Mormors brunkager

1

Endnu en opskrift fra min mormors gamle opskrift bog. En klassisk julesmåkage. Jeg kan ikke mindes en jul, hvor min mormor ikke har bagt brunkager flere gange i løbet af december måned. For de forsvinder hurtigt! Jeg holder af den gode krydrede smag, som mormors brunkager har. Du kan sagtens lade noget af dejen blive i fryseren, så du kan bage friske brunkager flere gange i løbet af julen. Duften af nybagte småkager er jo helt fantastisk i hjemmet. Hvis du har lyst til at prøve flere af min mormors opskrifter af, så kan du finde mormor vaniljekranse her og mormors hjemmelavet klejner her.

Det skal du bruge:

  • 625 g hvedemel
  • 320 g smør
  • 250 g flormelis
  • 250 g mørk sirup
  • 10 g kanel
  • 10 g stødt ingefær
  • 10 g stødt nelliker
  • 10 g potaske
  • 100 g sukat (1 pakke)
  • 100 g kandiseret appelsinskal (pomerans, 1 pakke)
  • 100 g finthakket mandler

 

Sådan bager du sprøde og smagfulde småkager:
Smelt smør, sirup og flormelis i en gryde til det simrer let i kanten – næsten til kogepunktet. Tilsæt kanel, ingefær og nelliker. Tag gryden af plusset. Rør potasken ud i 1 spsk. vand. Kom det i gryden til de resterende ingredienser og rør rundt. Giv det ro i kort tid så det bruser op til dobbelt størrelse. Hvis det ikke gør det, så skal gryden kort på blusset igen til det bruser op. Lad det hvile til det holder med at bruse. Tilsæt de hakkede mandler, sukat og kandiseret appelsinskal. Lad det afkøle til det er helt koldt og fast. Ælt melet langsomt i. Dejen skal slippe fingrene, så tilsæt måske en smule mere mel, hvis det er nødvendigt.

Rul det ud i tykke pølser med en diameter på ca. 5cm eller den størrelse, du ønsker at dine brunkager skal have. Kom dejen i fryseren og lad den blive gennemkold. Så er den nemlig meget nemmere at skære helt tyndt ud. Når dejen er frossen så skæres den ud i helt tynde skiver. Bages ved 170grader i ca. 5 minutter. Lad dem køle af og opbevar dem i en kagedåse.

Brunkager-1

Brunkager-2

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentar

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Småkager med lakrids, tranebær og hvid chokolade
11. december 2017
Kålsalat med tranebær og tahindressing
6. december 2017
Hjemmebagte kanelgifler – opskriften på de bedste kanelgifler
30. november 2017
Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud
23. november 2017
Kiksekage med chokolade, smør og hjemmebagte vaniljekiks
17. november 2017

FACEBOOK