DIY: Fine invitationer i kaffefiltre

6

Lille Ellinor har inviteret hendes familie til Navngivnings Brunch, og da hun endnu ikke er stor nok til selv at stå for invitationerne, så tilbød jeg at give en hånd med. I mit hoved hænger brunch og kaffe uløseligt sammen, og deraf kom ideen til invitationerne. Heldigvis er kaffefiltre da også virkelig fine. Med et par stempler, papir og saks, så synes jeg faktisk, at det blev en rigtig fin og hyggelig invitation. Jeg har lavet en skabelon på selve indbydelsen, så du nemt kan gøre mig kunsten efter, hvis du har lyst.

Det skal du bruge:

  • Kaffefiltre
  • Hvidt papir (gerne tykkere end almindeligt printerpapir, men det skal stadig kunne gå i printeren)
  • Saks
  • Stempler + stempelfarve (jeg overvejede også at bruge min Dymo – det kunne også være fint)
  • Snørehul værktøj (den lille runde dims, der sidder i højre hjørne)
  • Kaffe og en kaffekop

Sådan gør du:

Download pdf’en med skabelonen på indbydelsen: Klik her

Udfyld den og print det antal, du skal bruge. Skriv på kaffefiltrene. Lav en kop kaffe, dyb bunden af en kaffekop i kaffen og lav en kaffe-ring på invitationen. Lad tørre. Kom invitationen ned i kaffefilteret. Lav et lille hul i højre hjørne. Kom en snørehuls-ring i hullet og klem til med snørehuls-tangen. Klem ikke for meget, da invitationen skal kunne drejes ud af kaffefilteret.

Invitation_2 Invitation_6 Invitation_13224

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Fantastisk god ide, Cathrine! Det er virkeligt nogle fine navngivningsinvitationer du har lavet. Jeg er ikke helt så kreativt anlagt selv, så jeg plejer at gå på Pinterest og låne nogle af de mange gode ideer der er derinde 🙂

    Rigtig god navngivning når I kommer dertil.

  2. Kristina

    Hvad står der præcis på invitationerne? De er simpelthen så fine, og vi er ved at lave nogle til en fødselsdagsbrunch 🙂

    1. Hej Kristina.

      Dejligt at høre, at I har fundet inspiration i invitationerne. Der står blot tidspunkt og sted samt besked om afbud.

      Mvh. Cathrine

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mandelsmør-bidder – en sundere chokoladebar
22. april 2017
Sunde muffins med blåbærkompot – børnevenlige og sukkerfrie
19. april 2017
One Pot Pasta med kylling, champignon og soltørrede tomater
17. april 2017
Pavlova med lemoncurd
12. april 2017
Hot cross buns med chokolade, mandler og appelsin
9. april 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK