Hjemmebagte kanelgifler – opskriften på de bedste kanelgifler

2

Kanelgifler – dem er der mange, der elsker. Jeg gør også! Et lille, sødt stykke bagværk, der smager skønt af kanel og er indhyllet i en blød dej. Men en hjemmebagt kanelgiffel – det slår altså alle andre gifler, jeg nogensinde har smagt. De her kanelgifler er så gode. Jeg tillader mig at sige det selv – den absolut bedste opskrift på de lækreste kanelgifler. Blød dej, sød kanelremonce og en skøn afbagning gør dem helt uimodståelige. Heldigvis er de nemme at bage, så der er ingen undskyldning for, ikke at bage sine egne kanelgifler.

20-25 kanelgifler
Det skal du bruge:

  • 50 g smør
  • 1 dl mælk
  • 15 g gær
  • 25 g sukker
  • 50 g fintsigtet speltmel (kan udskiftes med hvedemel)
  • 175 g hvedemel
  • 2 g salt
  • 1 æg til at pensle med

Remonce

  • 75 g blødt smør
  • 20 g marcipan
  • 1 tsk. hvedemel (hjælper til at fyldet ikke løber ud af giflerne)
  • 1 spsk. kanel
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. brun farin


Sådan bager du de bedste kanelgifler:
Kom smørret i en gryde og smelt det ved lav varme. Kom smørret i en skål og bland det sammen med mælken. Smuldre gæren i og rør til den er opløst. Tilsæt sukker, mel og salt og ælt dejen til den er glat og smidig. Dæk dejen til og lad den hæve 60 minutter ved stuetemperatur.

I mens laves remoncen. Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen til det netop lige er samlet – pisk eller rør endelig ikke for meget, da remoncen så nemmere løber ud af giflerne.

Tænd ovnen på 200 grader. Efter hævning rulles dejen ud til en rektangel på ca. 15 x 70 cm. Smør med remonce, men lad ca. 1 cm på den ene langside ned mod dig selv være uden remonce. Del dejen i to på langs. Lav mærker langs dejen uden remonce med en gaffel og pensel dejen med vand. Rul giflerne sammen. Halvdelen længst fra dig uden den våde kant foldes på midten. Herefter rulles denne del sammen med den anden, og den sidste del dej lukker henover dejen. Luk med den fugtige dejkant, så remoncen er lukket inde.

Skær giflerne ud i stykker på 3 cm. Giv dem et lille tryk, så den får en let, flad form. Kom giflerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve tildækket ved stuetemperatur i 30 minutter. Pensl med et sammenpisket æg over det hele. Bag giflerne i ca. 10-12 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Cecilia

    Hej Cathrine
    Giflerne ser så lækre ud – men jeg er forstår simpelthen ikke, hvordan de skal foldes og rulles?! Er med så langt, at man skal arbejde med to meget aflange stykker dej, hvoraf den ene har en våd kant, men jeg savner nogle mellemled. Der står både, “rul giflerne sammen”, men når jeg læser videre, fornemmer jeg, at den ene rulle skal ind i den anden, men hvordan? Fx forvirrer sætningen “den sidste del dej lukker henover dejen” – altså hvilken dej er hvilken?
    Kan du folde beskrivelsen lidt ud eller lave en tegning?
    På forhånd tak 🙂
    Bh
    Cecilia

    1. Hej Cecilia.
      Jeg får lige fikset en video snarest muligt 🙂
      Når du har foldet den ene halvdel, så “ruller” du giflerne, som hvis du skulle lave kanelsnegle. Den sidste del dej uden remonce lukker giflen af 🙂

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Småkager med lakrids, tranebær og hvid chokolade
11. december 2017
Kålsalat med tranebær og tahindressing
6. december 2017
Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud
23. november 2017
Kiksekage med chokolade, smør og hjemmebagte vaniljekiks
17. november 2017
Laksesnurrer med rørt feta og pesto
13. november 2017

FACEBOOK