Kuvertbrød

1

Jeg udnytter hver en mulighed for at bage brød til dem, jeg holder af. Så da jeg skulle mødes med min madklub i Zulu Sommerbio til grill og filmhygge, så skulle der bages. Jeg ville gerne bage små, fine kuvertbrød, der var nemme at håndtere, når de skulle fragtes og spises på et tæppe. Derfor bagte jeg små kuvertbrød i muffinsforme. De blev så fine! Jeg bagte dem på groft ølandshvede, da jeg elsker ølandshvedens aromatiske smag. På toppen blev de pyntede med græskarkerner.

16 stk.
Det skal du bruge:

  • 350g koldt vand
  • 5g økologisk gær
  • 550g groft ølandshvede
  • 15g salt
  • 1 spsk. rørsukker
  • Græskarkerner
  • Olivenolie
  • 1 muffinform (brødene kan selvfølgelig også bages som almindelig små boller eller brød)


Sådan bager du kuvertbrød:

Dag 1: Kom vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt mel, sukker og salt. Ælt det hele rigtigt godt – gerne på en røremaskine, til du har en glat og smidig dej. Lav en glutenprøve, for at tjekke, om dejen er æltet nok – klik her for at se hvordan. Smør en skål med lidt olivenolie og kom den færdigæltet dej heri. Dæk dejen til og lad den hæve i køleskabet til dagen efter.

Dag 2: Smør dine muffinsforme med olivenolie. Vend forsigtet dejen ud på et meldrysset bord. Skær passende mængder dej af og placer det i muffinsformene. Lad kuvertbrødene hæve tildækket i ca. 2 timer. Når brødene er hævet pensles de med en smule olivenolie og pyntes med græskarkerner. Bag brødene i en forvarmet ovn på 230grader i 12-15 minutter.

Kuvertbroed-fb

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentar

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Luksus S’mores – Sommerens bedste dessert
21. juni 2017
Pull apart brød med persille-hvidløgssmør
19. juni 2017
Rabarbercrumble – sprød, sød og syrlig
16. juni 2017
Nudelsalat med sommergrøntsager og tahindressing
13. juni 2017
Bløde speltboller med frø og kerner
10. juni 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK