Hvorfor spiser Ellinor selv?

3

Netop dét bliver jeg spurgt om tit og ofte. En undren og interesse fra folk, og det vil jeg rigtig gerne fortælle meget mere om.

Ellinor spiser selv, fordi at det giver hende en tryghed og erfaring med maden inden, at det ender i hendes mund. Dét og mange andre grunde er årsagen til, at Ellinor ikke er blevet madet, men altid har spist selv fra hun var 6 måneder gammel.

Da jeg skulle skrive min bachelor på Ernæring og Sundhed, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle tage udgangspunkt i børn, deres spisevaner og kræsenhed. Min bachelor endte med at handle om, hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn til sundere spisevaner og en varieret kost. Her to år efter er det stadig dét emne, som mit hjerte brænder for. Jeg synes, at det er så interessant og spændende at arbejde med, hvordan vi kan hjælpe vores børn til at forebygge kræsenhed og spise en god og varieret kost fra en tidlig alder.

Efter at jeg er blevet mor til Ellinor er det en viden, som jeg bruger hele tiden i vores hverdag. Ellinor er min egen lille “case”, og jeg har hele tiden haft en ide og strategi for, hvordan vi skulle lære hende at spise. Min tilgang er baseret på forskning og faglitteratur. Hvordan udvikler børn deres smagssanser? Hvordan introduceres børn bedst for nye madvarer? Hvordan skaber man størst mulig tryghed ved maden? Hvordan kan man med fordel servere maden?

Det bedste af det hele er, at det har været helt fantastisk sjovt og givende at se Ellinor lære at spise, og hvordan hun i dag elsker mad. Alt slags mad. Vi serverer blåmuslinger, broccoli, kødsovs og alt muligt andet for hende. Hun er glad og har stor appetit, når vi sætter os til spisebordet.

Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med jer.

Jeg vil tage jer med helt fra start og fortælle om, hvordan Ellinor har lært at spise. Jeg håber, at I har lyst til at følge med under “Børn og spisevaner”, og at det måske kan give inspiration, råd og opskrifter til alle I mødre og fædre, der gerne vil lære jeres børn at elske mad.

Billeddagbog: Se billeder fra Ellinors aftensmad fra hun var 6 måneder

ellinor_spisevaner1

 

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Småkager med lakrids, tranebær og hvid chokolade
11. december 2017
Kålsalat med tranebær og tahindressing
6. december 2017
Hjemmebagte kanelgifler – opskriften på de bedste kanelgifler
30. november 2017
Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud
23. november 2017
Kiksekage med chokolade, smør og hjemmebagte vaniljekiks
17. november 2017

FACEBOOK