Himmelske hindbærsnitter

Hindbærsnitter Cathrine Brandt

Jeg er normalt ikke den store fan af hindbærsnitter, men disse hjemmelavede hindbærsnitter er en lille bid af himmelen. Jeg bagte dem til en veninde, der elsker hindbærsnitter, og de fik meget stor ros af alle, der smagte dem. Denne opskrift er rimelig nem at gå til. Man kan vælge at lave ingredienserne selv eller bruge en god hindbærmarmelade og mandelmel, hvis man er i tidspres eller blot foretrækker dette.

Nyd hindbærsnitterne til en kop kaffe eller tag dem med på skovtur, på stranden eller i parken. God fornøjelse.

Hindbærsnitter Cathrine Brandt

15 -20 stk.
Det skal du bruge:
Dej:

  • 375g hvedemel
  • 200g sukker
  • 60g mandelmel eller fintblendede smuttede mandler
  • Kornene af en ½ vaniljestang
  • 275g smør
  • 1 æg


Desuden:


Sådan laver du himmelske hindbærsnitter:

Kom hvedemel, sukker, mandelmel og vaniljekorn i en stor skål. Bland det sammen. Skær smørret i mindre stykker, og gnid det ind i mel blandingen med fingrene, til du har en meget 'krummet' dej. Tilsæt ægget og saml dejen hurtig til du har en ensartet dej.

Del dejen i to lige store portioner. Rul den ene halvdel ud til en firkantet plade mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 3mm. Gentag processen med den anden dej portion. Sørg for at de har samme størrelse. Læg de to dejplader på et fladt fad. Kom dem i køleskabet og lad det hvile i ca. 1 time.

Forvarm oven til 190⁰ varmluft. Tag en dejplade ud af køleskabet og fjern det øverste lag bagepapir. Før dejen over på en bageplade. Pensel lidt sammenpisket æg i kanten af dejpladen. Fordel hindbærmarmeladen på dejen i et jævnt lag med bagsiden af en spiseske. Tag den anden dejplade ud af køleskabet og fjern det ene stykke bagepapir. Læg dejpladen over marmeladen med dejsiden nedad og fjern nu det andet stykke bagepapir.

Tryk let fra midten og ud, så du undgår luft mellem lagene. Pensel overfladen med æg og prik det øverste lag mange gange med en gaffel. Drys med finthakkede mandler.

OBS: Hvis du ønsker at pynte dine hindbærsnitter med glasur og krymmel, så undlad mandlerne og vent med at komme det på til de er helt kolde!

Sæt hindbærsnitterne i ovnen og bag dem i ca. 25 minutter til de har fået en gylden overflade. Tag dem ud af ovnen og før over på en rist - lad  afkøle helt. Skær ud i passende stykker og opbevar hindbærsnitterne i en tætsluttende beholder ved stuetemperatur.

Hindbærsnitter Cathrine Brandt

Hindbærsnitter Cathrine Brandt

Hindbærsnitter Cathrine Brandt

Hindbærsnitter Cathrine Brandt

Skriv et svar til Anne Olsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 comments on “Himmelske hindbærsnitter”

  1. Til venninde-kom-sammen lavede jeg disse hindbærsnitter. Super nemme og virkelig lækre. Selvom hindbærsyltetøjet tog på vandring i min ovn under bagningen, var det helt sikkert rengøringen værd. Veninderne har allerede beordrede snitterne med på Skanderborg senere på året. 🙂

    1. Jeg er så glad for at høre, at de faldte i alles smag 🙂

      Ægget, der smøres i kanterne, skulle gerne forhindre, at marmeladen forsvinder fra snitten. Så det må være der, at der er gået noget galt. Det lykkeS helt sikkert næste gang, du prøver at bage dem :).

  2. Hej Cathrine.
    Så har jeg fået lavet hindbærsnitter! - dejlig nem opskrift og de er super gode!
    Det er ikke sidste gang jeg vil benytte mig af din side.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT