltidet. Du kan overveje at finde noget mad til hende en rum tid efter måltidet, hvis hun virker meget sulten eller har nægtet mad hele dagen. Men hvis hun har spist i løbet af dagen og bare nægter aftensmaden, så vil jeg ikke tilbyde andet.

      Sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål 🙂
      Mvh. Cathrine

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Nem chokoladekage med cookie dough
19. august 2017
Triple Chocolate Chip Cookies – Cookies med hvid, lys og mørk chokolade
16. august 2017
Kold morgengrød med perlebyg, hytteost og rabarberkompot
10. august 2017
Flødeboller fyldte med jordbær og chokoladefrosting
6. august 2017
Pastasalat med peberrodscreme og sommergrøntsager
3. august 2017

FACEBOOK