Ølandssnurrer med birkes

2

Min kærlighed til birkes er vokset markant på det sidste. Det hele startede med en citron-birkes kage, som smagte helt fantastisk. De små birkes forblev knasende i kagen, og det var anderledes og lækkert at spise en kage med lidt knas i. Sidenhen har jeg næsten ikke kunnet for nok af birkes. De her grove snurrer er ingen undtagelse – de skulle også have selskab af det lille frø. Birkesfrø indeholder masser af sunde fedtstoffer, protein og fibre, så jeg kan heldigvis bare spise løs. De grove ølandssnurrer er bløde og luftige boller med masser af smag, og så er de nemme og hurtige at bage. Jeg sender dem gerne med i madpakken – hvem vil ikke gerne åbne op til sådan en fin lille birkessnurre?

12 stk.
Det skal du bruge:

  • 250g lunkent vand
  • 15g økologisk gær
  • 2 tsk. sukker
  • 175g groft ølandshvedemel (kan udskiftes med grahamsmel eller groft speltmel)
  • 225g fint ølandshvedemel (kan udskiftes med hvedemel)
  • 8g salt
  • 30g blødt smør
  • 50g birkes
  • 1 æg til pensling

Sådan bager du grove ølandssnurrer med birkes:
Kom vand, gær og sukker i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er samlet. Tilsæt nu det bløde smør og ælt dejen til den er smidig og glat. Æltningen kan sagtens foregå på bordet, da dejen er ret fast og derfor ikke kræver en røremaskine. Når dejen er æltet færdig skal den hæve 1,5 time på bordet dækket med et klæde over.

Efter hævning rulles dejen ud til 60×30 cm. Pensl dejen med vand og drys birkes jævnt over hele dejen. Fold nu en tredjedel af dejen ind mod midten og fold efterfølgende den anden tredjedel hele vejen over dejen. Rul dejen ud til ca. 30x30cm. Skær dejen i 12 strimler. Hver strimmel rulles ved at holde fast i den ene ende af dejen og rulle dejen mod dig selv. Sno dejstrimlen omkring din pegefinger og tommeltot og kom enden ned i hullet, der bliver skabt i midten af snurreren. Således lukkes ølandssnurreren sammen og stilles herefter på en bageplade med bagepapir. Gentag ved alle 12 dejstrimler. Tænd ovnen på 200g varmluft. Lad de grove snurrer hæve tildækket, mens ovnen varmer op. Pisk ægget sammen og pensel dine ølandssnurrer. Bag dem i ca- 10-15 minutter til de er godt gyldne.

Oelandssnurrer_0 Oelandssnurrer_a
Oelandssnurrer_2 Oelandssnurrer_11

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mandelsmør-bidder – en sundere chokoladebar
22. april 2017
Sunde muffins med blåbærkompot – børnevenlige og sukkerfrie
19. april 2017
One Pot Pasta med kylling, champignon og soltørrede tomater
17. april 2017
Pavlova med lemoncurd
12. april 2017
Hot cross buns med chokolade, mandler og appelsin
9. april 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK