Studenterbrød med sprød mørdejsbund og sød romkugledej

2

 

Studenterbrød – er det bare mig, eller er det ikke den mest tiltalende kage ved bageren? Jeg har i hvert fald aldrig ladet mig friste af den firkantede kage, og derfor aldrig smagt den. Stor fejl! Jeg ville ønske, at jeg havde opdaget studenterbrødet lidt før, for det er en virkelig, virkelig god kage. Jeg er fan fra nu af, og jeg forudser, at der ikke går længe før, at jeg skal lave studenterbrød herhjemme igen. Det var åbenbart ikke kun mig, der var begejstret, for de hjemmelavede studenterbrød forsvandt på mærkværdigvis meget hurtigt… Studenterbrød er en supernem og simpel kage at lave. Jeg overvejer lidt, om jeg skal forsøge mig med en studenterbrødskagemand næste gang, at der er fødselsdag i familien – det er jeg sikker på kunne være rigtig lækkert. Hvis du ingen kagerester har, så kan jeg anbefale dig at bage den her nemme chokoladekage og lave romkugledej af den.

9-12 stykker
Det skal du bruge:

Romkugledej

Mørdej

  • 75 g koldt smør
  • 150 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • ¼ tsk. salt
  • 1 lille æg

Glasur + krymmel (jeg brugte kakaonibs – sprøde og mild smag af chokolade. Så lækkert)

Sådan bager du studenterbrød:
Mørdej:
Skær smørret i mindre stykker og kom det i en minihakker eller blender. Bland mel, flormelis og salt sammen med smørret og blend til det har en konsistens, der ligner fin rasp. Kom ægget i og blend kort til dejen netop samler sig. Form dejen til en kugle, der kommes i husholdningsfilm og sættes på køl i mindst en time.

Tænd ovnen på 175 grader over/under varme. Når dejen er kølet rulles den ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. ½ cm eller så tyk, som du ønsker. Skær mørdejen ud til ønsket størrelse. Min målte 16×16 cm. Du kan lave den så stor, du vil og som du har romkugledej til. Bag mørdejsbunden i ca. 12-15 minutter til den er gylden i kanten. Lad den afkøle på en rist.

Romkugledej:
Det er helt bevidst, at jeg ikke har skrevet mængder på ingredienserne til romkugledejen, da det afhænger meget af, hvilke kagerester du bruger. Hvis du alligevel gerne vil have en opskrift at rette dig efter, så kan du finde min opskrift på romkugler her. Romkugledejen kan røres på en røremaskine med K-spaden eller med en håndmikser. Smuldre eller skær kageresterne i mindre stykkere. Tilsæt et par skefulde marmelade, lidt kakao og lidt romessens. Rør romkugledejen sammen til den er ensartet. Smag til så den smager, som du ønsker.

Når mørdejen er helt kold kommes romkugledejen oven på. Rør flormelis og vand sammen til glasur og top studenterbrødet med glasur og evt. krymmel eller kakaonibs.

studenterbroed_feat1studenterbroed_4studenterbroed_2

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mandelsmør-bidder – en sundere chokoladebar
22. april 2017
Sunde muffins med blåbærkompot – børnevenlige og sukkerfrie
19. april 2017
One Pot Pasta med kylling, champignon og soltørrede tomater
17. april 2017
Pavlova med lemoncurd
12. april 2017
Hot cross buns med chokolade, mandler og appelsin
9. april 2017

INSTAGRAM

FACEBOOK