Råsyltet hvide asparges

0

Jeg har tømt den lokale gårdbutik for hvide asparges. Jeg er nemlig ikke klar til at undvære den delikatesse i et helt år! Sæsonen for hvide asparges er så kort, og hvert år når jeg aldrig at få spiste lige så mange af dem, som jeg gerne vil. Derfor har jeg sørget for at fylde køleskabet godt op med råsyltet hvide asparges. På den måde kan jeg nyde de hvide asparges noget længere. En luksus-spise der passer perfekt til både salater, rugbrødsmadder og som tilbehør til sommerens mange grillaftener.

Det skal du bruge:

  • 10 hvide asparges
  • 2-3 dl eddike
  • 16-20 tsk. rørsukker
  • Friskkværnet peber

Sådan sylter du hvide asparges:
Skræl de hvide asparges og skær bunden af. Snit dem i stykker på ca. 0,5 cm. Kom eddike og sukker i en skål og rør til sukkeret er opløst. Når eddikelagen smager sødt og ikke for surt, kommer der lidt friskkværnet sort peber i. Skold et henkogningsglas. Kom de hvide asparges heri og hæld eddikelagen over. Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet.

Tip: Hjemmesyltet hvide asparges kan holde sig i køleskabet i ca. 1-2 måneder. Hvis du skyller glasset med atamon kan du gøre holdbarheden lidt længere.

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mazarinkage med chokoladefrosting
14. oktober 2017
Purpurhvedeboller
10. oktober 2017
Derfor spiser Ellinor selv – Gentagne Eksponeringer. Mine bedste erfaringer. Del 3
3. oktober 2017
Svampet mandelkage med blommer
2. oktober 2017
Hjemmebagt hvidløgsflutes – opskrift på det bedste hvidløgsbrød
23. september 2017

FACEBOOK