Hjemmebagte hindbærsnitter

”De smager lige som når man køber hindbærsnitter hos en rigtig god bager”. Sådan lød min mors umiddelbare kommentar, da hun smagte mine hjemmelavede hindbærsnitter. Et stort kompliment i mine øre! Men de er også gode. Sådan rigtig gode. Sprød dej, hindbærfyldt hindbærmarmelade, sød glasur og syrlige frysetørret hindbær. Helt perfekt kombination.

Jeg har tidligere delt en opskrift på hindbærsnitter her på bloggen. De er også rigtig gode, men lidt anderledes end de her helt traditionelle hindbærsnitter med glasur. Jeg kan lide begge opskrifter. Lidt variation har aldrig skadet. Jeg kan kun anbefale dig, at bage de her nemme og lækre hindbærsnitter. Jeg vil kalde dem de bedste hindbærsnitter, jeg længe har smagt. Prøv dig ad og lad mig endelig høre, om du også synes, at hindbærsnitterne er lige så gode som bagerens de bedste.

10 store hindbærsnitter
Det skal du bruge:

  • 375g hvedemel
  • 250g smør
  • 120g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. vand
  • 200g hindbærmarmelade – find opskrift på hjemmelavet hindbærmarmelade her
  • Glasur med hindbærsaft eller rød frugtfarve
  • Frysetørret hindbær eller krymmel til pynt

 

Sådan bager du de bedste hindbærsnitter:
Ingredienserne blandes sammen og æltes godt sammen. Lad dejen hvile ca. 30 minutter i køleskabet. Del dejen i to lige store portioner og rul hver portion ud til en firkantet plade på ca. 3 mm i tykkelsen. Sørg for at pladerne er nogenlunde lige store og samme form, da de skal ligges ovenpå hinanden efter bagningen. Bag pladerne på 200c i ca. 10 minutter. Når pladerne er helt afkølet smøres den ene med hindbærmarmelade. Den anden plade kommes ovenpå. Rør glasur sammen og kom evt. lidt saft fra hindbærmarmeladen eller lidt rød frugtfarve i for en fin lyserød glasur. Drys med frysetørrede hindbær eller krymmel oven på den våde glasur. Lad glasuren tørre og skær efterfølgende hindbærsnitterne ud i ca. 6 cm brede stykker.

Hindbaersnitte_2-1

Skriv et svar til Pia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

11 comments on “Hjemmebagte hindbærsnitter”

  1. Kan man bage i forvejen og opbevare på en god måde så hindbærsnitterne ikke bliver bløde? Har du erfaring med det?

    Jeg havde tænkt at bage til min datters barnedåb og det ville unægtelig være praktisk hvis man kunne bage dem en eller to dage i forvejen - hvis muligt.

    Mvh Helene

    1. Hej Helene

      Det synes jeg godt, du kan. De vil miste noget af sin sprødhed og få en lidt anden konsistens - men den er også god! Jeg ville helt sikkert selv bage dem 1-2 dage før for praktikken. Du vil stadig have skønne hindbærsnitter. Jeg opbevarer dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

      God bagelyst,
      Cathrine

  2. Kan man "trykke dem ud" med en udstikkerform og så bage dem hvis man gerne vil have dem runde? Og er der forskel på opskriften her og i din bog - kan ikke lige finde mine kogebøger midt i vores renoveringsprojekt 🙂

  3. Hej Cathrine! Normalt ved jeg jo at dine opskrifter er lige i skabet og nemme at gå til. I dag prøvede jeg denne og de blev så tørre at pladerne gik i tusind stykker? Kan du komme med et bud på hvad der er gået galt, de fik 10 min i ovnen - og synes altså også tykkelsen var rimelig efter 3mm på øjemål. Hilsner fra Heidi

    1. Hej Heidi

      Først og fremmest - ØV! Det er så super irriterende, når det ikke bare lige virker.

      Jeg tror desværre, at du skulle have kommet lidt mere vand ved så. Hvis din mørdej er før tør, så den ikke kan samles, så skal du altid komme mere væde (enten mere æg eller vand) ved, så den samler sig. Det kan være, at dit mel suger mere væske, og den derfor er mere tør. Eller at smørret ikke er blevet fordelt nok? Har du en minihakker eller foodprocessor, så er den virkelig nem og god at lave mørdej i 🙂

      Jeg håber, at det giver dig en smule svar.

      God bagelyst,
      Cathrine

  4. Hej - nyder alle dine opskrifter.
    Vil bare lige gøre dig opmærksom på at der har sneget sig en tyrk-fejl ind i din ingrediensoversigt, da du er kommet til at skrive 'Melanin' hvor du sikkert mener 'Melatin' 🙂

    God dag

  5. Super gode hindbærsnitter ,jeg udskiftede melet med mandelmel (da jeg havde mange af dem) de blev virkelige lækre .
    Man får så meget glæde ved at kikke indenfor hos dig !!
    God dag Jane

    1. Hej Jane,

      sikke en dejlig kommentar - tusind tak for den! Jeg er glad for at høre, at du bruger bloggen og prøver nogle af opskrifterne 🙂

      Det lyder lækkert med mandelmel. Det er jeg også rigtigt glad for at bruge i kager, og der ligger faktisk også en opskrift herinde på nogle andre hindbærsnitter, hvor jeg også har brugt mandelmel i dejen. Det er også en god måde at gøre hindbærsnitterne glutenfrie på, hvis man har brug for det 🙂
      Rigtig god dag til dig.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT