Mormors fødselsdagsboller

12

I min familie fylder mad og madlavning meget. Jeg er sikker på, at en stor del af denne interesse stammer fra min skønne mormor. Ingen kan lave god, gammeldags dansk mad, som min mormor! Jeg elsker min mormors mad, og jeg skal også have tillusket mig hendes opskrift på mandelfromage, citronfromage, hjemmelavet rullepølse og leverpostej, hendes yderst populære frikadeller og meget, meget mere. Men indtil videre har jeg fået lov til at dele opskriften på hendes fantastiske fødselsdagsboller. For mig er det ikke en helt rigtig og fuldendt fødselsdag, hvis mormors hjemmebagte boller ikke spises om eftermiddagen sammen med dem, jeg holder af. Og min mormor har efterhånden bagt et utal af disse boller, for hun har 11 børnebørn, der alle elsker dem til fødselsdage, men også alle andre dage på året. Så derfor er jeg så glad for, at jeg har fået opskriften, så den kan blive ved med at være en del af vores familie rigtigt mange år endnu.

Så hvis du kender en sød person, der snart har fødselsdag, eller hvis du selv snart har, så synes jeg, at du skal prøve at bage disse boller. De er intet mindre end helt perfekte. Jeg har filmet min mormor, mens hun viste mig, hvordan bollerne laves – så kan du se, hvordan teknikken er, så du også opnår et perfekt resultat. Her er link til Facebook, hvor jeg har lagt videoen op til dig: CathrineBrandt på Facebook – Mormor ælter boller. Du kan også se den på min side på Cathrine Brandt på YouTube.

Rigtigt god fornøjelse. Jeg håber, at du synes, at de smager ligeså godt, som alle i min familie gør!

35-40 stk.
Det skal du bruge:

  • 4 dl mælk
  • 75g gær
  • 250g smør
  • 4 spsk. sukker
  • 7g salt
  • 4 spsk. vand
  • 4 æg
  • Ca. 1300-1500g hvedemel (alt afhængig af, hvor meget og hvor godt dejen æltes)


Sådan bager du verdens bedste fødselsdagsboller:

Smørret smeltes i en gryden og derefter tilsættes mælken, så det er fingervarmt. Gæren smuldres i en skål og vand og sukker tilsættes. Gæren røres ud heri. Smør og mælkeblandingen hældes i gærblandingen. 3 æg slås ud i blandingen, saltet kommes i og melet tilsættes lidt efter lidt, hvor det hele tiden røres ud og rundt. Ælt dejen godt ved at ”løfte” den opad mod skålens sider – se filmen nedenfor. Når dejen er æltet godt og den er glat og skinnene, så vendes den ud på et meldrysset bord og samles. Lad den hæve tildækket på køkkenbordet i ca. 45 minutter. Når dejen er hævet, så formes det til boller og sættes på en beklædt bageplade – se filmen nedenfor. Tænd for ovnen på 175grader varmluft. Et æg piskes sammen med en lille smule mælk og bollerne pensles. Når ovnen er helt varm bages bollerne i ca. 20 minutter. Bag én plade af gangen, så er du sikker på en mere jævn bagning.

Tip: bollerne smager også fantastisk på alle andre dage end fødselsdage. Lav rigeligt – de forsvinder hurtigt!

Mormor_billede-(2)

Mormor_billede-(6)

Mormor_billede-(10)

Mormor_billede-(14)

Mormor_billede-(1)

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Mette

    Jeg har lige afprøvet din mormors opskrift. Det er nogen gode boller, men jeg vil anbefale at bollerne som minimum hæver 20 min på pladen – altså når de er formet. Derved får man den optimale luftighed i bollerne. De kan nemlig have en tendens til at blive lidt tunge i det, hvis de ikke efterhæver. Tak for opskriften – de mormødre er fantastiske; )

    1. Hej Mette.
      Tak for din kommentar! Ja, det er altid en god ide at lade bollerne efterhæve på pladen, inden de bages. Det er dog ikke nødvendigt, hvis man ikke kan vente med at smage de nybagte boller :).

      Mormødre er fantastiske – og jeg har planer om at få så mange opskrifter, tips og tricks fra min mormor, som det overhovedet kan lade sig gøre 🙂

    1. Hej Tina.

      Tak – de er virkelig også gode. Jeg serverede dem for nogle veninder i går, og bollerne var et stort hit 🙂

      Ja, bollerne er meget fryseegnet. Du kan sagtens varme dem, mens de er frosne, men du får det bedste resultat, hvis du tør dem op først og derefter varmer dem.

      Rigtig god bagelyst
      Cathrine

  2. Ann

    TAK for at dele verdens bedste opskrift – har netop lavet dem og det var PRÆCIS sådanne boller jeg ledte efter MUMS 🙂

  3. Sissel

    Så skal jeg prøve denne oppskriften:)
    Deigen står til heving og jeg gleder meg til å smake på dem …
    Blir de enda bedre om de står å hever 20 min ekstra før de skal inn i ovnen? 🙂

    1. Det lyder dejligt! De er bare sådan nogle gode boller – glæd dig :). Det er en god ide, at lade bollerne efterhæve inden, at de bages. Jeg synes, at det plejer at passe med, at den første plade boller hæver, mens jeg former de andre boller, og så hæver de sidste plader, mens jeg bager de første. Giver det mening? Så ja, det er en god ide at lade dem hæve 10-20 minutter på bagepladen, inden du bager dem :).

      Jeg håber, at du synes lige så godt om bollerne, som jeg.

  4. Susanne

    Havde fået til opgave at komme med hjemmebagt boller til barnebarnets 3 års fødselsdag. Er ikke en haj til at bage, men fulgte din opskrift her – et kæmpe hit de smager super godt. Tak for det

    1. Hej Susanne. Sikke dejligt, at bollerne vakte glæde! Hjemmebagte theboller er jo også et must til børnefødselsdage :).
      Jeg er glad for, at du havde en god oplevelse med at bruge opskriften.

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Koldhævede gulerodsbrud + video af hvordan du former gulerodsbrud
23. november 2017
Kiksekage med chokolade, smør og hjemmebagte vaniljekiks
17. november 2017
Laksesnurrer med rørt feta og pesto
13. november 2017
Rå rødbedesalat med feta, mynte og ristede solsikkekerner
7. november 2017
Squashkage med hvid chokolade cheese frosting
4. november 2017

FACEBOOK