Hjemmebagte hindbærsnitter

3

”De smager lige som når man køber hindbærsnitter hos en rigtig god bager”. Sådan lød min mors umiddelbare kommentar, da hun smagte mine hjemmelavede hindbærsnitter. Et stort kompliment i mine øre! Men de er også gode. Sådan rigtig gode. Sprød dej, hindbærfyldt hindbærmarmelade, sød glasur og syrlige frysetørret hindbær. Helt perfekt kombination.

Jeg har tidligere delt en opskrift på hindbærsnitter her på bloggen. De er også rigtig gode, men lidt anderledes end de her helt traditionelle hindbærsnitter med glasur. Jeg kan lide begge opskrifter. Lidt variation har aldrig skadet. Jeg kan kun anbefale dig, at bage de her nemme og lækre hindbærsnitter. Jeg vil kalde dem de bedste hindbærsnitter, jeg længe har smagt. Prøv dig ad og lad mig endelig høre, om du også synes, at hindbærsnitterne er lige så gode som bagerens de bedste.

10 store hindbærsnitter
Det skal du bruge:

  • 375g hvedemel
  • 250g smør
  • 120g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. vand
  • 200g hindbærmarmelade – find opskrift på hjemmelavet hindbærmarmelade her
  • Glasur med hindbærsaft eller rød frugtfarve
  • Frysetørret hindbær eller krymmel til pynt

 

Sådan bager du de bedste hindbærsnitter:
Ingredienserne blandes sammen og æltes godt sammen. Lad dejen hvile ca. 30 minutter i køleskabet. Del dejen i to lige store portioner og rul hver portion ud til en firkantet plade på ca. 3 mm i tykkelsen. Sørg for at pladerne er nogenlunde lige store og samme form, da de skal ligges ovenpå hinanden efter bagningen. Bag pladerne på 200c i ca. 10 minutter. Når pladerne er helt afkølet smøres den ene med hindbærmarmelade. Den anden plade kommes ovenpå. Rør glasur sammen og kom evt. lidt saft fra hindbærmarmeladen eller lidt rød frugtfarve i for en fin lyserød glasur. Drys med frysetørrede hindbær eller krymmel oven på den våde glasur. Lad glasuren tørre og skær efterfølgende hindbærsnitterne ud i ca. 6 cm brede stykker.

Hindbaersnitte_2-1

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Jane Olsen

    Super gode hindbærsnitter ,jeg udskiftede melet med mandelmel (da jeg havde mange af dem) de blev virkelige lækre .
    Man får så meget glæde ved at kikke indenfor hos dig !!
    God dag Jane

    1. Hej Jane,

      sikke en dejlig kommentar – tusind tak for den! Jeg er glad for at høre, at du bruger bloggen og prøver nogle af opskrifterne 🙂

      Det lyder lækkert med mandelmel. Det er jeg også rigtigt glad for at bruge i kager, og der ligger faktisk også en opskrift herinde på nogle andre hindbærsnitter, hvor jeg også har brugt mandelmel i dejen. Det er også en god måde at gøre hindbærsnitterne glutenfrie på, hvis man har brug for det 🙂
      Rigtig god dag til dig.

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Småkager med lakrids, tranebær og hvid chokolade
11. december 2017
Kålsalat med tranebær og tahindressing
6. december 2017
Hjemmebagte kanelgifler – opskriften på de bedste kanelgifler
30. november 2017
Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud
23. november 2017
Kiksekage med chokolade, smør og hjemmebagte vaniljekiks
17. november 2017

FACEBOOK