Luftige klidboller

Taget i betragtning af, hvor meget og hvor ofte jeg bager, så er det alt for længe siden, at jeg har delt en opskrift på hjemmebagte boller med Jer. Efter jeg har fået mig en melkværn (som jeg elsker!), så har jeg skullet eksperimentere en del med, hvordan jeg får melet til at være, som jeg gerne vil. Når kornet bliver malet i melkværnen, så kommer der 100% fuldkornsmel ud. Det vil sige, at både kim og klid er med i melet. I meget af det mel, man køber, er ofte alt eller en stor del af kliden sigtet fra, for at få en finere mel, der er nemmere at bage med. Jeg vil stadig gerne bage med fuldkornsmel, så jeg får glæde af alle kostfibrene, vitaminer og mineralerne, som findes i det hele korn. Jeg vil samtidig også gerne bage lette og luftige boller. Derfor sier jeg gerne melet, inden jeg bruger det. Særligt hvis jeg skal bage boller eller brød. Hvis jeg bager rugbrød, så bruger jeg 100% fuldkornsmel. Efter melet er blevet siet, så står jeg tilbage med en masse klid. Og det kan heldigvis sagtens bruges! Ved at blande finere sigtet mel med klid, så kan jeg bage luftige og lette boller med masser af kostfibre. Så lækkert og super nemt!

12-15 stk.
Det skal du bruge:

  • 450 g koldt vand
  • 100 g surdej (kan udskiftes med 5g gær i stedet)
  • 500 g ølandshvedemel
  • 50 g klid
  • 12 g salt

Sådan bager du luftige klidboller:
Kom vand, surdej, mel og klid i en skål og rør det sammen. Lad det stå i 30-60 minutter. Herved sker der en autolyse, så dejen er nemmere at ælte efterfølgende. Tag en klat surdej fra til næste gang, du skal bage. Kom salt i dejen og ælt den til den er glat og smidig. Du kan enten ælte dejen på en røremaskine eller arbejde med dejen i hånden og give det et par foldninger i løbet af den første time. Smør en bøtte med en smule olivenolie og kom dejen heri. Lad dejen stå på køkkenbordet i 3-4 timer, inden den stilles i køleskabet natten over.

Dagen efter tændes ovnen på 250-300 grader med et bagestål (reklamelink) eller bagesten. bageplade i. Når bagestenen er ordenligt varmet igennem (jeg tænder gerne min ovn 45-60 minutter før, jeg bager), så vendes dejen ud på et let-meldrysset bord og deles i 12-15 boller. Placer bollerne på et stykke bagepapir, og bag bollerne i oven i ca. 15 minutter til de er godt gyldne. Lad bollerne køle lidt på en rist inden, at de skæres over og serveres.

Klidboller_2

Klidboller_3

Skriv et svar til Helene Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

9 comments on “Luftige klidboller”

  1. Arh. Det er var ikke gået op for mig at det var hvedeklid der skulle bruges i opskriften 🤦‍♀️

  2. Den her opskrift har givet mig mange problemer, alle dine andre opskrifter fungere for mig.
    Første gang jeg lavede disse fik jeg ikke dannet et glutennet, og mistænkte for lang ældte tid. Næste gang justerede jeg ældte tiden men igen intet glutennet, og begge gange var det nærmest bare en meget tyk havregrød. Tredje gang puttede jeg lidt ekstra vand og almindelig hvedemel i, og dejen var samlet og fik et flot glutennet. Dejen er meget fast i forhold til dit billede.

    Jeg har købt havreklid, måske det er synderen?
    Hvad gør jeg galt?

    1. Hej Patricia

      Hmm, det er jeg ærgerlig over at høre. Jeg har virkelig meget klid stående i mine skuffer, så jeg bager ret ofte bollerne - efter denne opskrift.

      Dejen er ret våd, og det kræver derfor en god æltning.

      Jeg må simpelthen være svar skyldig på, om havreklid fungerer eller ej. Generelt er det altid nemmest at vejlede i en opskrift, hvis der bruges de ingredienser, der er angivet 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  3. Hej
    Bager du ved op imod 300 grader? Jeg lagde på IG mærke til, at du har bagestålet forholdsvis højt i ovnen og undrer mig over, at du kan bage ved så høj temperatur, så højt i ovnen, uden bollerne “brænder på” før de er gennembagt.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT