Ideer til madpakken til dit barn

4

Sundhedsstyrelsen har lige lanceret 10 nye kostråd. Og de har igen valgt at have fokus på, at vi danskere skal spise mere fisk. Jeg har derfor lavet et forslag til en madpakke, der indeholder laks. Laks er én af de fede fisk, som vi meget gerne skal spise 2-3 gange om ugen. Derfor kan det være en god ide at have fisk med i madpakken, da det øger sandsynligheden for, at vi får spist nok fisk i løbet af ugen. De fede fisk, som fx laks, makrel og sild indeholder masser af omega-3 og d-vitamin, som er meget vigtigt for kroppen. En fuldkornswrap kan fyldes med forskellige grøntsager, fisk eller kød, så det passer perfekt til en sund og nærende madpakke. Jeg har igen fået lov til at lave en middags- og eftermiddagsmadpakke ud af de fantastiske råvarer fra Gartnergården i Silkeborg. De har også besøg af en super lækker fiskehandel hver fredag og lørdag, så der er mulighed for at handle fisk ind til weekenden og mandagens madpakke. Denne madpakke passer også til en aktiv, 5 årige dreng.

Det skal du bruge:
Til middagsmadpakken:

  • 1 tortillawrap, fuldkorn
  • 1 lille spsk. frisk rørt feta
  • 1 gulerod, groft revet
  • 1 lille håndfuld spidskål, fintsnittet
  • 1 skive koldrøget laks
  • 1 gulerod
  • 4 cherrytomater
  • 4 sukkerærter
  • 1 kiwi
  • 1 skive figenpålæg

 

Til eftermiddagsmadpakken:

  • ½ riskiks
  • En lille klase vindruer
  • 1 skive rugbrød
  • 1 skive ost
  • 5 hasselnødder


Sådan smører du madpakken:

Smør tortillaen med feta. Riv guleroden ud over fetaen og kom det fintsnittet spidskål over. Læg laksen på og rul tortillaen og pak den ind i et stykke bagepapir. Skyl grøntsagerne, skær dem i mundrette stykker og kom dem i en lille bøtte. Skær kiwien ud i både – så er den nemmere at spise for barnet, end hvis den skal spises med ske. Skær en skive figenpålæg og kom det i madpakken.

Til eftermiddagsmadpakken laver en klap-sammen rugbrød med ost. Skyller en lille klase vindruer og kommer hasselnødder i en lille bøtte eller i husholdningsfilm. Kom en ½ riskiks eller 2 små riskiks med i madpakken også.

Madpakkerne indeholder til sammen 2380kJ, så der er masser af energi til en lang dag i børnehaven. Herunder kan du se en udregning for hvor mange gram af de forskellige makronæringsstoffer, som madpakkerne indeholder. Middags- og eftermiddagsmadpakkerne udgør 36,7 % af drengens behov for energi på en hel dag.

[message_box title=”Energi” color=”white”]

I hele madpakken

Protein 23,0g
fedt 12,0 g
kulhydrat 85,3g
Kostfibre 15,0g

Dækning af dagligt behov

Protein 40,1 %
Fedt 22,8 %
kulhydrat 40,5 %
kostfibre 87,3 %[/message_box]

barn-madpakke-2-a

barn-madpakke-2-fb

 

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud
23. november 2017
Kiksekage med chokolade, smør og hjemmebagte vaniljekiks
17. november 2017
Laksesnurrer med rørt feta og pesto
13. november 2017
Rå rødbedesalat med feta, mynte og ristede solsikkekerner
7. november 2017
Squashkage med hvid chokolade cheese frosting
4. november 2017

FACEBOOK