Fastelavnsboller med remonce og vaniljecreme

2

Jeg har lidt svært ved at afvige fra min mormors opskrift på hjemmebagte fastelavnsboller. De er altså bare fantastiske! Men da jeg allerede har bagt dem et par gange i år, så fik jeg lyst til at eksperimentere med en fastelavnsbolledej, der lidt nemmere kan holde på en større mængde fyld. Wienerbrødsdejen, som min mormor bruger til sine fastelavnsboller er ret porøs, og jeg har bedst succes med kun at komme vaniljecreme i dem.

Derfor skulle de indeholde forskellige slags fyld, da jeg bagte de her supergode og nemme fastelavnsboller. Gærdejen er lidt mere fast, og den kan nemt klare masser af god fyld. Derfor indeholder de her hjemmebagte fastelavnsboller både vaniljecreme, remonce og nougat. Og en generøse klat glasur ej at forglemme. Og de smagte altså så skønt. Fadet blev hurtigt tømt, og jeg glæder mig allerede til at bage dem flere gange i februar.

12 stk.
Det skal du bruge:
Dej:

  • 35 g gær
  • 150 g blødt smør
  • 150 g mælk
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 knivspids salt
  • 2 æg
  • 450 g hvedemel

Vaniljecreme:

  • 2 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 1 spsk. maizena
  • 2,5 dl mælk (jeg brugte sødmælk)
  • ½ vaniljestang

Remonce:

  • 100 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 100 g blødt smør

Derudover:

Sådan bager du fastelavnsboller med vaniljecreme og remonce:
Vaniljecreme:
Vaniljecremen koges først, så den kan nå at køle. Del vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud. Bland kornene med lidt sukker for at skille vaniljekornene ad. Rør æg, sukker, maizena og vanilje sammen i en gryde. Kom mælken og den tomme vaniljestang i. Varm blandingen op under middelvarme, mens du pisker let. Når cremen koger skal den koges ca. 1-2 minutter, mens du stadig rører, så cremen ikke klumper. Kom cremen i en skål, dæk den med husholdningsfilm direkte ovenpå cremen, så den ikke danner hinde. Lad cremen køle i køleskabet, mens du laver dejen

Dejen:
Lun mælken en i en gryde til den er lillefinger-varm. Tag gryden af varmen og kom smørret i og lad det smelte. Hæld smør og mælkeblandingen i en skål. Kom gær i og rør rundt så gæren opløses. Kom æggene i blandingen og rør dem ud. Bland hvedemel, kardemomme, salt og sukker sammen og ælt dejen godt til den er glat og skinnende og ikke hænger ved bordet.

Kom en pose eller husholdningsfilm over dejen. Kom et viskestykke over og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 30-40 minutter.

Remonce:
Ælt marcipan og sukker sammen. Smuldre det ned i en skål og kom det bløde smør. Pisk det kort og hurtigt sammen. Det må ikke piskes for meget, da det så nemmere løber ud af fastelavnsbollen.

Samle og forme fastelavnsboller:
Vend dejen ud på et let meldrysset bord og rul den ud til den er ca. ½ cm tyk. Skær dejen i firkanter på ca. 10 x 10 cm. Kom en tynd skive nougat på hver firkant efterfulgt af en spsk. remonce og en spsk. vaniljecreme. Fold hvert hjørne ind over fyldet og tryk dejen godt sammen hele vejen rundt, så der ikke er nogle åbne sprækker, hvor fyldet kan løbe ud. Kom fastelavnsbollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad fastelavnsbollerne efterhæve under et stykke husholdningsfilm og viskestykke i 30 minutter, mens ovnen varmes op til 175 grader varmluft. Pisk et æg sammen og pensel fastelavnsbollerne, når de har efterhævet. Bag de hjemmelavede fastelavnsboller i 15-20 minutter til de er gyldne.

Lad fastelavnsbollerne køle af på en rist og smør dem med en tyk glasur, hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbær.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Fastelavnsboller_red2

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mandelsmør-bidder – en sundere chokoladebar
22. april 2017
Sunde muffins med blåbærkompot – børnevenlige og sukkerfrie
19. april 2017
One Pot Pasta med kylling, champignon og soltørrede tomater
17. april 2017
Pavlova med lemoncurd
12. april 2017
Hot cross buns med chokolade, mandler og appelsin
9. april 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK