Hjemmebagte bløde burgerboller

5

Jagten på den perfekte opskrift på hjemmebagte burgerbolle har været lang. Jeg vil have en burgerbolle, der er blød, luftig og som smager en smule sødt, så det klæder burgerens ofte salte og sprøde indhold. Nu er det endelig lykkedes. Den her opskrift på burgerboller giver en blød bolle med en perfekt blød krumme. Det lykkedes, da jeg overgav mig til hvedemelet og ikke blev fristet til at komme groft mel i. Når jeg bager brød, så kommer jeg (næsten) altid noget fuldkornsmel i dejen. Det gør jeg primært fordi, at jeg elsker smagen, men også fordi at fuldkornsmel giver meget mere mæthed og sundhed.

Men burgerbollen fik altså lov til at undvære fuldkornene, og blev bagt på god, økologisk hvedemel. Og de blev lige som jeg gerne ville have. Hjemmebagte burgerboller er hurtige at bage selv, og så smager de langt bedre end den købte udgave.

10 store burgerboller
Det skal du bruge:

  • 400g lunken vand
  • 25g gær
  • 700g hvedemel
  • 50g sukker
  • 50g blødt smør
  • 10g salt
  • 1 æg til at pensle med
  • Sesamfrø + lidt salt

Sådan bager du bløde og luftige burgerboller:
Kom vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt mel, salt og sukker og ælt dejen til den er samlet. Det tager omkring 5 minutter. Kom nu det bløde smør ved og ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålen i røremaskinen eller bordet. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time.

Vend dejen ud på et meldrysset bord. Del dejen i 10 stykker. Form hver dejstykke til en bolle ved at folde siderne ind over hinanden hele vejen rundt. Stil burgerbollen på en bageplade beklædt med bagepapir med foldningerne nedad. Lad burgerbollerne hæve 15 minutter. Tryk bollerne flade med håndfladen til den ønskede størrelse. Lad bollerne hæve yderlig 45 minutter. Pisk et æg sammen og pensle bollerne. Drys med sesamfrø og lidt flagesalt. Bag burgerbollerne på 200 grader varmluft i ca. 15 minutter.

Tip: Da burgerbollerne er bagt på gær, så smager de bedst friskbagte. Men du kan sagtens spise dem dagen efter, hvis du pensler dem med vand og luner dem i ovnen på 200 grader. Burgerbollerne kan også fryses ned og lunes inden servering.

Burgerboller_3Burgerboller_8 Burgerboller_7Burgerboller_9

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Jm

    Jeg har haft præcist samme oplevelse som dig. Mine brød opskrifter handler altid om, hvor meget fuldkorn kan der komme i, men da jeg så hos Meyers madhus prøvede burger boller med smør, sukker, alm. Hvedemel …

    1. Ja, så kan man ligesom ikke rigtigt vende tilbage til den grove version igen, vel? 🙂 Skidt pyt – jeg spiser masser af fuldkorn ved så mange andre måltider, så jeg nyder den lyse og bløde burgerbolle en gang i mellem. Det håber jeg også, at du gør. 🙂

  2. […] Hjemmebagte burgerboller er så nemme at lave, og så får de din burger til at smage så meget bedre. Burgerboller skal være bløde og luftige, og så må de gerne smage en smule sødt og lidt af smør, så de klæder det sure, sprøde og umamirige indhold. Lige netop sådan er de her hjemmebagte, bløde burgerboller. Burgerbollerne er bagt på speltmel, fordi at jeg synes, at det giver burgerbollerne meget mere smag samtidig med, at de mætter mere. Hvis du foretrækker en hel lys og luftig burgerbolle, så finder du en opskrift på det lige her. […]

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Triple Chocolate Chip Cookies – Cookies med hvid, lys og mørk chokolade
16. august 2017
Kold morgengrød med perlebyg, hytteost og rabarberkompot
10. august 2017
Flødeboller fyldte med jordbær og chokoladefrosting
6. august 2017
Pastasalat med peberrodscreme og sommergrøntsager
3. august 2017
Valnøddebrød – luftigt surdejsbrød med valnødder
29. juli 2017

FACEBOOK