Pastasalat med peberrodscreme og sommergrøntsager

0

Pastasalat hænger sammen med sol, sommer og grillmad, når du spørger mig. Jeg elsker en god pastasalat med masser af grøntsager sammen med et godt stykke grillet kød – så behøver jeg ikke andet til aftensmad. Pastasalat er også så nemt at have med som madpakke og i picnickurven. En klassiker, når der skal besøges diverse parker og forlystelsesparker i sommerferien.

Denne her pastasalat er vendt sammen med den skønneste dressing med peberrod. Jeg elsker peberrod! Det giver masser af smag til pastaen, og sammen med de friske og sprøde sommergrøntsager, så bliver det en perfekt kombination af blødt, sprødt, sødt, syrligt og stærkt. En supernem pastasalat, der nemt kan laves i store mængder, hvis du skal holde sommerfest for mange.

4 personer
Det skal du bruge:
Peberrodscreme

  • 150 g creme fraiche
  • 50 g yoghurt naturel, ymer eller tykmælk
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1-2 tsk. citronsaft
  • Friskrevet peberrod – jeg brugte ca. ½-1 cm, men du kan bruge en mængde, der passer til din smag
  • Salt og peber
  • ½-1 tsk. sukker

Pastasalat

  • 300 g pasta
  • 1 majskolbe
  • 1 håndfuld friske ærter
  • 1 lille rødløg
  • 1 lille bundt asparges

Sådan laver du sommerens bedste pastasalat med peberrodscreme:
Kog pastaen efter posens anvisning. Lad den afkøle. Kog majskolben i letsaltet vand i 5-7 minutter. Blancher asparges i letsaltet vand i 1-2 minutter. Lad majs og asparges køle af. Bælg ærterne og skær rødløget i tynde skiver.

Lav peberrodscremen ved at komme alle ingredienserne i en skål og rør rundt. Vend den afkølet pasta i, skær majsene af kolben og asparges i mundrette stykker og vend alle grøntsagerne i pastasalaten. Lad pastasalaten trække på køl eller server med det samme.

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Grove havrekiks med salt
7. april 2018
Nem påskekage med marcipan og påskeæg
27. marts 2018
Banankage med kakao og uden raffineret sukker
24. marts 2018
Kokosmakroner med lime og mælkechokolade
15. marts 2018
Bløde rosinboller
8. marts 2018