Pull apart brød med persille-hvidløgssmør

Ej, hvor jeg bare glæder mig til lange sommeraftener på terrassen med lækker mad og dejligt selskab. Jeg elsker at grille. Der er noget helt særligt over duften af grillet mad, som giver mig sommerglæde helt ned i maven. Det her pull apart brød kommer helt sikkert til at blive bagt mange gange i løbet af sommeren. Det passer helt perfekt til sommerens dejlige måltider og lækkert grillet kød og grøntsager. Brødet er blødt og luftigt, og i kombination med persille-hvidløgssmør, så har du det bedste brød til både forret, tapas eller som tilbehør til aftensmaden. Jeg garanterer dig, at det vil blive taget rigtig godt i mod og forsvinde før, at du næsten når at smage det selv.

Det skal du bruge:

  • 2 dl mælk (jeg brugte sødmælk)
  • 20 g gær
  • 1 æg
  • 200 g sigtet speltmel
  • 50 g groft speltmel eller grahamsmel
  • 100 g hvedemel
  • 8 g salt
  • 30 g blødt smør - skal æltes i brødet
  • 70 g blødt smør - skal bruges til persille-hvidløgssmør
  • 3 fed hvidløg
  • 2 store håndfulde persille

Sådan bager du et blødt pull apart brød med persille-hvidløgssmør:
Tag smørret ud af køleskabet og skær det i mindre stykker. Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, melmel og salt og ælt dejen til den samlet og nemt slipper bordet eller skålen. Kom nu smørret i dejen og ælt videre til den er blank og glat. Lad dejen hvile lunt i 1 time med et klæde over.

Smelt smørret let og lad den finthakket hvidløg stege 1-2 minutter i smørret. Tag smørret af varmen og lad det køle inden, at du vender finthakket persille i. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel på ca. 30 x 60 cm. Hæld og fordel persille-hvidløgssmørret ud over dejen, så det er jævnt fordelt. Skær dejen i fire lange strimler. Læg dejstrimlerne oven på hinanden. Kom bagepapir i en rugbrødsform - min rugbrødsform måler 31 cm. Skær dejen ud i stykker, der passer med formens bredde. Fyld hele formen med dejstykker. Lad hvidløgsbrødet efterhæve tildækket i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Bag brødet i ca. 30-35 minutter. Server brødet lunt eller lad det køle af på en rist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

One comment on “Pull apart brød med persille-hvidløgssmør”

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT