Derfor spiser Ellinor selv - Gentagne Eksponeringer. Mine bedste erfaringer. Del 3

Vi har allerede arbejdet med at udvikle Ellinors smagssanser i halvandet år. På det år har vi fået nogle erfaringer med, hvad der fungerer godt for os og Ellinor, hvis vi gerne vil have hende til at smage på maden og i særdeleshed spise grøntsager.

Det har virket for os, og vi har stadig en pige, der elsker mad. Ellinors dagplejer sagde til mig forleden "Jeg har aldrig haft et barn, der spiser så varieret. Hun er ikke skeptisk overfor mad, men er bare interesseret og har lyst til at smage på alt." Den oplevelse har vi også hjemme, og det gør mig glad og stolt, at vores arbejde med Ellinors madmod og smagssanser har været en succes indtil videre.

Mine bedste praktiske erfaringer:

  • Server grøntsager inden aftensmaden. Vi serverer de madvarer, som Ellinor ikke vælger først på sin tallerken, når hun er sulten. Ellinor spiser generelt én ting af gangen på sin tallerken, når vi sidder og spiser. Naturligt nok forsvinder de madvarer, hun har den største præference for først. Ved at lave en tallerken med grøntsager, som hun får, mens vi laver aftensmad, så sikrer vi, at hun har spist grøntsager inden, at vi sætter os til bords. Det giver både hende og os ro til, at hun kan sidde og spise selv uden, at vi blander os i, om hun kun spiser pastaen, kødet eller også får spist grøntsagerne. Oftest består Ellinors grøntsagstallerken af 1-3 forskellige grøntsager. Det kan f.eks. være broccoli, bønner, blomkål, gulerod, ærter, majs, peberfrugt, agurk, tomat, sød kartoffel og avokado.
  • Hold tingene adskilte på tallerkenen. Når maden er delt op på tallerken,  så kan Ellinor tydeligt se, hvad hun får servereret. Det gør hende mere tryg ved den mad, hun får serveret, og giver hende tydeligt en større lyst til at smage på det. Det er ikke længere så nødvendigt at holde maden adskilt, som det var, da hun var mindre. Men vores erfaring er, at det er mest optimalt, hvis der ikke er mere end 4-5 forskellige ting på tallerkenen.
  • Fortæl hvad der er på tallerkenen. Hver gang Ellinor får serveret noget mad, så fortæller vi hende, hvad der er på hendes tallerken. Ved at give hende viden om, hvad hun skal til at spise, så øger vi hendes tryghed og genkendelighed for maden. Selvom det "bare" er en rugbrød med leverpostej og agurkeskiver ved siden af, så peger jeg på maden og fortæller hende, hvad det er.
  • Tager Ellinor med i køkkenet. Elllinor er med til at lave mad så ofte som muligt. Når tiden (og overskuddet) er til det, så sidder Ellinor med ved køkkenbordet. Her hjælper hun med at række os grøntsagerne, komme kartoflerne op i gryden, piller hvidløget og ser på, hvad der bliver snittet og hakket til aftensmaden. Oftest spiser hun også af de ting, vi står og snitter, og hun får også en tallerken med grøntsager, som tidligere nævnt. Ved at have Ellinor med ved køkkenbordet, når vi laver aftensmad, så ser hun, hvilke råvarer der kommer i maden, og det øger hendes tryghed samt eksponerer hende.
  • Server nye madvarer sammen med kendte madvarer. Når jeg gerne vil præsentere Ellinor for en ny madvarer, hvilket oftest sker, når sæsonen skifter, så sørger jeg for at servere det på en tallerken, der også indeholder madvarer, hun kender i forvejen og er tryg ved.
  • Vi spiser den samme mad som Ellinor. Der er langt større sandsynlighed for, at Ellinor smager på maden, hvis hun ser os eller andre spise det samtidig. Ved at se andre spise maden, så øges hendes tryghed og lyst til at smage. Ellinor gennemskuer hurtigt, hvis der ligger noget andet på vores tallerken end hendes egen. Og så vil hun helst spise det, der ligger på vores tallerken, fordi hun kan se, at det er det, vi spiser. Vi bruger os selv som rollemodeller, og derfor får vi altid det samme at spise.
  • Leg med maden. Ellinor har bestemt også dage, hvor hun ikke spiser grøntsagerne eller særlig meget til aftensmad. Derfor leger vi gerne med maden. Spiser en grøntsag og fortæller og viser, hvor stærke vi bliver. Ligger grøntsagerne frem og deler ud - én til hver og tæller til tre inden, at vi spiser dem. Spørger hende, om vi må smage hendes mad. Og så videre. Mulighederne er mange, og vi overdriver meget gerne nydelsen ved at spise maden, for at vække hendes appetit og lyst til at smage.

Skriv et svar til Lika Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 comments on “Derfor spiser Ellinor selv - Gentagne Eksponeringer. Mine bedste erfaringer. Del 3”

  1. Meget spændende at læse om. Vi har en udfordring. Barnebarn på 4,5 år, som ikke har spist kød i flere år nu, han er heller ikke til at lokke til at smage efterhånden. Så kræsenheden går ikke lige så stille væk, men breder sig faktisk istedet for. De spiser altid sammen og det samme mad de 4 i familien (en lillesøster som spiser alt) men han ender nogen gange med næsten ikke at få noget mad. Der har været perioder med pres, og perioder hvor man lader som ingenting, og perioder hvor det har været nødvendigt med kedelige havregryn lige før sengetid pga sult. Har du et godt forslag til hvordan man prøver at vende det?

  2. Serverer I grøntsagerne inden aftensmaden helt rå? Jeg prøver at få min 2 årige til at spise flere grøntsager - men han nægter. Han er meget lidt til det grønne modsat for bare 6 mdr siden og spiser helst bare brød og kød. Så derfor søger jeg lidt inspiration til at få lidt mere grønt i ham.

    1. Hej Lika.

      De meget hårde grøntsager, som fx gulerod, broccoli, blomkål og bønner blancherer eller steger vi. De bløder grøntsager får hun rå 🙂

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT