Bogstavskage - tre favoritter

Jeg har lavet skabeloner til talkager og bogstavskager. Dem kan du bruge til at skære din kage ud efter. Du får tal fra 0-9 og bogstaver fra A-Å i to størrelse - én, der er så store som mulige og passer til enkelte bogstaver, og én, hvor alle bogstaver passer i propotioner, så du kan skrive hele navne. Du finder skabelonerne her.

Når gode og søde venner spørger, om jeg kan bage dem en kage til deres store dag. Så siger jeg ja! Det er altid belejligt med en god grund til at teste nye og gamle opskrifter af.

Præcis som talkagen, så er bogstavskager stadig meget populære. Enten skrevet som hele navne eller bare forbogstavet. Her har jeg bagt og lavet barnets forbogstav - men i tre forskellige variationer, så der var kage for enhver smag.

Fælles for de tre bogstavskager er, at de alle er bagt med nogle af mine bedste kageopskrifter. Brownie og den klassiske chokoladekage findes allerede herinde, men blondien er ny, og den får du opskriften på lidt længere nede i indlægget.

Alle tre kager er bagt i en bradepande, der måler ca. 25 x 35 cm. De er herefter skåret ud efter ønsket bogstav. Både brownie og blondie kan med fordel bages flere dage i forvejen og fryses ned - de er nemmest at skære ud, når de er semi-frosne.

Chokoladekagen bagte jeg dagen før. Den kan sagtens stå ved stuetemperatur natten over og stadig være supersvampet og lækker ved servering dagen efter.

Jeg har gjort det endnu nemmere for dig at bage en flot bogstavskage eller talkage. Nederst finder du alle bogstaver, som du kan printe og klippe ud, så du kan skære herefter.

Brownie med karamel-chokolade creme
Opskriften på brownie finder du her. Du skal bage 3 x portionen.

Pynt - jeg pyntede med:

Karamel-chokolade creme:

Sådan laver du en karamel chokoladecreme:
Kom fløden i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Kom chokoladen i en skål og hæld fløden over. Lad det stå et minuts tid inden, at du rører i midten til alt chokoladen er smeltet. Kom husholdningsfilm direkte oven på cremen. Den vil være helt flydende. Stil cremen på køl i mindst 3-4 timer og gerne natten over, så den er helt kold. Pisk cremen op med en håndmixer til den er luftig og kan holde sig selv. Cremen skal piskes stiv nok til at kunne sprøjtes ud, men ikke så meget, at den stivner og bliver grynet. Kom en ønsket tyl i bunden af en sprøjtepose. Kom cremen i posen og pynt kagen.

Svampet chokoladekage med hvid chokolademousse:
Opskriften finder du her. Hvis du ikke er glad for at arbejde med husblas, så kan du lave en hvid chokolade creme efter samme fremgangsmåde som karamel-chokolade cremen. Byt Gold chokolade ud med hvid chokolade.

Blondie med mørk chokoladecreme

Det skal du bruge:

  • 200 g smør
  • 300 g hvid chokolade (reklamelink)
  • 4 æg
  • 250 g sukker
  • ½ tsk. flagesalt
  • 150 g hvedemel

Sådan bager du en svampet blondie med mørk chokoladecreme:
Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Skær smørret i mindre stykker og smelt det over lav varme i en gryde. Når smørret et smeltet, tages det af varmen, og den hvide chokolade kommes i og smeltes ved omrøring. Kom æg, sukker og salt i en skål og pisk det lyst og luftigt med en håndmixer. Rær smør/chokolade blandingen i æggesnapsen med en dejskraber eller røreske. Sigt hvedemel i og rør det forsigtigt ind i dejen. Kom bagepapir i en 25 x 35 cm bradepande og hæld dejen i. Bag kagen i cirka 20 minutter. Stik i kagens midte - der skal sidde meget fugtige kagekrummer på pinden, når den tages op. Så er blondien færdig. Lad afkøle og kom gerne på frost, hvis du kan nå det. Skær kagen ud som ønsket, når den er halvfrossen.

Mørk chokoladecreme:
Hak chokoladen groft, hvis du ikke bruger callets. Kom fløden i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Kom chokoladen i en skål og hæld fløden over. Lad det stå et minuts tid inden, at du rører i midten til alt chokoladen er smeltet. Kom husholdningsfilm direkte oven på cremen. Den vil være helt flydende. Stil cremen på køl i mindst 3-4 timer og gerne natten over, så den er helt kold. Pisk cremen op med en håndmixer til den er luftig og kan holde sig selv. Cremen skal piskes stiv nok til at kunne sprøjtes ud, men ikke så meget, at den stivner og bliver grynet. Kom en ønsket tyl i bunden af en sprøjtepose. Kom cremen i posen og pynt kagen.

Tip: Kagekanterne, du skærer fra, kan du bruge til at lave romkugler, trøfler, træstammer eller studenterbrød. Hvis du laver mini trøfler, så kan du bruge dem som pynt på kagen. Du kan også skære overskudskagen ud i små firkanter og servere dem som små hapsere med creme ved siden af bogstavet.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Skriv et svar til Tina Maria Salskov Larsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

46 comments on “Bogstavskage - tre favoritter”

  1. Hej, hvis brownien bages i forvejen og fryses ned, kan den så tages op dagen inden. Skal den så opbevares i køleskabet eller ved stuetemperatur natten over?

  2. Hej! Vedr. bogstavkage - karamel-chokolade cremen. Hvor længe skal jeg ca. piske cremen op? Er det flere minutter, eller? Bare så jeg undgår at den skiller. Venlig hilsen Pia.

    1. Hej Pia

      Jeg kan ikke sætte tid på - det afhænger af pisker og hastighed. Men du kan tydeligt se det. Når den er fast nok til at holde toppe, så stopper du.

      God bagelyst,
      Cathrine

  3. Hej!
    Vedr. bogstavkage - karamel-chokolade creme. Hvor længe skal jeg ca. piske cremen op?
    Er det flere minutter? Bare så jeg undgår at den skiller!
    Venlig hilsen Pia

  4. Hej, jeg skal holde barnedåb og vil lave 5 af disse kager. Jeg laver kagen og cremen dagen inden. Men tænkte hvad der sker hvis man også pisker og pynter aftenen inden og så sætter på køl. Falder det sammen hvis man sætter sprøjtet creme på kagen på køl? Eller hvordan gør man bedst tidsmæssigt. Er det bare bedst at stå tidligt op på dagen og pynte dem? Og hvor lang tid kan cremen holde sig på eller udenfor køl efter at være pisket? Hjælp🥺🥺🥺 og hilsen en uerfaren desperat mor

    1. Hej Isabel

      Kagerne kan du bage i god tid inden - de kan nemlig sagtens fryses, og de er faktisk nemmest at skære og få skarpe kanter, hvis du gør det, når de er semi-frosne.

      Mht cremen. Det er altså bare bedst at piske og pynte dem max et par timer inden, de skal spises. Det er fløde. Og fløde "mister pusten", hvis den står for længe.

      God bagelyst,
      Cathrine

  5. Hvor mange personer er sådan en enkelt kage til? Vi skal holde barnedåb og tænker at lave 3 stk, men vi bliver 50 voksne og 8 børn, så ved ikke om det er nok?

  6. Hvad er målene på de små bogstaver og hvor mange personer rækker de små kager til? Og hvad med topping? Vil der være nok til f.eks. 2x små bogstaver af en portion creme?

    1. Hej Sabrina

      Jeg har begge størrelse 5-taller liggende her hos mig. Dem får du lige størrelsen på. Lille: ca. 10x23 cm. Stor: 14,5x27,5. Det lille 5-tal vil give kage til 6-8 personer - afhængig af kagelysten, og om der bliver serveret andet også. Ja, der bør være nok til to små kager - igen, afhængigt af hvilket tal, du laver. Et 1-tal skal jo bruge væsentligt mindre end et 8-tal f.eks.

      Talkagen, jeg bagte i mandags, toppede jeg med chokoladeganachen fra chokoladekiksene, du finder opskrift på herinde også. Det var lækkert! Og meget nemt.

      God bagelyst,
      Cathrine

  7. Kan man mon bage kagen og lave cremen dagen før og vente med at sprøjte/smøre cremen på til dagen efter? -af hensyn til transport?

    1. Jeg mener i virkeligheden om cremen også kan piskes aftenen før og så først påføres dagen efter?

    2. Hej Louise

      Ja, det kan du godt. Men der er altid en risiko for, at cremer med fløde skiller. Så for at få det bedste resultat, så ville jeg koge vaniljecremen dagen før. Inden servering ville jeg piske fløde og vaniljecreme op - og røre det sammen. Så får du det fineste resultat 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

    1. Hej Caroline

      Kinder-chokolade? Altså, de der stænger med fyld? Det tror jeg desværre ikke. Jo, som pynt, men ikke til mousse.

      God bagelyst,
      Cathrine

  8. Hej Cathrine,

    Bliver karamelmoussen fast nok uden husblast? Plejer at lave din hvide chokolademousse og der kommer jeg det i 🙂

  9. Hej Cathrine,
    Jeg har nu koebt dine skabeloner og printet ud, men synes A4 ser meget lille ud til 10-12 personer, og udfylder ogsaa langt fra en form paa 35x25 cm. Skulle det have vaeret printet ud i A3 i stedet?
    Paa forhaand tak, og tak for dine skoenne opskrifter.
    Mvh Anne

    1. Hej Anne

      Så tror jeg, at du har taget de små bogstaver. Der er store bogstaver, der er lavet så store som mulige, og så er der bogstaver, der er mindre, men passer sammen i propotioner - så du kan skrive et navn f.eks.

      God bagelyst,
      Cathrine

  10. Hej Cathrine.
    Jeg vil gerne bruge dine dejlige opskrifter til min søns barnedåb, men er lidt i tvivl om fryseprocessen.. Kan du uddybe det? Hvor langt tid tager det at tø dem op inden de kan pyntes?
    På forhånd tak 🙂
    Hilsen en uerfaren bager 😅

    1. Hej Michelle

      Du kan tage dem op aftenen før og lade dem tø op ved stuetemperatur 🙂 Ellers tager det e 1-3 timer.

      God bagelyst,
      Cathrine

  11. Hej Betina

    Ja, så skal du have en mere fast creme, og måske støbe den i en form, så cremen/moussen kan nå at sætte sig. Sugerør. Og så skære den ud bagefter. Sugerør vil også hjælpe med at stabiliserer. Jeg har ikke testet det, så jeg har svært ved at garantere, at det vil virke.

    Mere husblas i cremen gør den mere fast.

    God bagelyst,
    Cathrine

  12. Hej,

    Jeg vil gerne lave en bogstavkage med dobbelt lag bund og afslutningsvis creme. Men er lidt i tvivl om både den lyse og den mørke brownie vil være for tung og kagen vil falde sammen.
    Ville det hjælpe at stikke sugerør i? Det kræver vel også at cremen bliver mere stiv/fast så den kan holde på det og hvordan gør man det 😄? Det ser super lækkert ud og vil servere dem til min drengs barnedåb.

  13. Hej Cathrine,
    Hvor lang tid i inden servering vil du mene, at kagerne kan pyntes?
    Jeg har bagt kagerne på forhånd og frosset ned, men skal servere for 50 mand til barnedåb, og er lidt i tvivl om de kan pyntes ved 10-tiden, og så serveres kl 14-15 eller om det er nødt til at være umiddelbart inden servering?

  14. Hej Cathrine
    Har lige bagt din version med blondi og chokoladecreme. Ska' den være så'n lidt konfekt-agtig i konsistens? Det er vel i princippet bare en lys brownie, så konsistensen er vel som en sådan, eller?

  15. Hej Anna

    Ja, det ville jeg gøre. Du kan godt putte det på dagen før, hvis tiden er meget presset, men resultatet bliver finest, hvis du gør det inden servering 🙂

    God bagelyst,
    Cathrine

  16. Hej Catherine.

    Bør man vente med at putte chokoladecremen på til den dag kagen skal spises eller kan man godt gøre det dagen før.

    /Anna

  17. Hej Anita

    Nej, den er for stor. Så skal du bage en større portion. Hvis du måler din bradepande, så kan du vurderer ud fra størrelsen, om du skal bage x2 eller x3

    God bagelyst,
    Cathrine

  18. Hej Cathrine
    Dine kager ser mega lækre ud. Jeg er nysgerrig på, hvor mange mennesker sådan en kage rækker til. Jeg tænker specifikt på en A-kage, hvis man vælger det store A (det der udfylder en A4 side)?

  19. Hej Lone

    Tak fordi du skriver. Jeg har lige tjekket linksene i indlægget i gennem - jeg synes, at de virker korrekte. De linker til en bradepande med låg, der måler 36 x 23 cm. Det er perfekt.

    Kan du guide mig lidt mere, så jeg kan finde det konkrete link, du mener? Så kan jeg få det rettet. Tak! 🙂

    God bagelyst,
    Cathrine

  20. Tusind tak, lækker lækker kage! Det er fantastisk med dine grundigt beskrevne opskrifter og story på insta - tak! Mit 1-tal blir flot til datterens fødselsdag i morgen ??

  21. Hej Cathrine.
    Når du laver kagerne (specifikt tænker jeg på din lækre chokoladekage) og lader dem stå natten over ved stuetemperatur, hvad pakker du dem da ind i/lægger over den?
    På forhånd tak,
    Lærke

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT