SEND ET VIRTUELT HIGHFIVE. Er du glad for en opskrift, så kan du bakke op og sende et virtuelt highfive - beløbet bestemmer du helt selv. Så hjælper du mig til fortsat at kunne lave gratis opskrifter til jer og holde bloggen fri for blinkende reklamer og pop-up vinduer. Se her, hvordan du gør.

Store Bededag nærmer sig - og det betyder, at mit hjem dufter af kardemomme i flere dage i træk. Jeg elsker det! Den luftige, lette og kardemommerige bolle er noget af det bagværk, der kan få mit hjerte til at banke lidt hurtigere.

I har allerede fået opskriften på klassiske hvedeknopper, koldhævede hveder og surdejshveder. Nu er det tid til, at I får en opskrift på fuldkornshveder, som I har efterspurgt længe. 50 % af et bagværks tørstof skal være fuldkorn for, at det kan kaldes et fuldkornsbagværk. Det har de her hveder.

Det høje indhold af fuldkorn giver hvederne masser af smag. Det her er opskriften på hveder til dig, der gerne vil nyde en lækker og luftig hvede, men ikke vil gå på kompromis med mætheden. Kombinationen af godt dansk, økologisk fuldkornsmel sammen med det lækreste kardemomme gør fuldkornshvederne helt perfekte.

Jeg har lavet opskriften, så du kan bage dem samme dag eller lade dem koldhæve til dagen efter. Så bliver bagningen endnu mere fleksibel, og jeg håber, at det gør det endnu nemmere for dig at servere hjemmebagte hveder - hvad end du nyder dem torsdag aften eller fredag morgen.

FIND OPSKRIFTEN PÅ ANDRE HVEDER HER - BÅDE MED GÆR ELLER SURDEJ

12 stk.
Det skal du bruge:

Sådan gør du
Fuldkornshveder bagt samme dag
Kom kold mælk, gær og rørsukker i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Kom ægget i og rør det sammen med gærblandingen. Tilsæt mel, kardemomme og salt og ælt dejen til den er samlet. Jeg ælter dejen på min røremaskine med en dejkrog. Kom det stuetemperede smør ved dejen og ælt dejen til den er samlet, glat, skinnende og slipper skålens kanter helt. En fuldkornsdej kan virke en smule mere klistret. Du kan med fordel skrabe skålens kanter rene undervejs, så du bedre kan vurdere, hvornår dejen slipper skålens kanter. Tilsæt ikke mere væske! Under æltning og hævning får fuldkornsmelet tid til at optage dejens væske, og det er derfor vigtigt, at den ikke er tør efter æltning. Dæk skålen med husholdningsfilm eller et låg og lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 60 minutter til den er hævet til dobbelt.

Vend dejen ud bordet. Del dejen i 12 portioner af 80 g stykket. Form og spænd hver dejklump op til en bolle - se en video af, hvordan jeg spænder hveder op her. Kom dem i bageform beklædt med bagepapir. Jeg bager i den her form. Du kan også bage dem på en almindelig bageplade fra ovnen. Stil fuldkornshvederne med en afstand på 1-1,5 cm, så de vokser sammen under hævning og bagning. Dæk hvederne med husholdningsfilm og et klæde og lad dem efterhæve i 45-60 minutter til de er næsten fordoblet i størrelse. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme og bag dem i 5-8 minutter til de er hævet og har taget let farve. Skru herefter ovnen over på 220 grader varmluft og bag fuldkornshvederne i yderligere 5-8 minutter til godt gyldne. Afkøl dem på en rist. Nyd hvederne friskbagte eller skær dem over og rist fuldkornshvederne i ovnen inden servering.

Sådan gør du
Fuldkornshveder koldhævet
Kom kold mælk, gær og rørsukker i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Kom ægget i og rør det sammen med gærblandingen. Tilsæt mel, kardemomme og salt og ælt dejen til den er samlet. Jeg ælter dejen på min røremaskine med en dejkrog. Kom det stuetemperede smør ved dejen og ælt dejen til den er samlet, glat, skinnende og slipper skålens kanter helt. En fuldkornsdej kan virke en smule mere klistret. Du kan med fordel skrabe skålens kanter rene undervejs, så du bedre kan vurdere, hvornår dejen slipper skålens kanter. Tilsæt ikke mere væske! Under æltning og hævning får fuldkornsmelet tid til at optage dejens væske, og det er derfor vigtigt, at den ikke er tør efter æltning. Dæk skålen med husholdningsfilm eller et låg og lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 75 minutter.

Vend dejen ud bordet. Del dejen i 12 portioner af 80 g stykket. Form og spænd hver dejklump op til en bolle - se en video af, hvordan jeg spænder hveder op her. Kom dem i bageform beklædt med bagepapir. Jeg bager i den her form. Du kan også bage dem på en almindelig bageplade fra ovnen. Stil fuldkornshvederne med en afstand på 1-1,5 cm, så de vokser sammen under hævning og bagning. Dæk hvederne med husholdningsfilm eller et klæde og lad dem efterhæve i 30 minutter inden, at de stilles på køl til dagen efter.

Tag hvederne ud fra køl. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme og bag dem i en forvarmet ovn i 5-8 minutter til de er hævet og har taget let farve. Skru herefter ovnen over på 220 grader varmluft og bag fuldkornshvederne i yderligere 5-8 minutter til godt gyldne. Afkøl dem på en rist. Nyd hvederne friskbagte eller skær dem over og rist fuldkornshvederne i ovnen inden servering.

En fastelavnsbolle i juleforklædning. Mest fordi jeg har svært ved at vente på, at fastelavnsbollesæsonen starter. Heldigvis fungerer julebollerne mindst lige så godt som en fastelavsbolle. En smørmættet dej, der er forkælet med masser af kardemomme og en julet remonce er slet ikke nogen skidt ide.

Det er endeligt lykkes mig at finde kardemommefrø. Aldrig mere skal jeg bøvle med at fjerne skallerne fra kardemommen, når jeg gerne vil bage med de små, aromatiske frø. Hele kardemommefrø, som du selv støder eller morter inden, du bruger dem, kan på ingen måder sammenlignes med den stødte kardemomme, du kan købe. Kardemommefrøene er meget mere aromatiske, og smagen, det giver mit bagværk, når frøene endnu har lidt bid, er helt fantastisk. De økologiske kardemommefrø er flyttet ind i min lille webbutik, og jeg ved, at I kommer til at have lige så meget glæde af dem, som jeg har.

Tilbage til julebollerne. De er præcis den slags bagværk, jeg har lyst til at bage og nyde i juledagene. Både før og efter jul. Den slags, man nyder, når man kommer hjem fra en dejlig gåtur, og dagene i forvejen er helt rolige og langsomme. Jeg håber, at julebollerne med remonce må blive en del af dine juledage også.

10 stk.
Dej

Remonce

Glasur

Sådan gør du
Dejen:
Lun mælken i en gryde. Det skal ikke koge, men være godt varm. Tag gryden af varmen, kom smørret i og lad det smelte. Hæld smør- og mælkeblandingen i en skål. Kom gær og rørsukker i og rør til gæren er opløst. Kom ægget i blandingen og rør det ud. Kom hvedemel, kardemomme, salt og rørsukker sammen og ælt dejen godt til den er glat og skinnende og ikke hænger ved bordet eller skålens sider.

Dæk dejen til og lad den hæve ved stuetemperatur i 45-60 minutter. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse.

Remonce:
Mens dejen hæver laves remoncen. Kom mandlerne på en bageplade og rist dem i ovnen på 200 grader i ca. 10 minutter. Lad dem køle af.
Kom marcipan, rørsukker, blødt smør, kanel, kardemomme og appelsinskal i en skål. Rør det sammen - det gøres nemmest med en gaffel. Når mandlerne er afkølet, hakkes de groft (gem en smule til at drysse på bollerne til sidst) og tilsættes remoncen sammen med rosiner. Bland sammen og stil remoncen til side.

Saml og form julebollerne:
Vend dejen ud på et IKKE meldrysset bord og rul den ud til et rektangel på 30 x 40 cm. Skær dejen i firkanter på ca. 10 x 10 cm. Jeg bruger først de 8 regulære firkanter, og så lægger jeg de 4 hjørner sammen til 2 juleboller ved t ælte dejen fra hjørnerne sammen og rulle ud på ny. Så bliver alle juleboller lige store.

Fordel remoncen på de 10 firkanter. Fold hvert hjørne ind over fyldet og tryk dejen godt sammen hele vejen rundt, så der ikke er nogle åbne sprækker, hvor remoncen kan løbe ud. Kom julebollerne på to bageplader beklædt med bagepapir.

Lad julebollerne efterhæve under et stykke husholdningsfilm og viskestykke i 45 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/under varme. Pisk et æg sammen og pensl bollerne, når de har efterhævet. Sæt én plade juleboller i midten af ovnen og bag dem i cirka 10-12 minutter til gyldne.

Lad julebollerne køle af på en rist. Lav en glasur ved at røre flormelis, kakao og vand sammen. Kom glasur på bollerne og drys med hakkede mandler. Nyd helt friskbagte.

Har du spist risengrød i år? Det er altså et must i december, hvis du spørger mig - og jeg håber stadig på, at jeg får indført den traditionen med, at vi skal spise risengrød til aftensmad d. 23. december. Det vil både være hyggeligt og praktisk, da jeg alligevel skal koge risengrød, så jeg kan lave ris ala mande til juleaften.

Men hvert år sker der også altid det samme - jeg bliver overrasket over, hvor meget risengrød egentligt mætter. Derfor har jeg næsten altid lidt risengrød i overskud. Og i bedste stop madspilds-stil, så er der absolut ingen grund til at smide det ud. Det kan nemt steges til klatkager eller kommes i en bolledej som her. Risengrøden er med til at give en dejlig blød og svampet bolle. Helt perfekt til julehyggen dagene derpå. Allerhelst spist med nattøj på, mens man ser en hyggelig julefilm. Og med tandsmør, selvfølgelig!

Jeg har kommet lidt lune julekrydderier i dejen, men er du mæt af julens smage, så kan du udelade dem.

14-16 stk.
Det skal du bruge:

Sådan gør du:
Kom mælk, vand, gær og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Kom ét æg, mel, krydderier og salt i og ælt dejen i et par minutter til den er homogen og samlet. Kom blødt smør i og ælt dejen til den næsten slipper skålens kanter og samler sig om dejkrogen. Kom risengrøden i til sidst under æltningen og ælt til dejen slipper skålens kanter.

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 60 minutter. Kom et stykke bagepapir i to 26 cm springforme - jeg bruger den her springform (reklamelink). Tip: krøl bagepapiret helt og fold det ud igen - så er det meget nemmere at få til at lægge ordentligt i formen. Du kan også bage bollerne på en almindelig bageplade. Vend dejen ud på et let meldrysset bord og del dejen i portioner a cirka 80 g. Form hver dejportion til en bolle og placer otte boller i hver form. Lad bollerne efterhæve tildækket i 45 minutter. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Pisk et æg sammen med en gaffel og pensel bollerne. Bag risengrødsbollerne i ca. 15 minutter til godt gyldne. Befri bollerne fra formen og lad dem afkøle på en rist.

Annonce - opskrift udviklet for Mammen Mejerierne

De her boller er yderst populære hos min 1-årige dreng og 3-årige pige! En blød bolle, der er nem for dem spise. Ingen sprøde kanter, der er svære at tygge, en blød og svampet krumme og en dejlig smag af smeltet ost. Bollerne fungerer perfekt som en gnavebolle, der nemt kan spises om eftermiddagen eller sendes med i madpakken. Men altså, lidt smør og en skive ost har jo heller aldrig gjort et stykke bagværk noget. Hytteosten, som er blandet i dejen, er med til at holde bollerne fugtige og lækre - også dagene efter bagning. Det er en gærbolle, som er nem at bage, men som sagtens kan nydes selvom den ikke er helt friskbagt, som gærboller ellers oftest fungerer bedst til. Fuldkornsbollerne mætter godt, og er nemme at bage. Lun dem inden servering, og så er de præcis som friskbagte. De er absolut også fryseegnet, så bag bare en god portion, når du alligevel er i gang.

12 stk.
Det skal du bruge

Sådan bager du bløde boller med hytteost og Guld Danbo:
Kom vand og gær i en skål. Rør til gæren er opløst. Kom hytteost og 1 æg i og rør rundt. Tilsæt groft speltmel, sigtet speltmel, hvedemel og salt og ælt dejen til den er glat og sammenhængende. Tilsæt det bløde smør og ælt det ind i dejen. Lad dejen hæve tildækket i 60 minutter.

Vend dejen ud på et let meldrysset bord og del dejen i 12 stk. og form hver dejportion til en bolle. Du kan se, hvordan du former bollerne her. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i 45 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/under varme. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys med revet ost. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Opskrift udviklet i samarbejde med Finax

Efteråret er sæsonen for bagning, og jeg er så klar! Jeg er klar til at hygge indendørs - med kaffe, varm kakao, hjemmebagte boller og lune tæpper. At jeg så helt sikkert har to små mennesker rendende omkring mig, det betyder nok, at det kun bliver til lunken kaffe, kold kakao og leg på gulvet. Men det kan heldigvis også noget! Til gengæld ved jeg, at Ellinor gerne vil hjælpe mig med at bage og spise de her chokoladebrud. De er superhyggelige at bage, og et perfekt børne-bageprojekt. Dejen skal nemlig hakkes, og ikke formes, og det er helt perfekt, når de små mennesker gerne vil hjælpe til. Vi er i forvejen storforbruger af opskriften på bløde gulerodsbrud, som hele familien elsker. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at den her lidt sødere udgave også bliver en succes.

12-14 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du chokoladebrud med ristede hasselnødder:
Kom vand og gær i en skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt sukker, mel og salt og ælt dejen til den er glat og smidig. Lad den hæve tildækket ved stuetemperatur i 50 minutter. Rist hasselnødderne i ovnen på 150 grader varmluft i 10-15 minutter. Lad dem køle af og rul dem i et viskestykke, så det meste af skallen fjernes. Hak dem groft. Hak den mørke chokolade groft eller brug chokoladeknapper. Lav en fordybning i dejen og kom hasselnødder, chokolade og æg ned i fordybningen. Hak dejen og del den i 14 stk. Lad efterhæve i 50 minutter.

Tænd ovnen på 220 grader over/under varme. Når ovnen er varm, bages chokoladebruddene i 10-15 minutter, indtil at de er let gyldne.

Tip: Dejskraberen, jeg bruger til at hakke dejen med i videoen, kan du finde lige her.

Indlægget indeholder affiliatelink

English recipe below

Ellinor fyldte tre år i sidste uge. Tre år! Så stor, så nysgerrig, så sjov og samtidig min "lille" pige. Jeg elskede at fejre hendes fødselsdag - det var første år, hvor hun forstod konceptet, og det var herligt! For os alle sammen. Hun havde den dejligste dag med sin familie og formiddagshygge med sine nye venner i børnehaven.

Bollerne med bamseansigtet blev bagt til netop det formål - at blive delt ud til formiddagssamling i børnehave, så fødselsdagen kunne fejres. Hvad end der er nul-sukkerpolitik eller ej i institutionen, så kan de her boller bruges. Der er selvfølgelig en smule sukker i chokoladen, da jeg brugte en 54 %, mens ellers kan man købe en 100 % chokolade, der ikke indeholder sukker. Eller bare servere bollerne, som de er - måske med lidt søde rosiner i dejen i stedet. Bamse-ansigterne er søde, men det vigtigste for mig var, at bollerne også smagte godt og var bløde og luftige, så de netop kunne nydes af mini-menneskerne på tre år.

Jeg havde flere kriterier til opskriften. Bollerne skulle koldhæves, så de kun skulle bages og pyntes inden, at vi skulle være i børnehaven kl. 8.45. Bollerne skulle være bløde, luftige og lette i krummen, så de nemt kunne nydes af de små. Der skulle ikke være sukker i dejen, og så skulle de selvfølgelig smage godt! Det lykkedes, tør jeg godt sige. Og jeg forudser, at vi ofte kommer til at bage de her små, bløde bamser fremover. De var nemlig et stort hit hos Ellinor og alle hendes søde, små venner.

20 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du bløde bamseboller med chokoladeansigt:
Noter: Bollerne skal koldhæve natten over, så de nemt kan bages dagen efter uden meget arbejdstid. Dejen skal æltes godt! Det kræver virkelig gode arme, men allerhelst en røremaskine eller en håndmixer med dejkroge. Det er vigtigt, at saltet kommes i efter melet, da salt kan dræbe gærceller, hvis det røres sammen. Derudover skal smørret også først æltes i til sidst, da fedtet kan indkapsle gærcellerne og dermed forringe hævningen. Med det sagt, så er bollerne altså ret nemme at bage, heldigvis! Se tidsskema for, hvordan jeg lavede bollerne nederst i opskriften.

Jeg bruger min Kenwood røremaskine til at ælte dejen. En koldhævet dej skal være ret fugtig, da melet har mange timer til at suge vand til sig, samtidig med at noget væske fordamper fra dejen under hævning, og derfor er en røremaskine optimal at bruge. Dejen er klistret, når smørret kommes i, men det skal nok samle sig.

Dag 1: Kom kold mælk og gær i en skål og rør gæren ud i mælken. Slå ægget ud i og rør rundt. Kom kardemomme, speltmel og hvedemel i og til sidst saltet. Ælt dejen i 3 minutter ved hastighed 2 på røremaskinen. Kom det bløde smør ved og ælt dejen ved hastighed 1 i 3 minutter og herefter 7 minutter ved hastighed 2-3. Dejen skal være samlet, glat og helt slippe skålens kanter før, at den er færdigæltet. Det her er en oversigt over, hvilken tid og hastighed, jeg brugte.

Lad dejen hvile tildækket med et låg eller husholdningsfilm i skålen i 75 minutter. Vend dejen ud på bordet - ikke drysset med mel! Kom bagepapir på en bageplade, der passer til din ovn. Del dejen i 20 portioner, der hver vejer 60 gram. Der vil være lidt dej til overs, som skal bruges til at lave øre med. Form bollerne som vist i videoen nedenfor. Kom bollerne på pladen og tril små ører til hver bolle. Ørerne skal sidde lidt højt oppe på bollen, da bollerne hæver, og ørerne derfor "bevæger" sig ned ad mod pladen. Dæk pladen med bollerne med husholdsningfilm og lad bollerne efterhæve 20-30 minutter ved stuetemperatur før, at pladen kommes i køleskabet natten over.

Dag 2: Bollerne tages ud af køleskabet og stilles ved stuetemperatur - stadig dækket af husholdningsfilm, i ca. 3o minutter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pisk et æg sammen med en gaffel i en lille skål og pensle hver bolle. Bag bollerne i 15-18 minutter til de er godt gyldne. Kom bollerne på en bagerist uden bagepapir under og lad dem køle helt af. Riv bollerne fra i hinanden (så er de nemmere for de små fingre at tage) og placer dem på den plade/fad, du vil servere dem på. Smelt chokoladen over vandbad og kom det i en sprøjtepose, hvor der klippes et lille hul i bunden. Lav små chokoladeansigter på hver bolle - du kan se, hvordan jeg gør i videoen nedenfor.

Server bollerne og nyd!

Mit tidsskema var således, da jeg bagte dem til Ellinors fødselsdag, og bollerne skulle med i børnehaven til formiddagssamling kl. 09.
Dag 1
Kl. 19.30: ælte dejen sammen
Kl. 19.45-21: dejen hæver
Kl. 21.00: bollerne formes
Kl. 21.15-21.45: bollerne efterhæver inden, at de dækkes til med husholdningsfilm og kommes på køl natten over

Dag 2:
Kl. 06.45: bollerne tages ud af køleskabet og "vågner" ved stuetemperatur. Husholdningsfilm er stadig på
Kl. 07.15: ovnen tændes
Kl. 07.20: bollerne pensles med æg, kommes i ovnen og bages
Kl. 07.35-08.15: bollerne køler af
Kl. 08.15: chokolade smeltes og kommes i en sprøjepose
Kl. 08.20: bollerne pyntes med bamseansigter af chokolade

Indlægget indeholder affiliatelinks

20 pcs.
You will need:

Kitchen equipment:

How to bake soft and delicious buns with a face made of chocolate:
Day 1: Pour cold milk and yeast in a bowl and mix it until the yeast is dissolved in the milk. Put in 1 egg and mix it well. Add cardamom, spelt flour and wheat flour in, and add salt as the last thing. Knead the dough for about 3 minutes in the mixer, add the soft butter and knead it for about 10 minutes, until the dough seems coherent and release the edges of the bowl.

Leave the dough to raise in the bowl covered with a lid for about 75 minutes. Pour the dough out on the table (don’t put flour on the table). Cover your baking sheet from the oven with baking paper. Split the dough in 20 pieces, that each has a weight about 60 grams. You will have a piece of dough left, which you will need to make the ears. Form the buns as shown in the video below. Move the buns to the baking sheet and make small ears for each bun, which you will have to place a little high on the bun, to make sure that the ears will not fall down while baking. Cover the buns with cling film and leave them on the table for about 20-30 minutes, before you put them in the fridge to raise over the night.

Day 2: Take out the buns and leave them at room temperature for about 30 minutes (still covered with cling film). Switch on the oven and set it to 200 degrees C (392 F). Whip the last egg in a small bowl and use a pastry brush to pour it over the buns. Bake the buns for about 15-18 minutes until they have a golden crust. Move the buns to another baking sheet with racks (and without baking paper) to cool off. Pull the buns apart, so that they are easy for the kids to take by hand. Place the buns on a dish and melt the chocolate in a bowl on top of some boiling water. Put the chocolate in a piping bag, where you have to cut a small whole in the bottom. Make small chocolate faces on each bun – you can see how in the video below.

Notes:
The buns will have to raise in the refrigerator over the night, so that you easily can bake them the day after without much time in the kitchen. You have to knead the dough very effectively, preferably with a mixer. It is important that you add the flour before the salt, because the salt will inhibit the yeast, if you do it the other way. Also, you have to wait to add the butter as the last thing, because the fat from the butter can encapsulate the yeast, so that the dough will not raise enough.

My time schedule is listed below. This is how I did it to bring the buns for the kinder garden at 9 AM.

Day 1:
19.30 PM: knead the dough together

19.45-21 PM: the dough will raise

21 PM: form the buns

21.15-21.45 PM: the buns will raise for half an hour, before you cover them with cling film and put them in the fridge to raise over the night.

Day 2:
6.45 AM: put the buns back at room temperature and leave them for about half an hour.

7.15 AM: switch on the oven

7.20 AM: pour egg over the buns using a pastry brush, put them in the oven and bake

7.35-8.15 AM: leave the buns to cool down

8.15 AM: melt the chocolate and put it in a piping bag

8.20 AM: make chocolate faces on the buns

Annonce for Valsemøllen

Jeg elsker at koldhæve mine bolle- og brøddeje. Det er både nemmere og sundere. Dejen røres sammen om aftenen, og så hygger den sig i køleskabet natten over. Så kan der bages boller til morgenmaden eller madpakken uden, at jeg skal alt for tidligt op. Koldhævningen sikrer også, at kroppen langt bedre kan optage de næringsstoffer, der er i brødet eller bollerne. Det kan jeg godt lide.

Ofte bager jeg surdejsboller med en sprød skorpe og en luftig krumme, når vi skal have boller til morgenmad i weekenden. Men efter at Karl Hugo på 9 måneder er begyndt at spise med, så har jeg bagt de her bløde boller i stedet. Bollerne er meget børnevenlige og nemme for både små og store børn at spise og tygge. Bollerne holder sig lækre i et par dage, og de fungerer også perfekt i børnenes madpakke.

15-20 stk
Det skal du bruge:

Sådan bager du koldhævede bløde gærboller:
Kom kerner og frø i en skål og tilsæt 75 g vand. Lad det trække minimum 30 minutter eller natten over.

Kom vand, surmælksprodukt, gær og sukker i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Slå ægget ud i og rør det sammen med gærblandingen. Tilsæt udblødte kerner, mel og salt. Ælt dejen til den er glat og sammenhængende. Tilsæt det bløde smør og ælt det ind i dejen. Kom dejen i en skål og lad den hvile tildækket i 30 minutter ved stuetemperatur, inden at den sættes i køleskabet i 8-16 timer.

Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Del dejen i 15-20 stk. og form hver dejstykke til en bolle. Du kan se, hvordan du former bollerne i videoen nedenfor. Kom bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir. Lad bollerne hvile ved stuetemperatur i 30 minutter tildækket med husholdningsfilm og et viskestykke. I mens tændes ovnen og varmer op på 220 grader over/under varme. Bag bollerne én plade af gangen i 10-12 minutter til de er let gyldne.

Tip: jeg bruger min dejspatel til at dele dejen i portioner. Dejen er ret fugtig, så jeg fugter gerne dejspatlen i vand, når jeg skraber dejen ud af skålen og deler den i portioner, der passer med en bollestørrelse.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Ellinor har lært mig mange ting. Hun har lært mig at grine højt, rigtigt og længe af selv de mindste ting. Hun har lært mig at sætte pris på alting meget mere. Og så har hun lært mig at spise rosiner. Dem har jeg nemlig aldrig været glad for. Lige indtil nu.

Ligesom de fleste andre børn, tror jeg, så er Ellinor rigtig glad for tørret frugt. Dadler er hendes favorit. Men lige derefter kommer rosiner. Jeg havde meget svært ved at dele hendes begejstring i starten. Men da vi altid har gjort meget ud af at dele vores mad herhjemme, så ville hun også meget gerne dele sine rosiner med mig, da hun for et års tid siden begyndte at spise dem. Og nu sætter jeg faktisk pris på rosiner. Så meget at de er begyndt at snige sig ind i mit bagværk. Det havde jeg aldrig troet skulle ske. Min opfattelse er også, at enten så elsker man rosiner i bagværk, eller også så gør man det absolut modsatte.

De her bløde, luftige og lækre rosinboller kan man dog næsten ikke undgå at holde af. De er virkelig gode! De er smørbløde, superluftige og så skønne, at de gør børn glade og giver voksne minder fra deres barndom. For er det ikke lige netop der, hvor bløde boller med rosiner hører til? Ved trygge, gode og rare minder fra barndommen? Det håber jeg at kunne give Ellinor - noget bagværk, som hun kommer til at forbinde med hendes barndom. Og det kunne meget vel blive de her rosinboller.

12 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du de bedste bløde og luftige boller med rosiner:
Smelt smørret i en gryde ved lav varme. Når smørret er smeltet, kommes det i en skål. Hæld mælken i. Tjek at smør/mælkeblandingen ikke er for varm - det skal være lunkent, men ikke varmt, da gærcellerne så bliver slået ihjel. Hvis det er for varmt, så lad det afkøle til det er lillefingervarmt. Kom gæren i og rør det ud til det er opløst. Tilsæt æg og rør ud. Kom mel, kardemomme, sukker og salt i, og ælt dejen til den er luftig, glat og nemt slipper skålens kanter eller bordet. Nu kommes rosiner i og æltes med.

Drys dejen med en smule mel og kom husholdningsfilm over inden, at du kommer et klæde over dejen - så tørrer den ikke ud i overfladen. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 60 minutter. Del dejen i 12 stykker og form hver bolle. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket med husholdningsfilm og et klæde i 45-60 minutter (de skal være hævet til ca. dobbeltstørrelse) ved stuetemperatur. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Pisk et æg sammen med en gaffel og pensl bollerne. Bag bollerne i 12-15 minutter til de er gyldne. Lad bollerne afkøle på en rist og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Må man godt sige, at det her er de bedste semlor? Jeg tillader mig det! For hold nu op, hvor smager de godt. Det er noget af det bedste bagværk, jeg har lavet længe.

Svenskerne kan altså noget med bagværk. Jeg er allerede begsejret for deres kanelsnurrer, og nu har jeg fundet endnu en favorit. Svenske semlor. En pendant til den danske fastelavnsbolle, som svenskerne nyder på semlordagen. Præcis som vi spiser fastelavnsboller til fastelavn, hvis jeg har forstået det korrekt. Herinde på bloggen finder I allerede opskriften på mine to bedste fastelavnsboller. Den ene er min mormors opskrift på fastelavnsboller, som er helt fantastiske. En smørfyldt wienerdej fyldt med hjemmekogt vaniljecreme. Den anden opskrift på fastelavnsbolle er den helt klassiske; en blød gærbolle med fyld - mine fastelavnsboller fylder jeg gerne med både remonce, vaniljecreme, nougat og/eller chokolade.

Men nu er der altså endnu en opskrift på fastelavnsboller - de svenske semlor. Opskriften er luksus, og jeg garanterer dig, at du får den bedste semla. Fyldet er lavet af en mandelmasse vendt med hjemmekogt vaniljecreme. Det smager uforskammet godt, og jeg kan kun anbefale dig at klippe en stor trekant ud i bollen, så der kan komme masser af fyld i. Bollerne er bløde og luftige. Jeg har delt opskriften op i steps, så den er nemmere at overskue. Men bare rolig - semlor er slet ikke så svære at bage, og de er så absolut arbejdet værd!

6 stk.
Det skal du bruge:

Fyld:

Hjemmekogt vaniljecreme:

Sådan bager du de bedste semlor:
Step 1:
Mandlerne skal stå i blød i minimum et par timer og meget gerne natten over.

Step 2: Bollerne bages. Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og kom mælken i og lad det smelte sammen. Hæld blandingen i en skål og kom gæren i. Rør til gæren er opløst. Kom ægget i blandingen og rør det ud. Tilsæt hvedemel, kardemomme, salt og sukker og ælt dejen til den er glat og skinnende og ikke hænger ved bordet. Lad dejen hæve tildækket i en skål eller på bordet. Kom husholdningsfilm og et viskestykke over, mens dejen hæver i 60 minutter.

Step 3: Mens dejen hæver laves fyldet. Først koges vaniljecremen, så den kan nå at køle. Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med lidt sukker. Kom æg, rørsukker, vaniljesukker og maizena i en lille gryde og rør det sammen. Tilsæt mælk og den tomme vaniljestang. Kom vaniljecremen op over lav blus, mens du rører i den, så den ikke klumper. Når cremen koger og tyknes, så tages den af varmen. Kom vaniljecremen i en skål og dæk med husholdningsfilm direkte oven på cremen, så der ikke dannes en skorpe. Kom vaniljecremen på køl indtil, at den skal bruges.

Step 4: Hæld vandet fra mandlerne og kom dem i en minihakker eller foodprocesser. Kom rørsukker ved og blend til mandelmassen bliver helt cremet. Det tager et par minutter, da mandlerne skal begynde at frigive sine olier og gøre mandelmassen cremet og blød.

Step 5: Bollerne skal formes. Del dejen i portioner af ca. 70 gram og form dem til runde boller ved at spænde dem op, som vist i denne video. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk bollerne med husholdningsfilm og et klæde og lad dem efterhæve i 30 minutter ved stuetemperatur. Bag bollerne ved 200 grader over/under varme i ca. 15 minutter til de er gyldne. Lad bollerne afkøle på en rist.

Step 6: Fyldet laves færdig. Rør mandelmassen sammen med vaniljecreme. Kom fyldet i en sprøjtepose, hvis du har - ellers kan du komme fyldet i bollerne med en ske.

Step 7: Pisk fløden - den skal ikke piskes for meget, men den skal samtidig være fast nok til at kunne sprøjtes ud og stå. Kom en stjernetyl (jeg brugte en 9 mm) i en sprøjtepose og fyld fløden i posen.

Step 8: Klip en trekant i midten af hver bolle. Kom mandel/vaniljecreme fyldet i. Drys med hakkede, ristet mandler. Sprøjt en top af flødeskum henover og placer det trekantet stykke bolle på toppen. Drys med flormelis og server.

Note: bollerne må endelig ikke komme i køleskabet. Så bliver de faste og lidt kompakte. Opbevar dem ved stuetemperatur og fyld først dine semlor inden servering.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Succes! I er mange, der er glade for opskriften på bløde bamseboller. Det er jeg også! Men jeg har længe gerne ville lykkes med en opskrift på koldhævede bamseboller af flere årsager. Jeg vil gerne kunne bage bløde bamseboller om morgenen eller på dage, hvor tiden ikke er så god - så er det smart, at dejen står klar i køleskabet, så bollerne kun skal formes, hæve og bages. Derudover så synes jeg, at en gærdej ofte kan smage lidt af, ja, gær... Ved at koldhæve dejen, så kan gærmængden reduceres markant, og det giver bløde boller, der smager meget mere af kardemomme og smør end af gær. Nu er det endelig lykkes. Og hvilken succes - den bedste bamsebolle, jeg har smagt.

Jeg kommer stadig til at bruge opskriften på de almindelige bløde bamseboller flittigt, når jeg pludselig kommer i tanke om, at en blød tebolle vil gøre min dag endnu bedre, og jeg derfor ikke har forberedt dejen dagen før. Men de koldhævede bamseboller er altså den bedste, bløde bolle, jeg har smagt. De er så, så gode. Og de vakte glæde hos alle mine gæster, da jeg serverede dem på min fødselsdag. Den bedste fødselsdagsbolle, der er helt perfekt lys, blød og uimodståelig.

Tip: Jeg bruger sådan en dejskraber her (reklamelink) til at dele dejen med. Det er mit absolut favorit bage-redskab, som jeg bruger nærmest hver gang, at jeg bager. Den er uundværlig til at skrabe dej ud af skåle, dele dejen i portioner og skrabe dej af bordet med.

12 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du de bedste koldhævede bamseboller:
Dag 1: Kom mælken i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt 1 æg og rør til det er fordelt. Kom sukker, hvedemel, kardemomme og salt i dejen, og ælt den til den nemt slipper bordet eller skålens kanter. Kom det bløde smør i, og ælt dejen til den er glat og smidig. Dæk dejen med husholdningsfilm eller en plastikpose, læg et viskestykke oven på og lad den hæve ved stuetemperatur i 60 minutter inden, at den kommes i køleskabet natten over.

Dag 2: Vend dejen ud på bordet. Del dejen i 12 lige store stykker på ca. 80 g hver. Form bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Du kan se, hvordan du former og spænder bollen op i videoen nedenfor. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk bollerne med et stykke husholdningsfilm eller en plastikpose og kom et viskestykke ovenpå. Lad bollerne efterhæve i 60 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Pisk et æg sammen og pensl bollerne, når de er hævet færdigt. Bag bollerne i 12-15 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Vi er netop ved at lave vores have færdig, som har fungeret som en byggeplads de sidste mange, mange måneder eller rettere - de sidste to år. Jeg glæder mig så meget til, at græsplænen er vokset op, og vi kan holde picnic i vores egen have. Jeg har planer om at madpakken til picnickurven skal bestå af de her bløde, grove boller med masser af kerner.

Bollerne er den perfekte bolle til små og større børn. Men jeg siger nu også gerne ja tak til en blød og luftig bolle. Selvom jeg elsker friskbagte surdejsboller med masser af smag, luftig krumme og supersprød skorpe, så kan sådan en blød bolle bare noget særligt. Det er altså hyggeligt at spise en blød bolle. Speltbollerne er også rigtig gode til madpakken - de er lynhurtige at bage, kan sagtens fryses, og så holder de sig bløde og gode i et par dage efter bagning.

Jeg bager gerne bollerne til Ellinor - de er nemme for hende at spise, og så er de stadig fulde af kostfibre og mætter hende godt. En blød speltbolle, der hitter hos hele familien.

10 store boller
Det skal du bruge:

Sådan bager du bløde speltboller med kerner og frø:
Kom kerner og 100 g vand i en skål og lad det trække i minimum 30 minutter. Du kan også lade det trække i køleskabet natten over.

Kom vand og mælk i en skål. Kom gær i og rør rundt indtil gæren er opløst. Kom ægget i og rør det ud. Kom mel, kerner og salt i og ælt dejen godt. Du kan ælte den på bordet, men du kan også bruge en røremaskine. Ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålens kanter eller nemt slipper bordet. Skær smørret i mindre stykker og ælt den ind i dejen til dejen bliver blank og glat. Dæk dejen med husholdningsfilm og derefter et viskestykke, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 minutter.

Del dejen i 10 stykker. Form bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Du kan se, hvordan du spænder og former bollen i videoen her. Kom bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir – der skal være god plads mellem bollerne. Lad bollerne efterhæve i 40 minutter ved stuetemperatur beklædt med husholdningsfilm og et viskestykke. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

Både min Instagram, Pinterest og Facebook flyder med billeder af hot cross buns. Efter lidt research fandt jeg ud af, at hot cross buns er en sød, krydret, blød bolle med et kryds på toppen, der nydes i påsken. Derfor var det jo helt oplagt, at en hot cross bun-opskrift skulle ende her på bloggen. Påsken er lige om hjørnet, og jeg griber hver en mulighed for at bage. Særligt bløde, søde og dejlige boller.

Oprindeligt fyldes hot cross buns vist nok med tranebær og rosiner, men da jeg endnu ikke er blevet begejsret for tørret frugt i mit bagværk, så tog jeg mig den frihed at skifte rosiner og tranebær ud med noget, man altid kan regne med; chokolade! I kombination med mandler og appelsinskal, så er de her hot cross buns absolut fantastiske. Hvis du foretrækker det, så kan du udskifte chokolade, mandler og appelsinskal med rosiner, tranebær og ingefær.

Hot cross buns er de skønneste bløde boller, der smager krydret og sødt, og som absolut gør påskeferien endnu mere hyggelig.

12 stk.
Det skal du bruge:

Dej til krydsene:

Vanilje-sukker glace:

Sådan bager du hot cross buns:
Kom mælk, gær, surdej og sukker i en skål. Opløs gæren. Kom æg i og rør dem ud. Tilsæt mel, salt og kardemomme og ælt dejen til den er sammenhængende og slipper skålen eller bordet. Tilsæt det bløde smør og ælt dejen til den er glat og samlet. Hak mandler groft og riv appelsinskallen. Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt chokolade, mandler og appelsinskal i. Lad dejen hæve 1 time på et let meldrysset bord. Dæk dejen med husholdningsfilm og et viskestykke.

Del dejen i 12 stykker. Form hver bolle til en rund bolle. Du kan se i den her video, hvordan du former og spænder en bolle op. Kom bagepapir i en bageform og placer bollerne i formen. Dæk formen med husholdningsfilm og et viskestykke. Lad bollerne efterhæve i 1-1,5 time til bollerne er hævet godt op. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rør dejen sammen til krydsene i en skål. Når dejen er efterhævet, så kommes dejen i en sprøjtepose og lav striber ovenpå bollerne. Bag bollerne i 15-20 minutter til de er godt gyldne.

Mens bollerne bages laves vanilje-sukker glacen. Når bollerne er bagt færdige pensles glacen på bollerne, mens de er helt varme. Lad bollerne køle på en rist. Nyd dem gerne lune.

*Hvis du bruger gær som det eneste hævemiddel og udelader surdejen, så skal bollerne kun efterhæve 45-60 minutter.

I er mange, der har været begejstret for de smørbløde og luftige chokoladeboller, der er lige så lyse, som sådan nogle boller skal være. Jeg elsker lyse og luftige boller, som sender mine tanker tilbage til barndommen, fødselsdage og hyggelige stunder. Men jeg elsker altså også de lidt grovere meltyper, der smager af mere og giver en bedre mæthed. Derfor synes jeg også, at det var på sin plads at dele en opskrift på en grov chokoladebolle, der stadig er blød og luftig og rig på chokolade. Dét er nemlig min favorit chokoladebolle. Speltmelet giver bollen mere smag og samtidig mætter den bedre. Vi er tre i familien, der vilde med spelt-chokoladeboller, så sådan en pladefuld forsvinder på besynderligt hurtigt.

16 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du grove chokoladeboller med speltmel:
Kom vand og mælk i en skål. Kom gær og sukker i og rør rundt indtil gæren er opløst. Kom ægget i og rør det ud. Kom mel, kardemomme og salt i og ælt dejen godt. Du kan ælte den på bordet, men du kan også bruge en røremaskine. Ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålens kanter eller nemt slipper bordet. Skær smørret i mindre stykker og ælt den ind i dejen til dejen bliver blank og glat. Ælt til sidst chokoladen i – ælt kun i kort tid, da chokoladen ellers begynder at smelte lidt. Dæk dejen med en pose eller husholdningsfilm og læg et viskestykke oven på (ikke et viskestykke nederst, da det suger fugt fra dejen) og lad den hæve ved stuetemperatur i 40 minutter.

Del dejen i 16 stykker. Form bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Du kan se, hvordan du spænder og former bollen i videoen nedenfor. Kom bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir – der skal være god plads mellem bollerne. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter ved stuetemperatur beklædt med husholdningsfilm og et viskestykke. Tænd ovnen på 200 grader varmluft + undervarme, hvis det er muligt. Pisk et æg sammen og pensl bollerne, når de er hævet færdig. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelink.

I er virkelig mange, der er lige så vilde med både bløde gulerodsbrud og grove gulerodsbrud som jeg. Det er altså også bare en skøn bolle! Så supernem at bage, luftige og lækker. Derfor bager jeg rigtig tit brud herhjemme - i alle mulige afskygninger. Bollerne er også nemme at spise for børn - de er bløde og svampet og får ikke samme sprøde skorpe, som når jeg bager surdejsboller. En børnevenlig bolle, der smager mindst ligeså godt, når den bliver lunet i ovnen direkte fra fryseren.

Heldigvis kan man komme en masse andet end gulerod og solsikkekerne i sine gulerodsbrud. Eller speltbrud, som jeg kalder dem. Denne gang har jeg bagt dem på rent speltmel og fyldt dem med emmentaler og oliven. En helt perfekt frokostbolle, der nemt kan tages med på farten. Speltbrudene bager jeg også gerne og serverer sammen med et tapas-fad eller en god og cremet suppe.

12 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du speltbrud med oliven og emmentaler:
Kom vand, gær og sukker i en skål og rør det sammen til gæret er opløst. Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er samlet og nemt slipper bordpladen. Kom det bløde smør ved og ælt det ind i dejen. Lad herefter dejen hæve 1 time tildækket på køkkenbordet.

Riv emmentaler på et groft rivejern. Skær oliven i halve. Lav en fordybning i dejen og kom emmentaler, oliven og æg ved. Fold dejen ind over fyldet og hak dejen i mindre stykker. Du kan se her, hvordan du former dejen. Del dejen i 12 boller og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i 45 minutter. Tænd ovnen på 220 grader og bag speltbruddene i 10-12 minutter til de er gyldne. Lad dem afkøle på en rist.

Speltbrud_emmeltaler_oliven_6 Speltbrud_emmeltaler_oliven_8

English recipe below

Lune chokoladeboller med smør, en god kop kaffe og hyggeligt selskab i sofaen. Præcis sådan skal vores weekend se ud. Og jeg har svært ved at skjule min begejstring for de her chokoladeboller. Smørbløde og med masser af god, mørk chokolade. Det er de absolut bedste, jeg har bagt. Nemme og hurtige chokoladeboller, der er bløde og luftige. Det bliver ikke bedre. Hvis du leder efter opskriften på de bedste chokoladeboller til fødselsdagen, weekend- eller eftermiddagshyggen, så kan jeg kun anbefale dig at prøve opskriften. Jeg lover, at de bliver en succes!

Chokoladebollerne er bagt i en brandepande, så de vokser sammen under hævning og bagning. Jeg kan rigtig godt lide den bløde kant de får, som gør chokoladebollerne ekstra luftige og lette, samtidig med at de får en sprød top og bund. Tag bare børnene med i køkkenet og bag chokoladebollerne - de er så nemme at bage, og kræver ikke meget arbejdstid.

15 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du nemme og bløde chokoladeboller:
Kom vand og mælk i en skål. Kom gær og sukker i, og rør rundt indtil gæren er opløst. Kom ægget i og rør det ud. Kom mel, salt og kardemomme i og ælt dejen godt. Du kan ælte den på bordet, men du kan også bruge en røremaskine. Ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålens kanter eller nemt slipper bordet – de tager 5-10 minutter. Skær det bløde smør i mindre stykker, og ælt smørret ind i dejen til den bliver blank og glat. Kom hakket chokolade i og ælt det ind i dejen. Dæk dejen med en pose eller husholdningsfilm og læg et viskestykke oven på (ikke et viskestykke nederst, da det suger fugt fra dejen), og lad den hæve ved stuetemperatur i 40 minutter.

Del dejen i 15 stykker - de skal veje 80 g pr. stk. for at blive lige store. Form bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Du kan se, hvordan du spænder og former bollen i videoen lige her. Kom chokoladebollerne i bradepanden. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter ved stuetemperatur beklædt med husholdningsfilm og et viskestykke. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Pisk et æg sammen og pensl bollerne, når de er hævet færdigt. Bag bollerne i 10-15 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist og nyd.

Bloede_chokoladeboller_5Bloede_chokoladeboller_2 Bloede_chokoladeboller_3

15 pcs.
You will need:

How to bake easy and soft chocolate buns:
Put water and milk in a bowl. Add yeast and sugar and mix it until the yeast is dissolved. Add the egg and mix again. Add flour, salt and cardamom and knead the dough well. Knead until the dough seems smooth and flexible, and until it does not stick to the bowl or table anymore. Cut the soft butter in small pieces, add it to the dough and knead until the dough seems smooth and glossy. Add chocolate cut into pieces and knead until the chocolate is mixed well in the entire dough.

Cover the dough with cling film and a dishtowel on top and let them raise at room temperature for 40 minutes.

Split the dough in 15 pieces – each around 80 grams. Form the buns by pulling the dough underneath the bun – see how in this video. Put the buns in a baking pan that measures 25 x 35 cm. Cover the buns with cling film and a dishtowel on top and let them raise at room temperature again for about 30 minutes. Switch on the oven at 220 degrees C (392 F).

Whip the last egg together and brush the buns when they have raised, and bake the buns for 10-15 minutes until they have a golden crust. Let them cool a bit before you enjoy!

Bamseboller, teboller, fødselsdagsboller. Kært barn har mange navne, og de her bløde boller kan bære dem alle. De er nemlig helt perfekte. Bløde, luftige og nemme at bage. Jeg tror, at de fleste har en svaghed for bløde hvedeboller. Selvom jeg elsker boller med en sprød skorpe og som er bagt på surdej, så siger jeg aldrig nej tak til en luftig bamsebolle. Bag bollerne til børnefødselsdagen (eller din egen fødselsdag), til en hyggelig eftermiddag eller bare for at gøre weekenden lidt bedre. De absolut bedste og blødeste bamseboller.

16 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du luftige og bløde bamseboller:
Kom vand og mælk i en skål. Kom gær og sukker i og rør rundt indtil gæren er opløst. Kom ægget i og rør det ud. Kom mel, salt og kardemomme i og ælt dejen godt. Du kan ælte den på bordet, men du kan også bruge en røremaskine. Ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålens kanter eller nemt slipper bordet – det tager 5-10 minutter. Skær smørret i mindre stykker og ælt det ind i dejen til dejen bliver blank og glat. Dæk dejen med en pose eller husholdningsfilm, læg et viskestykke oven på og lad den hæve ved stuetemperatur i 40 minutter.

Del dejen i 16 stykker. Form bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Du kan se, hvordan du spænder og former bollen i videoen nedenfor. Kom bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir – der skal være god plads mellem bollerne. Dæk bollerne med et stykke husholdningsfilm eller en plastikpose og kom et viskestykke ovenpå. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter ved stuetemperatur. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Pisk et æg sammen og pensl bollerne, når de er hævet færdigt. Bag bollerne i 12-15 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

Bamseboller_5

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT