Hjemmelavet hindbærmarmelade Cathrine Brandt

Homemade hindbærmarmelade

5

Der er ikke noget så skønt som hjemmelavet marmelade. Min marmelade er lavet af hindbær, jeg plukkede i naturen, da de var i sæson. Jeg synes, at det er hyggeligt at lave mad af råvarer, man selv har samlet og efterfølgende opbevaret i fryseren. Denne hindbærmarmelade er den bedste, jeg har smagt. Den er både frisk og sød og smager fantastisk på en god skive brød eller i en hjemmelavet hindbærsnitte. Hindbærmarmeladen er nem og hurtig at lave, så gør dig selv en tjeneste og prøv at lave den selv. Børnene kan sagtens være med!

Det skal du bruge:

  • ½ god vaniljestang
  • 200g rørsukker
  • 450g friske eller frosne hindbær
  • 1-2 tsk melanin
  • Atamon


Sådan laver du hjemmelavet hindbærmarmelade:

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas kornene sammen med lidt af rørsukkeret, så kornene skilles. Kom vaniljekornene, vaniljestangen, hindbær og halvdelen af sukkeret i en gryde. Opvarm hindbærrene til ca. 50 grader. Bland resten af sukkeret med melaninet, rør det i hindbærrene og bring det hele i kog. Lad det simre i ca. 5 minutter.

Skyl et glas med atamon og hæld marmeladen direkte i glasset. Skru låget på og kom den i køleskabet med det samme. Opbevar marmeladen på køl.

Hjemmelavet hindbærmarmelade Cathrine Brandt

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Luksus S’mores – Sommerens bedste dessert
21. juni 2017
Pull apart brød med persille-hvidløgssmør
19. juni 2017
Rabarbercrumble – sprød, sød og syrlig
16. juni 2017
Nudelsalat med sommergrøntsager og tahindressing
13. juni 2017
Bløde speltboller med frø og kerner
10. juni 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK