Fladbrød med skvalderkål og brændenælder

4

Med det nye hus er der også fulgt en have. Lige nu roder den – meget! Eller vi roder meget i haven, hedder det nok nærmere. På trods af rod så vokser der så mange ting i haven. Skvalderkål og brændenælder er blandet andet at finde i store mængder. Det passer mig så godt. Både skvalderkål og brændenælder er fyldt med masser af vitaminer. De kan plukkes fra omkring april, og hvis man sørger for at køre dem over med græsslåmaskinen en gang i mellem, så kommer der hurtigt fine nye skud, som er dem, der smager bedst. Skvalderkål smager en smule af persille, og udover i brød så kan du bruge skvalderkål og brændenælder i supper, presse til juice og i smoothier. Sådan bliver de begge i hvert fald brugt herhjemme.

Nu til opskriften. Lækre fladbrød eller pandebrød, der er super nemme at lave, og som hverken kræver lang tid eller mange ingredienser. Hvis du ikke har en have eller sæsonen er en anden, så kan du selvfølgelig også lave fladbrødene uden skvalderkål og brændenælder.

8 stk.
Det skal du bruge:

  • 100g lunkent vand
  • 100g skyr eller andet surmælksprodukt
  • 20g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie
  • 8g salt
  • 1 håndfuld brændenælder
  • 1 håndfuld skvadderkål
  • 100g groft mel, fx rugmel eller grahamsmel
  • ca. 250-300g hvedemel

 

Sådan laver du fladbrød:
Kog en smule vand og hæld det over brændenælderne. På den måde kan de ikke længere brænde. Blancher dem hurtigt, si vandet fra og læg brændenælderne på et stykke køkkenrulle. Skyld skvalderkål i vand. Kom vand, skyr og gær i en skål. Rør rundt til gæren er opløst. Tilsæt alle ingredienser på nær melet. Rør rundt. Tilsæt herefter melet lidt af gangen. Når dejen er rørt godt sammen i skålen, vendes den ud på et meldrysset bord, og dejen æltes til den ikke længere hænger fast i bordet. Lad pandebrøddejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 60 minutter.

Når dejen er hævet færdig, deles den ud i mindre portioner, der passer med et brød. Rul dejen til brød på ca. 1-1,5 cm tykke med en kagerulle. Varm en pande op. Smør brødene med olivenolie på den ene side. Vend den smurte side ned på panden, og steg brødene i et par minutter til de er gyldne. Smør den anden side af brødet med olie og vend brødet. Lad brødet stege færdigt og server gerne lune.

Tip: hvis du ikke får spist alle brødene, så kan de sagtens fryses og varmes i ovnen. Lav gerne en stor portion og ha’ sunde fladbrød i fryserne.

Fladbroed_13Fladbroed_11 Fladbroed_3 Fladbroed_4

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Pia Larsen

    Hej Cathrine,
    jeg har fået lyst til at prøve dine fladbrød men har lige et spørgsmål omkring stegetiden. Du skriver et par minutter på hver side, men er det kun “bruning”, eller hvor lang tid skal brødene stege, sådan ca.??

    1. Hej Pia.
      Undskyld det sene svar – jeg håber, at svaret stadig kan bruges.
      Ja, brødene skal faktisk bare brunes/steges på hver side. Det tager måske 1-2 minutter på hver side. Lidt ligesom når man steger pandekager 🙂

      Hvis dine brød er tykke, og du ikke synes, at de får nok på panden uden at blive brændte, så kan du komme dem et par minutter i ovnen efter stegningen på panden.

      Mvh. Cathrine

  2. […] Varme, krydrede retter, der kun tager kort tid at forberede og ellers bare passer sig selv. Dét er favoritter herhjemme i de kolde efterårsmåneder. Jeg er vild med karry, kikærter og kokos. De tre ingredienser sammen bliver til en ret fantastisk karrygryde, der luner godt og mætter endnu bedre. Den krydrede karry med kikærter kan laves på den samme tid, som det tager at koge brune ris. Omkring 30-35 minutter. Det synes jeg er helt ok for en sund aftensmad, der er hjemmelavet og lavet fra bunden. Karry, kikærter og kokos er tydeligvis også noget, som min datter er vild med – hun spiste store mængder af karrygryden. Du kan servere den med ris, kartofler eller nemme, hjemmebagte pandebrød. […]

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Morgenmadsmuffins med rabarber, dadler og chiafrø
24. juni 2017
Luksus S’mores – Sommerens bedste dessert
21. juni 2017
Pull apart brød med persille-hvidløgssmør
19. juni 2017
Rabarbercrumble – sprød, sød og syrlig
16. juni 2017
Nudelsalat med sommergrøntsager og tahindressing
13. juni 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK