Gateau marcel – verdens bedste chokoladekage

0

Sig pænt goddag til den bedste chokoladekage, jeg nogensinde har smagt! Den perfekte chokolade-intense kage, der har en fantastisk konsistens, og så er den glutenfri, så alle kan nyde den. Faktisk har jeg bagt denne gateau marcel kage et utal af gange, så det giver ingen mening, at jeg først deler den med jer nu – for den er virkelig deleværdig. Både min familie og venner er meget begejstret for kagen. Jeg holdte fødselsdag for mine veninder i weekenden, og der serverede jeg denne chokoladekage, min mormors fødselsdagsboller, find opskrift her, og hjemmebagte hindbærsnitter, find opskrift her, som jeg også viste et lille billede af på instagram (@cathrinebrandtdk). Denne gang havde jeg bare pyntet mine hindbærsnitter med glasur og frysetørret hindbær i stedet for mandler, og det klædte dem bestemt også.

Nå, men tilbage til chokoladekagen. Jeg tror, at grunden til at jeg er særligt vild med lige præcis den her kage er fordi, at jeg faktisk foretrækker at spise kagedejen rå, end når den er bagt. Og med denne kage får jeg lidt fra begge verdener – halvdelen af dejen er nemlig bagt, og den anden halvdel er rå. Du kan vælge at bruge pasteuriseret æg. Jeg bruger økologiske æg, fordi jeg synes, at de smager bedre, og så frarådes det ikke længere at bruge rå æg i madlavning, så derfor ser jeg ingen grund til ikke at bruge, friske og lækre, økologiske æg. Det blev til en lang snak om kage, men egentligt ville jeg bare sige, at I bliver nødt til at prøve at bage denne kage, for den smager fantastisk!

8-10 personer
Det skal du bruge:

  • 175g mørk chokolade, jeg brugte 72 %
  • 25g hvid chokolade (kan skiftes ud med mørk chokolade, hvis du ønsker en chokolade-stærk kage)
  • 200g smør
  • 200g rørsukker
  • 8 æggeblommer
  • 5 æggehvider


Sådan bager du en gateau marcel:

Smelt chokolade og smør over vandbad. Det må ikke blive for varmt. Hæld 150g sukker sammen med æggeblommerne i en skål og pisk det lyst og luftigt. I en anden skål piskes æggehviderne stive, og de sidste 50g sukker tilføjes undervejs, mens du pisker. Vend chokolade og smørblandingen sammen med de piskede æggeblommer. Kom herefter forsigtigt de piskede hvider i, til du har en homogen masse. Kom bagepapir i en form, der er ca. 20x20cm. Du kan også bruge en springform, hvis du hellere vil have en rund gateau marcel. Hæld halvdelen af chokoladedejen i formen og bag det ved 175g i ca. 20-25 minutter. Når kagen er bagt færdig og helt kold, så kommes resten af chokoladedejen ovenpå. Kom den gerne i fryseren natten over. Server med vaniljeis, frisk frugt eller bare som den er.

Gateaumarcel-1

Gateaumarcel-fb

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Hjemmebagt hvidløgsflutes – opskrift på det bedste hvidløgsbrød
23. september 2017
Derfor spiser Ellinor selv – Gentagne Eksponeringer. Sådan gør vi. Del 2
19. september 2017
Koldhævede bamseboller
16. september 2017
Havregrøds-klatkager med gulerod – en sund pandekage
12. september 2017
Kernegode surdejsboller + lidt om vores hjemmefødsel
9. september 2017

FACEBOOK