Halloween, fødselsdage, fastelavn og egentligt bare altid. Der er mange gode anledninger til at pynte sine kager og sit bagværk med sukkerøjne.
Mine børn synes, at det er så sjovt, når der er øjne på bagværk. Kager og boller bliver hurtigt lidt sjovere, når de får to øjne sat på. Udtrykket kan leges med i en uendelighed.
Men jeg har det svært med kagepynt, der ikke smager godt, og de sukkerøjne, som jeg tidligere har købt, synes jeg ikke, bidrager til en god smagsoplevelse. De smager ikke dårligt, men heller ikke specielt godt. Noget midt i mellem. Jeg er nok også lidt sart. Mine børn spiser det glædeligt. Derfor besluttede jeg mig for at lave en portion sukkerøjne selv.
Hjemmelavede sukkerøjne er nemme at lave og smager virkelig godt. Jeg har givet mine øjne et stykke chokolade som midte for at gøre dem endnu nemmere at lave og endnu bedre i smagen. Du får virkelig mange øjne ud af opskriften - opbevar dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur, og så har du sukkerøjne til at pynte mange, mange kager med.
Psst, vil du bare gerne pynte dine kager med sukkerøjne, men har du ikke tiden til at lave dem selv, så kan du finde sukkerøjne her.
Mange!
Det skal du brug:
Sådan laver du dine egne sukkerøjne til kagepynt:
Note: jeg piskede æg og flormelis sammen på min røremaskine med piskeriset i. Den kan også piskes med en håndmixer og lidt tålmodighed.
Kom æggehviderne i skålen og pisk et minuts tid til æggehviderne skummer. Kom flormelis i og pisk til sukkermassen er helt hvid og tyk. Sukkermassen skal kunne holde en næsten stiv top, når du vender piskeriset rundt, som vist på billedet nedenfor.
Kom sukkermassen i en sprøjtepose og klip et lille hul i bunden. Sprøjt små dutter ud på et stykke bagepapir. Jeg lavede mine lidt mindre end 1 cm, og når chokoladeknapperne trykkes i, så bliver øjnene cirka 1 cm brede. Men du kan lave øjnene i præcis den størrelse, du ønsker. Jeg lavede også nogle, der var lidt større. Så lav dem i forskellige størrelser, hvis du ønsker.
Tryk forsigtigt en chokoladedråbe i hver sukkerdut løbende undervejs, så sukkerdutterne ikke begynder at tørre på overfladen. Lad dine hjemmelavede sukkerøjne tørre et døgns tid på bagepapiret ved stuetemperatur inden, at du kommer dem i en lufttæt beholder.
Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.
Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.
Sidder lige og researcher på dine juleopskrifter og fandt også link til disse øjne.. Jeg laver altid disse til jul men med nogle få dråber pebermynteessens - yummi - det kan anbefales👌🏼
Hej Marie
Hvor fint! Tak for den ide 🙂
God bagelyst,
Cathrine