Hele familien har en favorit. Min egen yndlings er æltefrie boller - de er nemme at lave og bliver altid sprøde og luftige. Ellinor elsker gulerodsbrud - både de grove gulerodsbrud og de lyse og luftige gulerodsbrud. Min kæreste elsker grydebrød. Jeg ved med garanti, hvad han svarer, hvis jeg spørger ham, hvad han gerne vil have af brød. Hjemmebagt grydebrød. Jeg forstår ham godt! Grydebrød er fantastisk. Supersprød skorpe og luftig, blød krumme.

Mit grydebrød bliver bagt i en støbejernsgryde, men alle gryder, der kan gå i ovnen med låg, kan bruges. Det her er min opskrift på det bedste grydebrød, som med garanti vil glæde alle, du serverer det for.

1 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du et grydebrød med surdej:
Dag 1: Fodre din surdej, så den er klar til bagning. Du kan læse her, hvordan du fodrer din surdej og gør den klar til bagning. En times tid før, at din surdej er klar til at bage med, så røres vand og mel sammen til der ikke er mere tørt mel - det skal ikke æltes, men bare røres sammen. Lad det stå tildækket ved stuetemperatur i en time. Når din surdej er klar, kommes der surdej og salt i dejen, og den æltes til den er glat, smidig og nemt slipper skålens kanter eller bordet. Kom dejen i en skål og fold den - her kan du se en video af, hvordan du folder dejen. Lad dejen stå tildækket ved stuetemperatur i fire timer, hvor du gerne folder dejen hver time (hvis du ikke er hjemme, så kan foldningerne udelades, men det er med til at styrke dejens glutennet).

Når dejen har hævet i fire timer vendes den ud på et let meldrysset bord. Dejen skal nu for-formes. Det kan du se i denne her video, hvordan du former dit brødLad dejen hvile i 30 minutter hvorefter du former dejen igen og kommer den i en hævekurv. Hvis din hævekurv ikke har et hørklæde i, så læg et hørlæde i og drys med en smule halvt hvedemel/halvt rismel - så hænger dejen ikke fast. Lad dejen koldhæve i køleskabet natten over.

Dag 2: Kom en gryde med låg i ovnen. Jeg bager i min støbejernsgryde fra Le Creuset. Tænd ovnen på 250 grader varmluft. Lad gryden varme op i ca. 45 minutter. Vend dejen ud på en bagespade. Fjern kurv og hørklæde og snit brødet, hvis du ønsker det - det kan udelades. Tag gryden ud af ovnen, og sænk brødet i gryden. Kom låget på med det samme og bag brødet i 30 minutter. Tag låget af og skru ovnen ned på 230 grader og bag brødet yderligere 5-10 minutter til det er godt gyldent. Lad dit grydebrød køle af på en rist og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT