Kærlighed og lakridsmandler

2

Valentins er en mulighed for at forkæle den eller dem, du holder aller mest af. Vis dem, at de er i dine tanker ved at forære dem disse lækre mandler, der er dyppet i hvid chokolade og drysset med lakridspulver. Det er da ren kærlighed!

Mandlerne er super nemme at lave og kræver kun få gode ingredienser. Når man arbejder med så få ingredienser, er det altafgørende, at de er af en høj kvalitet, hvis man vil ende ud med et super skønt resultat. Brug lidt tid i køkkenet, og så har du en smagfuld og syndig lækkerbiksen at forære dine nærmeste. Glædelig Valentins!

Det skal du bruge:

  • 50g mandler
  • 50g hvid chokolade
  • 1 spsk. lakridspulver
  • 1 spsk. flormelis (kan udelades, hvis du ønsker en mere markant lakridssmag)


Sådan laver du lakridsmandler:

Kog lidt vand i en gryde og kom mandlerne heri. Lad dem koge op og herefter kan du smutte dem. Lad mandlerne tørre ca. 15 min på et stykke køkkenrulle. Tænd ovnen på 180 grader. Kom mandler på en bageplade beklædt med bagepapir og rist dem i ovnen til de er let gyldne. Hold godt øje med dem. Lad dem køle helt af før du går videre i processen.

Rør lakrids og flormelis sammen. Tempere den hvide chokolade. Dyp mandlerne i chokoladen og læg dem på et stykke bagepapir. Inden chokoladen størkner helt vendes de i lakrids og flormelis blandingen. Smag dem til og pak dem fint og kærligt ind. Opbevar dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur, hvis der er nogle tilbage.

Mandler_med_hvid_chokolade_og_lakrids-1

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Morgenmadsmuffins med rabarber, dadler og chiafrø
24. juni 2017
Luksus S’mores – Sommerens bedste dessert
21. juni 2017
Pull apart brød med persille-hvidløgssmør
19. juni 2017
Rabarbercrumble – sprød, sød og syrlig
16. juni 2017
Nudelsalat med sommergrøntsager og tahindressing
13. juni 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK