Perlespeltsalat med bagte auberginer og ribs

Sund, sommerlig og mættende salat. Nyd salaten sammen med grillet kød, fisk eller i madpakken. Lav bare en stor portion – salaten kan sagtens holde sig i et par dage. Faktisk smager den næsten endnu bedre dagen efter, når salaten har fået lov til at stå og trække, så du kan sagtens lave den tidligt på dagen, hvis den skal serveres til aftensmaden. Du kan bruge både bulgur eller andre korntyper, hvis du ikke har perlespelt på lager. Salaten kan både serveres varm eller kold afhængigt af, hvad du foretrækker.

Det skal du bruge:

  • 1 rødløg
  • 1 aubergine
  • 2-4 spsk. olivenolie
  • Salt
  • 2 dl perlespelt
  • 1-2 spsk. balsamico
  • 30g pinjekerner
  • 100g babyspinat eller blandet salat (eller din ønsket mængde)
  • 150g ribs


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Kog vand i en gryde til at koge perlespelt i (følg anvisning på pakken). Skær rødløg og aubergine i mundrette stykker og kom det i et fad. Drys med olivenolie og salt og bag løg og aubergine i ovnen i ca. 20 minutter til de er bløde og har en gylden skorpe. Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.

Når perlespelten er kogt, så afkøles den, hvis du ønsker at servere salaten kold. Lad løg og aubergine køle af også. Kom perlespelten i en skål og drys den med salt, balsamico og olivenolie. Tilsæt ribs, pinjekerner, løg, aubergine og salat. Bland salaten sammen og server.

Perlespeltsalat_1 Perlespeltsalat_6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT