Min morgenmad består oftest af hjemmelavet yoghurt, müesli og frugt. Det smager dejligt og holder mig mæt i lang tid. Hvis du ikke bryder dig om nødder eller ikke kan tåle dem, så kommer her en opskrift på en super skøn müesli, du kan bruge på din yoghurt om morgenen eller som en sund dessert. En langsom morgen med hjemmelavet muesli, en kop varm kaffe, en god bog og et langt og varmt bad er min favorit. Vi har netop fået en ny lampe over vores spisebord, så den nyder jeg synet af.
Det skal du bruge:
- Havregryn
- Ruggryn
- Sesamfrø
- Hørfrø
- Quinua
- Græskarkerner
- Chiafrø
- Rosiner
- Dadler
- En smule rørsukker
Sådan laver du mættende müesli:
Der er ingen måleenheder på, da jeg blot blander den mængde, jeg selv synes er passende. Dog er havregryn den mest dominante ingrediens i min müesli.
Bland havregryn, sesamfrø, hørfrø, chiafrø og quinua i en skål. Hak græskarkerner og bland dem i. Kom blandingen i et slip-let fad eller en bradepande beklædt med bagepapir. Skær dadlerne ud i mundrette stykker og kom dem over blandingen sammen med rosinerne. Drys til slut en smule rørsukker over, for at give müeslien lidt sødme.
Rist müeslien i en forvarmet ovn på ca. 180⁰ i ca. 10 minutter. Lad sukkeret karamellisere lidt først, og rør så jævnligt i müeslien. Afkøl müeslien helt inden du kommer det i en lufttæt beholder.
Jeg strikker løs, mens jeg nyder min morgenmad. Den dejligste morgen. Og så med en vitaminpille on the side for at styrke hår, hud og negle.
Nu såer jeg blomster til sommeren.
Reklame: Der er udsalg hos min yndlings webshop! Få det lækreste uld til dig og dine børn.
Kære Cathrine Brandt!
Jeg har ledt efter müseli opskrifter og har nu fundet 2 lækre opskrifter -TAK -
Din hjemmeside er utrolig spændende - "FANTASTISK"
Venlig hilsen
Annelise
Hej Annelise.
Tusind tak for din kommentar - jeg er så glad for, at du kan lide mine opskrifter :).
Du må endelig skrive, hvad du synes om müeslien, når du har fået dem lavet.
Rigtigt god dag!
Cathrine Brandt
Superfedt med en opskrift, der ikke er fyldt med diverse nødder og mandler. Jeg kan da ikke være den eneste, der kæmper med det 🙂 tak for det!
Jeg er glad for, at du kan lide det 🙂