Netop dét bliver jeg spurgt om tit og ofte. En undren og interesse fra folk, og det vil jeg rigtig gerne fortælle meget mere om.

Ellinor spiser selv, fordi at det giver hende en tryghed og erfaring med maden inden, at det ender i hendes mund. Dét og mange andre grunde er årsagen til, at Ellinor ikke er blevet madet, men altid har spist selv fra hun var 6 måneder gammel.

Da jeg skulle skrive min bachelor på Ernæring og Sundhed, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle tage udgangspunkt i børn, deres spisevaner og kræsenhed. Min bachelor endte med at handle om, hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn til sundere spisevaner og en varieret kost. Her to år efter er det stadig dét emne, som mit hjerte brænder for. Jeg synes, at det er så interessant og spændende at arbejde med, hvordan vi kan hjælpe vores børn til at forebygge kræsenhed og spise en god og varieret kost fra en tidlig alder.

Efter at jeg er blevet mor til Ellinor er det en viden, som jeg bruger hele tiden i vores hverdag. Ellinor er min egen lille "case", og jeg har hele tiden haft en ide og strategi for, hvordan vi skulle lære hende at spise. Min tilgang er baseret på forskning og faglitteratur. Hvordan udvikler børn deres smagssanser? Hvordan introduceres børn bedst for nye madvarer? Hvordan skaber man størst mulig tryghed ved maden? Hvordan kan man med fordel servere maden?

Det bedste af det hele er, at det har været helt fantastisk sjovt og givende at se Ellinor lære at spise, og hvordan hun i dag elsker mad. Alt slags mad. Vi serverer blåmuslinger, broccoli, kødsovs og alt muligt andet for hende. Hun er glad og har stor appetit, når vi sætter os til spisebordet.

Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med jer.

Jeg vil tage jer med helt fra start og fortælle om, hvordan Ellinor har lært at spise. Jeg håber, at I har lyst til at følge med under "Børn og spisevaner", og at det måske kan give inspiration, råd og opskrifter til alle I mødre og fædre, der gerne vil lære jeres børn at elske mad.

Billeddagbog: Se billeder fra Ellinors aftensmad fra hun var 6 måneder

ellinor_spisevaner1

 

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT