Bedste tips til kaffe, kage og klapvogn i Berlin

Vi elsker Berlin! Den kan det hele. Stor, hyggelig, intim og inspirerende. Morten og jeg har efterhånden besøgt Berlin en del gange. For halvandet års tid siden havde vi Ellinor med for første gang. Nu er Karl Hugo et halvt år, og vi havde mod på endnu en tur til Berlin - nu med to mindre børn. Det kan Berlin heldigvis også. Vi følte os mere end velkomne på de forskellige cafeer, kaffesteder og restauranter, vi besøgte. Berlin har virkelig også mange legepladser og områder for børn, som havde været helt ideel til Ellinor, hvis vejret blot havde været lidt bedre.

Jeg har tidligere delt to madguides til Berlin. Så hvis I har lyst til endnu mere Berlin-inspiration, så finder I guides til gode spisesteder i Berlin her og her.

Denne gang får I endnu flere tips til gode spisesteder i Berlin. Med et særligt fokus på rigtig god kaffe, kage og brød i Berlin - det er nemlig oftest det, som jeg ender med at spise og drikke allermest af, når vi besøger Berlin. Det skinner vist ret tydeligt igennem, hvad jeg har af interesseområder indenfor madlavning. Men I får også et par få tips til frokost og aftensmad - for det spiste vi trods alt også lidt af.

Kaffe:
Isla Coffee. En hyggelig og lidt hip kaffebar, der også serverer god kage, let morgenmad og simpel frokost. Fokus er på gode råvarer og harmonisk madlavning.
Hermannstrasse 37

The Visit. Kaffebar med eget risteri. Og gode kager. Der var også god mulighed for at sidde med sin bærbar, hvis det er nødvendigt.
Goltzstrasse 39

Brød, brød, brød:
Le Brot. Et lille, økologisk surdejsbageri. Med virkelig godt brød og croissanter! Der er plads til, at du kan sidde og spise en morgenmad, let frokost eller en kage. Et bageri, bistro og vinbar i et og samme sted - så skønt.
Fuldastrasse 54

The Bread Station. Surdejsbageri med superlækkert brød!
Maybachufer 16

Zeit für brot. Bageri og cafe. Smag deres bircher müesli og kanelsnegl - som også fåes med mange andre slags fyld end kanel.
Alte Schönhauser Str. 4

Hyggelige cafeer og restauranter:
Kapitan. Den hyggeligste cafe med den rareste atmosfære. Virkelig anbefalesværdigt. Gode råvarer og dejlig mad!
Glogauer Str. 66

Milja & Schäfa. Stor anbefaling herfra. God mad, gode drinks og virkelig et rart sted!
Sonntagstrasse 1

Ramen X Ramen. Den lækreste ramen, hvor alt er hjemmelavet! Jeg var svært begejstret.
Gabriel-max-strasse 2

Resten af indlægget er skrevet i samarbejde med Jollyroom
Klapvognen er sponsoreret af Jollyroom

Med os i Berlin havde vi en ny klapvognen. Selvom Ellinor er virkelig glad for at gå og kan gå langt, så kan hendes små ben alligevel ikke bære hende de mange kilometer, som vi gerne går, når vi tager på ferie. Derfor er den her klapvogn helt perfekt. Klapvognen, som vi har testet, er en Beemoo Swing Søskendevogn. En klapvogn med plads til to børn på én gang.

Funktionalitet og fordele
Vognen har to individuelle sæder, som kan lægges ned i en god hvileposition for både små og store børn. Hvert sæde kan lægges ned individuelt, og det fungerer virkelig godt. Karl Hugo er 6 måneder og sover stadig en del i løbet af dagen. I Beemoo søskendevognen kan Karl Hugo sove, mens Ellinor kan sidde op ved siden af. Ellinor er 2,5 år og sover stadig middagslur - det kan hun også gøre i klapvognen. Den største fordel ved Beemoo Swing Søskendevognen er, at den kan komme med ind alle steder. Der var ingen cafeer eller butikker i Berlin, hvor vi ikke kunne have vognen med ind. Den kører nemt gennem en helt almindelig dør. Og det er virkelig fantastisk! Vognen syner måske stor, men det er den slet ikke.

Nu har vi brugt Beemoo Swing Søskendevognen i et par uger, og vi er så glade for den. Vognen er nem at slå sammen og folde ud. Den kan uden besvær være i vores bagagerum i bilen, og begge børn både ligger og sidder godt i vognen. Jeg var ret spændt på, om vognen ville være tung at køre med. Det er den absolut ikke. Selv med begge børn og to voksiposer, så kan jeg nemt køre med vognen - også op ad en bakke. De forreste hjul kan dreje 360 grader (og låses fast, hvis man foretrækker det), hvilket gør vognen virkelig nem at køre rundt med.

Det er også muligt at sætte en lift på klapvognen. Karl Hugo er dog allerede for stor til liften, men jeg ville ønske, at vi havde haft den, da han var mindre. På den måde havde vi haft muligheden for at gå ture og hente/bringe Ellinor i dagpleje uden, at skulle gå med to vogne eller have Karl Hugo i en vikle.

Beemoo Swing Søskendevogn Design
Klapvognen er let og enkel i sit design. Den fåes i både en lys og mørk grå farve. Vi valgte den mørke, da der med garanti kommer til at blive spist en rugbrødsmad eller to i vognen, og skoene er heller ikke altid lige rene, når Ellinor sætter sig i klapvognen. Derudover har søskendevognen mange fine detaljer. Kalechen kan - individuelt for hvert sæde, trækkes langt frem i tre forskellige længder, så den beskytter mod både sol og blæst, mens børnene sover. Under hvert sæde er der en kurv, som er god og rummelig. Helt perfekt til indkøb, pusletaske og ekstra overtøj. Kurvene er designet med trådnet i siderne, så det er nemt at se, hvor tingene er i kurven. Derudover er der en lynlås forrest på kurvenes sider, så man kan komme til de ting, der lægger dybest i hver kurv. Det er virkelig funktionelt. Kurvene har også reflekser langs siderne, der vender ud ad. Vognens håndtag kan justeres, så det passer til den, der kører vognen.

Jeg kunne godt drømme om, at vognen havde haft et lidt længere liggemål, når sæderne lægges ned, eller en mulighed for at slå en fodstøtte op. Både Ellinor og Karl Hugo sover i hver sin voksipose, men Ellinor kunne godt bruge et lidt længere liggemål for at ligge mest behageligt. En fodstøtte kan dog tilkøbes, og det tænker jeg helt sikkert, at vi kommer til for at få mest muligt glæde af vognen. Regnslag og myggenet medfølger heller ikke, så det skal også tilkøbes. Sæderne kan kun vende fremad, og det ville også have være ønskelig, hvis sæderne kunne vendes, så barnet kigger mod personen, der kører vognen.


Sådan bruger vi vognen mest - Karl Hugo sovende i sin Voksipose og Ellinor siddende.

Skriv et svar til Cathrine Brandt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 comments on “Bedste tips til kaffe, kage og klapvogn i Berlin”

  1. Tak for en rigtig god blog og Insta!

    Ville høre, om du har nogle gode råd til storbyferie med barn, der netop er begyndt at spise selv? Nøjedes du med at amme Karl Hugo, når I var ude, eller gav du ham også mad, og i så fald, nogle tips til at gøre det nemmere?

    Skal til London næste måned med baby, der lige er begyndt at spise selv, og overvejer lidt, hvad der mon er bedst. På det tidspunkt er han 7 1/2 måned.

    Mvh Sofie

    1. Hej Sofie.
      Selv tak! Dejligt, at du følger med.

      Jeg gør egentligt begge dele - ammer og giver almindelig mad. Vi tilpasser os meget situtationen. Vi har en tallerken, kop, ske og gaffel med os rundt. Og så har vi gerne banan, avokado og måske lidt kogt grød i et glas med os. Så kan det moses nemt, og barnet kan enten selv spise eller blive madet. Afhængigt af, hvor vi er, og hvad der føles ok 🙂

    2. Hej Cathrine. Tak for svaret! Det er rart med lidt gode fif, da jeg synes, at den her overgang fra ren amning til fast føde er lidt besværlig 😉 Tusind tak for de gode råd, det lyder da overskueligt! Fortsat tak for en god blog 🙂

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT