Langtidsstegt og mør flæskesteg med sprøde svær

Flæskesteg er en klassiker på julebordet. Hos os får vi altid and, men hvis vi er mennesker nok, så får vi også flæskesteg. Og en mør og saftig flæskesteg med sprøde svær smager altså fantastisk. Min erfaring er, at jeg får det absolut bedste resultat, hvis jeg langtidssteger flæskestegen. Det tager et par timer, men arbejdstiden er stadig minimal, og ventetiden er virkelig det værd. Hvis du er mere til ribbensteg end kampsteg, så kan den også med fordel langtidssteges. Ribbenstegen kan langtidssteges så længe, så kødet helt smuldrer, da fedtindholdet er væsentligt højere end i en kampsteg. Langtidsstegt ribbensteg er også uimodståeligt, og du kan se opskriften på, hvordan du langtidssteger en ribbensteg lige her.

Du finder to forskellige fremgangsmåder nedenfor. Den ene kan du bruge, hvis du har 6-8 timer at stege din flæskesteg i. Den anden, hvis du kun har 3 timer før, at stegen skal serveres. Jeg bruger begge afhængigt af, hvor lang tid jeg har. Og jeg får en mør og lækker flæskesteg altid!

Hav tid til at julehygge på juleaften, og sæt flæskestegen i ovnen et par timer før spisested. Langtidsstegningen sikrer, at du ikke skal stå og lave alt maden klar den sidste time inden spisested. Flæskestegen passer sig selv i ovnen, mens du får tid til julehygge og samvær med dem, du holder af.

Hvis der er rester af flæskestegen, så er de helt perfekte i en hjemmelavet flæskestegssandwich.

Det skal du bruge:

Sådan laver du en mør og langtidsstegt flæskesteg:
Stegetid i 7 timer (kl. 11-18)

Forbered flæskestegen ved at gå snittene ved sværene igennem. Snittene skal være dybe, men ikke helt ned i kødet, da det vil afgive vand fra kødet under stegning, så sværene bliver bløde. Gnub sværene i rigeligt salt og sørg for at få det godt ned mellem sværene, da det også hjælper til sprøde svær. Kom laurbærblade mellem sværene og slut af med friskkværnet peber. Løgene skæres i både og placeres i bunden af fadet. Hvis din flæskesteg ikke er lige, så kom stanniol under, så flæskestegen er vandret. Kom vand i bunden af fadet og stil flæskestegen i en kold ovn, der tændes på 60 grader varmluft.

Når den langtidsstegte kamsteg har en kernetemperatur på 55 grader skrues ovnen op på 250 grader. Hold øje med kernetemperaturen, der skal ramme 65 grader og sværene, så de ikke bliver brændte. Hvis dine svær endnu ikke er helt sprøde, når kernetemperaturen er 65 grader, så tager du flæskestegen ud af ovnen. Skru ovnen over på grillfunktion, og når den er helt varm kommer du flæskestegen ind i toppen af ovnen. Hold rigtigt godt øje med sværene – det tager ikke lang tid at få dem sprøde under grill. Pak stegen (ikke sværene) ind i stanniol, så den holder sig varm til servering.

OBS: Skulle din flæskesteg nå ønsket kernetemperatur længe inden servering, så skruer du bare ovnen ned på 50-55 grader og lader den hygge sig derinde. Giv den gerne et ordentligt skud varme (evt. grillfunktion til allersidst for sprøde svær) inden servering.

Stegetid i 2,5-3 timer (kl. 15-18)
Forbered flæskestegen ved at gå snittene ved sværene igennem. Snittene skal være dybe, men ikke helt ned i kødet, da det vil afgive vand fra kødet under stegning, så sværene bliver bløde. Gnub sværene i rigeligt salt og sørg for at få det godt ned mellem sværene, da det også hjælper til sprøde svær. Kom laurbærblade mellem sværene og slut af med friskkværnet peber. Løgene skæres i både og placeres i bunden af fadet. Hvis din flæskesteg ikke er lige, så kom stanniol under, så flæskestegen er vandret. Kom vand i bunden af fadet og stil flæskestegen i en kold ovn, der tændes på 90 grader varmluft.

Når den langtidsstegte kamsteg har en kernetemperatur på 55 grader skrues ovnen op på 250 grader. Stegen fik 2,5 time i min ovn før, at jeg skruede op på 250 grader. Hold øje med kernetemperaturen, der skal ramme 65 grader og sværene, så de ikke bliver brændte. Hvis dine svær endnu ikke er helt sprøde, når kernetemperaturen er 65 grader, så tager du flæskestegen ud af ovnen. Skru ovnen over på grillfunktion, og når den er helt varm kommer du flæskestegen ind i toppen af ovnen. Hold rigtigt godt øje med sværene – det tager ikke lang tid at få dem sprøde under grill. Pak stegen (ikke sværene) ind i stanniol, så den holder sig varm til servering.

OBS: Skulle din flæskesteg nå ønsket kernetemperatur længe inden servering, så skruer du bare ovnen ned på 50-55 grader og lader den hygge sig derinde. Giv den gerne et ordentligt skud varme (evt. grillfunktion til allersidst for sprøde svær) inden servering.

flaeskesteg_langtidsstegt_5flaeskesteg_langtidsstegt_6

Skriv et svar til Tonny Joost Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

15 comments on “Langtidsstegt og mør flæskesteg med sprøde svær”

  1. Kære Catrine
    Tak for opskriften.
    Jeg satte min flæskesteg over i nat. Og resultatet blev virkelig godt.
    ...men, men. Min ovn blev et problem. Den varmede kun 40 grader selv om den stod på 60. Så min kernetemperatur blev derefter.
    Jeg langtidssteger helt sikkert igen, men om dagen indtil jeg lærer min ovn at kende.

    1. Tusinde tak for din hjælp Cathrine ☺️?? Vi valgte at skubbe stegen til i dag, og jeg glæder mig til en forhåbentlig god flæskesteg! ?

  2. Jeg vil lave flæskesteg ud fra din opskrift, men den købte kamsteg er noget skæv (altså sværene i hver ende af stegen går meget nedad, så stegen er højest på midten - giver det mening?). Har du et godt fif her? Har godt hørt om staniol under, men er det under sværen for at løfte?
    Beklager en forvirrende kommentar herfra 🙂

  3. Vi prøver igen for 3. gang i aften - har været perfekt de to færtøste gange med 3 kg steg i ca. 3 timer.

    Tak for opskriften og glædelig jul.

  4. Hej Line.
    Ja, jeg hælder bare vand direkte i fadet. Der skal være ca. 1-1,5 cm vand i bunden af fadet, så mængden af vand afhænger af størrelsen på dit fad. Vandet må ikke røre sværrene på din steg.

    God fornøjelse 🙂
    Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT