Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud

Det er så skønt, når I skriver og efterspørger en eller flere opskrifter. Det giver mig en fornemmelse af, hvilke opskrifter I leder efter herinde på bloggen, og som I gerne vil have mit bud på. Flere af jer har efterspurgt en opskrift på koldhævede gulerodsbrud, da det giver en større fleksibilitet i, hvornår man kan nyde friskbagte gulerodsbrud. Med den her opskrift har du nu også mulighed for at servere lune, bløde og lækre gulerodsbrud til morgenmad eller brunch uden at skulle stå alt for tidligt op.

Generelt nyder jeg at koldhæve mit hjemmebagte brød. Det gør brødet lettere fordøjelig og giver det en endnu bedre smag. Jeg er nu stadig meget glad for smagen i de her bløde gulerodsbrud og de grove gulerodsbrud, men de her koldhævede gulerodsbrud er bagt med endnu mindre gær, og det klæder dem absolut. De bedste og nemmeste koldhævede gulerodsbrud, som er bløde og lækre.

12 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du koldhævede, luftige gulerodsbrud:
Dag 1: Kom vand, gær og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Kom mel og salt i, og ælt til dejen er smidig og glat. Du kan sagtens ælte dejen på bordet, da den er ret fast. Tilsæt det bløde smør og ælt det ind i dejen. Kom dejen i en skål og dæk den til med et låg eller husholdningsfilm. Lad dejen hæve i 30 minutter ved stuetemperatur inden, at du kommer den i køleskabet.

Dag 2: Vend dejen ud på bordet. Lav en fordybning i midten og kom groft revet gulerod, solsikkekerner og æg i. Fold dejen ind over fyldet og hak dejen i mindre stykker med en dejspatel eller paletkniv. Du kan se, hvordan du laver og former gulerodsbrud i videoen nedenfor. Tag dej fra i ønsket størrelse og placer det på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom husholdningsfilm og et viskestykke over gulerodsbruddene og lad dem efterhæve i 60 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme, og bag gulerodsbrudene i 12-15 minutter til de er gyldne. Jeg bager to plader ad gangen i 2. og 4. rille i ovnen.

Tip: Dejen kan hæve 10-20 timer i køleskabet afhængigt af, hvordan bagningen passer dig bedst.

Note: Dejspatelen, jeg bruger i videoen, er den her fra Bagestålet

Indlægget indeholder affiliatelink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

26 comments on “Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud”

  1. Kære Cathrine
    Tak for fantastiske opskrifter. Dine grove gulerodsbrud er en ny favorit herhjemme. Nu drømmer jeg dog om, at kunne lave koldhævede som her, så de er lidt nemmere at få klar til morgenbordet (tidsmæssigt). Mit spørgsmål er: kan jeg udskifte den sigtede speltmel med fuldkornsspeltmel?

    På forhånd mange tak og god weekend

  2. Jeg vil gerne lave dobbeltportion - tror du det kan lade sig gøre? Og hvad med mængden af gær? De er kæmpe favoritter herhjemme!

    1. Hej Ida

      Ja, det kan du sagtens 🙂 Alle råvarer skal fordobles så - også gær.

      Hvor er det dejligt, at de er et hit hjemme hos jer.

      God bagelyst,
      Cathrine

  3. Wow hvor blev de gode!! Mon ikke man kan lave dem med lidt tyk tomatsauce og ost = pizzabrud?

  4. Min boller er blevet helt flade. Både efter hævningen og da jeg tog dem ud af ovnen. Hvad kan årsagen være ?

  5. Hej Kristine

    Ja, det er nogle ret store boller. Men måske ikke helt så store som den, du finder hos nogle bagere 🙂

    1-2 boller er i hvert fald rigeligt til hver.

    God bagelyst,
    Cathrine

  6. Hej Cathrine 🙂
    Jeg glæder mig til at bage disse boller til mine kolleger på fredag.
    Jeg vil høre hvor store de 12 boller bliver. Er vi ude i bagerstørrelse gullerudsbrud?

  7. Jeg har lige bagt gulerodsbruddene!de er lækre. Nem opskrift og virkelig en lækker dej at arbejde med.
    Tak!

  8. Rigtig gode boller, brugte tipo 100 i stedet for speltmel da det lige var det vi havde 🙂

  9. Hej Cathrine,

    Tak for at dele opskriften. Det er nogle virkelig lækre gulerodsbrud! De vækker stor glæde når mødregruppen er på besøg 🙂

  10. Jeg nyder virkelig stor glæde af dine opskrifter, som aldrig slår fejl! Jeg har en rest squash og mit spørgsmål går på om du tror jeg kan skifte halvdelen af guleroden ud med squash ? Eller bliver det for “vådt”
    Mvh Tine

  11. Hej Katrine.
    Smørret ælter jeg først i til sidst, da jeg gerne vil have skabt en god og stærk glutenstruktur i dejen først. Hvis jeg ælter dejen i med det samme, så er det langt mere svært at ælte dejen ordentligt, og dejen bliver også varm, så smørret smelter 🙂

    Mvh. Cathrine

  12. Hej Cathrine
    Jeg elsker dine opskrifter.
    Jeg har dog flere gange undret mig over, hvorfor smørret først skal æltes i til sidst - hvordan kan det være?
    Spørgsmålet er blot af ren nysgerrighed.

  13. Hej, kan se du har flere opskrifter på gulerodsbrud. Hvilken én vil du anbefale? Det gør ikke så meget med hvilken slags mel de er lavet. Skal nemlig lave dem til en fødselsdag, så vil gerne benytte den bedste opskrift du har ?

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT