Kombinationen af laks, feta og pesto er virkelig lækker. Snoet ind i en grov snurrer klæder de tre gode venner! Grove snurrer fyldte med laks, rørt feta og pesto er perfekte til madpakken, picnickurven, det store brunchbord eller som aftensmad. Vi spiser dem gerne ofte. Både børn og voksne er vilde med dem.

12-15 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du luftige snurrer med laks, feta og pesto:
Kom vand, gær og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er samlet og nemt slipper skålens kanter. Lad dejen hæve tildækket i 1 time. Mens dejen hæver forberedes fyldet. Kom feta, mælk og friskkværnet peber i en blender eller minihakker og blend det cremet. Laks skæres i mindre stykker. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en rektangel på ca. 4-5 mm tykkelse. Smør dejen med rørt feta, kom pesto og laks på. Fold dejen ved at tage 1/3 del af dejen og folde mod midten. Fold den anden 1/3 over dejen igen, så der nu ligger tre lag. Rul dejen igen til den er 7-10 mm tyk. Skær dejen i strimler på 2 cm bredde. Sno hver strimmel og vikle den omkring fingrene. Du kan se i denne her opskrift, hvordan du folder dejen, og her kan du se, hvordan du snor snurrerne. Kom laksesnurrerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad snurrerne hæve tildækket i 60 minutter.

Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Pensel de grove snurrer med et sammenpisket æg. Bag dem i ca. 15 minutter til de er gyldne. Køl af på en rist eller nyd lune.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT