Gulerodskage med ostecreme

Gulerodskage med ostecreme er en kagefavorit hos mange. Og det er den også hos mig! Jeg elsker kombinationen af den krydrede, svampede kage og den søde, bløde ostecreme. Dét fås altså ikke meget bedre. Gulerodskagen er supernem at bage, og den er det perfekte bage projekt, hvis du har børnene med i køkkenet. Hvis I er så heldige at skulle i sommerhus eller på en anden hyggelig tur i efterårsferien, så sørg for at pakke ingredienserne til en hjemmebagt gulerodskage med cheesefrosting. Kom alle de tørre ingredienser i et glas og tag med på ferie – så er det kun æg, rapsolie, gulerod, flødeost og smør, der skal handles ind, når kagelysten melder sig, hvis du ikke allerede har ingredienserne i dit køkken.

Kage til mange
Det skal du bruge:

  • 300 g hvedemel
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 2 tsk. natron
  • 150 g rørsukker
  • 150 g muscovadosukker (det har en dyb og karamelliseret smag, og kan erstattes af brun farin eller rørsukker, som dog ikke smager af helt så meget)
  • 3 dl. rapsolie
  • 4 æg
  • 400 g revet gulerod
  • ½ tsk. salt
  • 1 springform med en diameter på 26 cm

Ostecreme:

  • 200 g flødeost
  • 150 g blødt smør
  • 160 g flormelis
  • ½ tsk. vaniljepulver (du kan bruge 1 tsk. vaniljesukker i stedet)

Sådan bager du en hjemmelavet gulerodskage med ostecreme:
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme. Rør hvedemel, kanel, stødt ingefær, natron, rørsukker, muscovadosukker og salt sammen i en skål. Kom revet gulerod, æg og rapsolie i, og rør dejen sammen til den er homogen. Hæld dejen i springformen. Bag kagen i ca. 45-60 minutter. Stik i midten af kagen for at tjekke, om den er bagt færdig. Hvis der hænger dej ved, så skal kagen bages lidt længere. Lad kagen køle helt af før du kommer ostecreme på.

Ostecreme: Pisk alle ingredienserne sammen til det er let og luftigt. Smør ostecremen på kagen og servér.

gulerodskage_2gulerodskage_8 gulerodskage_17-jjpg

Skriv et svar til Beate Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

46 comments on “Gulerodskage med ostecreme”

  1. Hej Cathrine
    Tak for en lækker opskrift - glæder mig til at prøve den.
    Har dog et par spørgsmål.

    Bruger du lys eller mørk muscovadosukker?

    Kan læse mig til, at man kan bage kagen dagen før. Men kan man også blande ostecremen dagen før? Eller skal det helst gøres på dagen?

    1. Super og mange tak

      Jeg er rigtig glad for dine opskrifter, også dem med surdej ❤️
      Venlig hilsen Trine

  2. Elsker din opskrift på gulerodskage. Jeg vil gerne bage den som talkage - jeg skal bage til mange, så jeg vil gerne bage i den bradepande, som passer til min ovn. Hvor mange gange skal jeg mon gange opskriften op?
    Kh Thea

    1. Hej Bente

      Jeg tænker, at du refererer til min bog BAGVÆRK (der er nemlig også en gulerodskage i Sødt Med Surdej).

      Da jeg skrev BAGVÆRK, bagte jeg alt igen - her er der flere opskrifter, som jeg lavede småjusteringer til, fordi at jeg syntes, at det gjorde dem endnu bedre. Derudover har jeg gjort portionen mindre, da opskriften her giver en vældig stor kage til mange mennesker.

      Du får en skøn gulerodskage uanset hvilken opskrift, du bruger 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  3. Denne gulerodskage er intet mindre end genial. Den bedste jeg har smagt og bagt 👌 Perfekt svampet! Synes nemlig tit at gulerodskagen kan have tendens til at blive klæg. Men ikke denne. Mmmm! Og så tillod jeg mig endda at bruge gulerodsskræller (intet madspild).
    #mumsfilibaba

  4. Kære Cathrine, har lavet denne før og den er fantastisk. Forsøger at preppe til fødselsdag og vi lhøre om den kan komme i fryseren (uden ostecreme)
    Tak go bh Jane

  5. Idag er kagen fin og lækker og slet ikke tør. Den havde godt af at stå indpakket natten over. Jeg vil prøve vådt viskestykke næste gang. Lækker ostefrosting. Jeg kom også lidt reven citronskal i som modvægt til det søde.

  6. Kagen blev ikke flad som på billedet, men med pyramideformet top. Bagte i 1 time, hvor jeg tjekkede med strikkepind hvert 5. minut til slut. Alligevel er kagen tør og smuldrer, men smagen er ok. Måske min ovn varmer mere end de 180 grader. Jeg droppede ostecremen, da jeg ikke ville ofre den på denne kage. Vil prøve igen ved 170 grader en anden dag. Jeg er meget vant til at bage. Bruger du fint- eller groftrevne gulerødder?

    1. Hej Laura

      Hmm, det lyder mærkeligt. Gulerodskagen er alt andet end tør. Jeg bruger groftrevne gulerødder.

      Du kan lægge et vådt viskestykke omkring springformen - det sikrer en jævn og mild varme til dejen, og gør, at dejen ikke popper opad.

      God bagelyst,
      Cathrine

  7. Kære Cathrine
    Min datter syntes den her kage var SÅ god sidst jeg bagte den, at hun gerne vil have den til sin fødselsdag. Jeg vil gerne lave den som talkage og tænkte at lave en lille bradepande jeg kan skære ud fra. Kan du mon anbefale hvor mange gange jeg skal gange opskriften op?
    De bedste hilsner - Lykke

    1. Hej Lykke

      Gulerodskage er også bare skønt - jeg er helt på samme side som din datter 🙂 Dejligt, at hun også var vild med den.

      Jeg ville gange med 1,5 og så bage i en bradepande på ca. 25 x 25 cm.

      God bagelyst,
      Cathrine

  8. Hvis jeg bager kagen dagen inden den skal serveres, ville du så vente med at smøre frostingen på til inden den serveres? Og kan kagen bages i en aflang form istedet for en springform?

    1. Hej Cecilie

      Du kan gøre begge dele. Smøre frostingen på dagen før eller på dagen - den vil være lækker uanset, så det afhænger mere af, hvad du synes, der er nemmest.

      Ja, du kan sagtens bage i en aflang form - husk evt at justere bagetiden og hold øje med kagen undervejs.

      God bagelyst,
      Cathrine

  9. Nam-nam!
    jeg er ved at bage den sammen med min lillesøster.
    Hilsen Beate 9 år og min lillesøster Augusta 6 år.

  10. Nam-nam
    jeg er ved at bage den sammen med min lillesøster.
    hilsen Beate 9 år og min lillesøster Augusta 6 år.

    1. Hej Beate og Augusta

      Hvor er det hyggeligt, at I bager med 🙂 Jeg håber, at I var vilde med den hjemmebagte gulerodskage.

      God bagelyst,
      Cathrine

  11. Denne gulerodskage er intet mindre end fantastisk 😃 den holder sig så frisk og lækker i flere dage - selvfølgelig i køleskabet 😃 Cathrine, jeg elsker dine opskrifter. Hver gang jeg skal bage, søger jeg altid på din hjemmeside efter inspiration 😃 Du gør et godt stykke arbejde ✌️

  12. Hej Cathrine! Jeg lavede denne, og den blev så god! 👍🏼Siden da har jeg fået din bog Bagværk, og der er også en opskrift, som jeg troede var den samme. Så jeg ville lave den, men ser så hvor lille den bliver da den er færdig, selvom der står, at det er til 8-12 personer. Det stemmer ikke helt overens. Den her på bloggen stemmer nok bedre. Jeg tror der er til ca. 4 personer i den anden. Og jeg ser også lige, at mængden at cheese frosting er den samme, selvom den her på bloggen er dobbelt så stor som i bogen. Så der er alt for meget frosting til den her lille portion. Kan det være en fejl i bogen? 😊

    1. Hej Louise

      Det må være 4 meget kageglade og sultne personer 😉

      Det er helt korrekt, at jeg har lavet portionen mindre. Mest fordi jeg syntes, at en stor gulerodskage kræver mange mennesker - eller mange dage at komme til livs. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting 🙂

      Frostingmængden har jeg ladet være den samme. Fordi jeg godt kan lide en 60/40 fordeling på en gulerodskage. Du kan komme den mængde på, du vil - resten kan du med fordel stille på bordet i en skål. Der plejer altid at mangle cheese frosting til de sidste mundfulde 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  13. Lækker kage. vi bagte den i en form med en mindre diameter - den blev god sprød på toppen. Angående cremen, så blev det noget værre sjask og ja, det er blevet pisket. er det mon en slåfejl at der står 150g smør? Måske 50g havde været nok?

  14. Står lige med gulerodsmuffins i ovnen- hvor lang tid ville du give dem Cathrine? 🙂 tænker det er meget kortere tid end den normale kage.

    1. Hej Ida

      Det ved jeg ikke, men ja, væsentligt kortere tid end en stor kage. Du må holde øje med dem og prikke i dem undervejs 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  15. Super dejlig opskrift! Nok den bedste gulerodskage jeg har bagt til dato. Jeg tilføjede en smule citronskal til ostecremen, den fungerede også godt.

    1. Hej Ditte

      Ja, jeg bager den også gerne med olivenolie. Det smager mere igennem end rapsolie, så hvis du slet ikke kan klare smagen af olivenolie, så skal du ikke gøre det. Jeg kan tænke, at man også kunne bruge smeltet smør, men jeg har ikke testet det.

      God bagelyst,
      Cathrine

  16. Hej Cathrine. Du har ikke rigtig skrevet hvor mange personer kagen er til. Hvor mange vil du gætte på? Er i tvivl om jeg skal lave dobbeltportion, da vi bliver 11, dog med tre børn. Super god opskrift derudover! 😊😊

  17. Hej Cathrine, jeg kan se der er natron istedet for bagepulver i opskriften. Er det en skrøne, at der skal tilsættes syre for at undgå sæbesmagen af natron?

    1. Hej Vigith

      Jeg har aldrig hørt om, at natron kan smage af sæbe - og syre hjælper på det.

      Men det er korrekt, at der skal syre til, for at natron bliver fuld aktivt. Her kommer syren fra rapsolien primært. Jeg bruger natron, da den samme effekt fra bagepulver ville kræve virkelig meget bagepulver (0,5 tsk. natron svarer ca. til 2 tsk. bagepulver) - og det kan give en bitter smag med så meget bagepulver.

      I min bog BAGVÆRK har jeg skrevet en hel del om hævemidler, og hvordan de virker og bruges bedst, hvis du er nysgerrig på at læse mere 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  18. Hej Cathrine

    Hvor mange muffins vil du gætte på at der ca. bliver til ud af denne opskrift? 🙂

    1. Hej Cecilia

      Årh, det er svært for mig at svare på. Det afhænger af størrelsen på dine muffinsforme. Men 12-16 stk bør du kunne lave.

      God bagelyst,
      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT