Hjemmebagte brød til hotdogs

0

Der er mange fordele ved at have en madklub. Udover dejligt selskab, masser af hyggesnak og gode stunder, så er det også en rigtig god måde at få lavet noget forskelligt mad, og få prøvet nogle af de ting af, som man længe har tænkt på at lave i køkkenet. Og i vores madklub må man selv bestemme, hvad man serverer, og det er helt ok at eksperimentere. Sidste gang vi mødtes, var det min tur til at lave mad. I stedet for en almindelig madklub-aften, hvor vi bare spiser sammen, så havde jeg inviteret pigerne på filmaften og sleepover. Da invitationen faldt, så var der ret hurtigt efterspørgsel fra pigerne på, om vi så ikke skulle have hotdogs. Og selvfølgelig skulle vi det! Jeg elsker selv en god hotdog, så jeg var ikke svær at overtale.

Derfor serverede jeg hotdogs til min madklub. Og de smagte så godt! Da jeg ikke er særlig vild med de hotdogbrød, man kan købe, og jo generelt foretrækker at bage mit brød selv, så bagte jeg selvfølgelig også pølsebrødet til vore hotdogs den aften. Det var super nemt og tog ikke særlig lang tid.

Nu da sommeren er på vej lige om lidt, så kan jeg kun anbefale, at du inviterer dine venner på hjemmelavet hotdogs. Det er et kæmpe hit! Og hvem elsker ikke en god, hjemmelavet hotdog?

Ca. 12 stk
Det skal du bruge:
400g lunkent vand
40g økologisk gær
2 spsk. surdej (kan udelades)
3 spsk. olivenolie
2 tsk. sukker
10g salt
200g sigtet speltmel
300g hvedemel
En lille tsk. stødt kardemomme

Sådan bager du pølsebrød:
Kom vand og gær i en skål og opløs gæren i vandet. Tilsæt de resterende ingredienser og ælt dejen til den er glat og smidig. Kom et klæde over dejen over stil den til hævning på køkkenbordet i ca. 30 minutter. Vend dejen ud på bordet, der er smurt med en smule olie, så dejen ikke hænger fast. Form dejen til 12 pølsebrød. Hvis du fugter dine hænder med vand, så hænger dejen ikke fast. Lad pølsebrødene hæve tildækket i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader. Når pølsebrødene er hævet færdig kan du evt. pensle dem med et sammenpisket æg eller mælk. Jeg gjorde det ikke. Bag brødene i ca. 15 minutter til de er gyldne.

Hotdog-4

Hotdog-feat-brod

Hotdog-2

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mandelsmør-bidder – en sundere chokoladebar
22. april 2017
Sunde muffins med blåbærkompot – børnevenlige og sukkerfrie
19. april 2017
One Pot Pasta med kylling, champignon og soltørrede tomater
17. april 2017
Pavlova med lemoncurd
12. april 2017
Hot cross buns med chokolade, mandler og appelsin
9. april 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK