Rughapsere med chokolade

Jeg synes, at dette er et fantastisk bagværk! Den perfekte løsning til at stille den søde tand, samtidig med at hapseren mætter rigtigt godt grundet det høje indhold af fuldkorn. De fungerer perfekt til en kop kaffe, i børnenes eller din egen madpakke, som eftermiddagssnack eller til en tur i skoven.

Maltmelet i opskriften bidrager med en flot gylden farve til hapserne og en lidt karamelliseret smag. Men det kan sagtens udelades, hvis du har svært ved at skaffe det. Tilføj da 10 g hvedemel mere og evt. 2 tsk. brun farin. Jeg kan kun anbefale Jer at prøve dem – de smager fantastisk og er nemme at lave.

Ca. 15-20 stk.
Det skal du bruge:

  • 3,5 dl koldt vand
  • 2 dl kærnemælk
  • 5 g økologisk gær
  • 175 g rugmel
  • 100 g hvedemel
  • 10 g maltmel (kan udelades eller erstattes af 10 g hvedemel + 2 tsk. brun farin)
  • 13 g havsalt
  • 200 g knækkede rugkerner
  • 125 g mørk chokolade - brug en god kvalitet
  • Hakkede mandler, solsikkekerner eller andet pynt til hapserne


Sådan laver du rughapsere med chokolade:

Dag 1:
Bland vand og kærnemælk i en skål. Opløs gæren heri. Tilføj melet og de knækkede rugkerner, og rør det til en samlet masse. Tilsæt nu saltet. Rør det hele godt sammen - gerne på en røremaskine i ca. 10 minutter. Dæk skålen med husholdningsfilm først og derefter et viskestykke, og lad dejen stå i køleskabet i ca. 24 timer.

Dag 2:
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme. Bland den grofthakkede chokolade i dejen. Rør det godt sammen i skålen. Brug to våde skeer til at forme dine rughapsere med. Vend dem i hakkede mandler, solsikkekerner eller dit favorit pynt. Kom rughapserne på en bageplade dækket med bagepapir. Bag dem i den forvarmede ovn i ca. 20-25 minutter. Lad hapserne køle af på en rist og nyd!

Rughapsere

Rughapsere

Rughapsere

Rughapsere

Rughapsere-5

Skriv et svar til Cathrine Brandt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

35 comments on “Rughapsere med chokolade”

  1. Hej Cathrine,
    Tak for alle dine gode opskrifter og bøger, som jeg flittigt bruger.

    Jeg har givet mig i kast med denne opskrift og jeg tror jeg står lige imellem `Hurra og lidt skuffet´.
    Jeg syntes ideen er genial, de ser virkelig lækre ud, men jeg blev lidt skuffet over smagen. Jeg syntes der mangler lidt bitterhed og surhed måske? Syntes mest af alt at jeg smager chokoladen, men ikke så meget den der rugbrødsbolle. Kan det være noget jeg har gjort forkert? Jeg har også brugt maltmel. Måske skal jeg i gang med den surdej igen og lave dem med surdej i stedet? 🙂

    1. Hej Sissel

      En surdej vil bestemt give dem mere syrlighed - så hvis det er den smag, du mangler, så er surdejen den eneste vej 🙂 Brug en chokolade med et højere kakaoprocent for mere bitterhed.

      God bagelyst,
      Cathrine

  2. Hej Cathrine. De smager skønt, men døjer også lidt med at de flader ud. Tænker du det er muligt at bage dem i små forme istedet for? 🙂

  3. Hej Cathrine

    Hold nu op, hvor har de en god smag. Det er ikke sidste gang de er blevet bagt. Men jeg har desværre oplevet dette samme som en der skrev tidligere, at min dej virkede våd og rughapserne er blevet rimelig flade. Kan det have betydning, hvis man får brugt skårne rugkerner frem for knækkede?

  4. Tak for alle dine skønne opskrifter som bruges hver gang jeg skal bage. Lige nu leder jeg efter snacks til madpakker, så ungernes skolemad/fodboldmad kan planlægges, derfor: kan de fryses 🙂
    Mvh Karina

    1. Ja, de kan godt fryses 🙂

      Hvilken maltmel brugte du? Man kan få både en lys og mørk maltmel. Jeg bruger en mørk maltmel - den giver mere smag og farve 🙂

  5. Hej Cathrine
    Tak for svar - lyder dejligt med sommerferietempo. Jamen, så er det simpelthen afgjort - jeg skal til at købe økologisk gær og prøve at lave surdej 😉
    Rughapserne er blevet virkelig gode! Det er absolut ikke sidste gang, de skal prøves.
    God sommer til dig 🙂 Vh. Mette

  6. Hej Cathrine
    Jeg har i formiddags lavet dejen klar til rughapsere, og jeg er meget spændt på at smage dem i morgen 🙂
    Jeg køber mange ting økologisk, men har egentlig altid bare købt "almindeligt" gær. Jeg kan se, at du i denne opskrift skriver økologisk gær. Er det forskel i kvaliteten på økologisk og "almindeligt"?
    Jeg har hørt om din blog flere gange, men har først rigtig snust rundt herinde i dag. Der er så meget lækkert, jeg skal prøve. Fx. har jeg aldrig prøvet at lave surdej, men mon ikke det skal have et forsøg her i sommerferien 😉 Glæder mig til at prøve en masse af dine opskrifter. Vh. Mette

    1. Hej Mette.

      Hvor er det dejligt, at du har lyst til at kigge rundt herinde og bliver inspireret 🙂

      Jeg håber, at dine rughapsere blev gode? Det lidt sene svar skyldes et meget langsomt sommerferietempo herinde 🙂

      Du må absolut lave en surdej - den vil du blive så glad for. Det gør både dit brød sundere, nemmere at fordøje og giver det meget mere smag.

      Jeg køber altid økologisk gær. Det er lavet på naturlige råvarer, og så er min erfaring, at brødet ikke kommer til at smage af gær, som jeg godt synes kan være tilfældet, når jeg bager med konventionel gær.

      Hav en rigtig dejlig sommer
      Cathrine

  7. Hej, jeg har lige forsøgt mig og smagen fejler ikke noget, men synes dejen var meget våd og de er også blevet ret klæge, kan det passe at der står 3,5 dl vand og 2 dl kærnemælk? Jeg tror jeg vil prøve med lidt mindre vand næste gang i hvert fald 🙂

    1. Hej Mathilde.
      Tak for din kommentar! Ja, det er korrekt, at der står 3,5dl vand og 2dl kærnemælk. De grove rugmel og de knækkede rugkerner suger nemlig en masse væske til sig, når dejen koldhæver natten over. Jeg har aldrig oplevet at dejen var våd, nok nærmere til den faste side. Men forsøg dig endelig med noget mindre væske næste gang, og så håber jeg, at de bliver helt perfekte :).

      Rigtig god bagelyst.
      Cathrine

  8. Hejsa...
    Hvis man er på kur eller kostomlægning, er de så okay at spise som mellemmåltider. Eller har du evt en måde man kan gøre dem sundere på?

  9. Har lige bagt rughapsere for første gang her til morgen- fantastisk. Johanne fik en pose med i dagpleje til alle børnene som fredagssnack:-)

  10. Tusind tak for hurtig tilbagemelding, Cathrine! Jeg vil kaste mig ud i denne opskrift i dag - glæder mig 🙂 KH Trine

  11. Hej Cathrine,
    Din opskrift ser rigtig spændende ud. Jeg har dog lige et par spørgsmål til opskriften:
    Er rugkernerne udblødte?
    og hvornår kommes de i dejen - på Dag 1 måske?

    KH Trine

    1. Hej Trine.
      Tusind tak fordi at du skriver - rugkernerne var "glemt", og jeg har rettet fejlen med det samme, så opskriften nu er helt korrekt.
      Som svar på dit spørgsmål, så skal rugkernerne ikke udblødes, og ja, de kommes i på dag 1 :). Dejen er våd nok til, at de kan suge vand derfra.

      Rigtig god bagelyst. De bliver ofte bagt herhjemme, og er et sikkert hit hver gang.

      Cathrine Brandt

  12. De er så gode, Cathrine!
    Man føler næsten man er hos Lagkagehuset, i sin egen stue 🙂
    Keep up the good work.

  13. De er så skønne, de her Cathrine!
    Man føler næsten at man sidder på Lagkagehuset, bare i sin egen stue 🙂
    Keep up the good work!

  14. Hej Cathrine. Efter at ha smagt fra dig på gartnergården Silkeborg bagte jeg dem selv og de er bare totalt lækre. Minder om noget emmerys ku ha kreeret :-).. Tak for dem. Idag prøver jeg så lige mit mørke malt mel i mit alm. Rugbrød - er sikker på det kan gøre godt dér også.... Kh. Vivian

    1. Hej Vivian.
      Jeg er så glad for at høre, at du at synes om rughapserne var gode, og at du selv er gået i gang med bagningen! :).

      Maltmel er fantastisk - både smagen og farven er skøn. Og det vil helt sikkert passe perfekt til dit rugbrød også!

      God bagelyst
      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT