Min svaghed for kiks er vist stedfæstet nu. Jeg troede, det skyldtes en voksende graviditetsmave, men nu er Bertha født for længst, og jeg elsker stadig kiks lige så højt. Det er altså bare den bedste lille sidemakker til min eftermiddagskaffe. Og så gør hjemmebagte kiks madpakken endnu bedre, har jeg ladet mig fortælle af hustandens 7-årige.

Så jeg fortsætter min kiksebagning. Denne gang er det en sprød kiks overtrukket med chokolade. For sådan en pakke fandt børnene, da vi var ude at handle - og jeg lovede dem, at jeg ville bage lignende chokoladekiks til dem. Spørger du mig, så smager hjemmebagte kiks bare meget bedre end dem, man kan købe. Smør, friskt mel og god chokolade løfter en chokoladekiks til nye højder.

Jeg har listet fuldkornsmel og havregryn i kiksene for endnu mere tekstur og meget mere smag. Det smager så godt sammen med den mørke chokolade på toppen.

Ca. 25 stk
Det skal du bruge

Derudover: Udstikker ca. 6 cm - jeg bruger det her udstikkersæt (reklamelink)

Sådan gør du
Kom alle de tørre ingredienser i en skål og rør det sammen. Skær smørret i mindre stykker og rør det sammen, så du får en smuldret dej. Jeg gør det på min røremaskine med en K-spade, men det kan også smuldres sammen i hånden. Tilsæt ægget og rør dejen sammen.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til 5 mm tykkelse. Stik kiks ud med en udstikker. Fjern den overskydende dej og kom kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan komme dejen kort på frys - så er kiksene nemmere at få af bagepapiret. Rul den overskydende dej ud og gentag - fortsæt til alt dejen er stukket ud til kiks.

Bag kiksene ved 180 grader varmluft i ca. 12-15 minutter til gyldne. Lad dem køle af på en rist. Jeg er glad for at bruge den her bagerist til mit bagværk (reklamelink).

Temperere chokoladen - læs her hvordan du tempererer chokolade. Dyp de afkølede kiks i chokoladen og lad den sætte sig.

Opbevar dine chokoladekiks i en lufttætbeholder ved stuetemperatur. Jeg bruger den her condibøtte. (reklamelink)

At vælge mellem brownie og cookies? Ubarmhjertigt! Fra nu af slipper du for at tage den fuldstændige umulige og svære beslutning. Her får du begge dele i en og samme mundfuld, og du kan godt begynde at glæde dig. Sprød i kanten og chewy i midten. Præcis som en cookie skal være. Svampet, chokoladeintens og karamelliseret på toppen. Som en rigtig god brownie. De forsvandt med lynets hast herhjemme. Vi er nemlig klart en både brownie og cookie-elskende familie. Måske I er det samme?

14-16 stk.
Det skal du bruge

Sådan gør du
Kom chokolade og smør i en skål, der kan komme over vandbad. Lad det smelte over lav varme og ved omrøring. Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt. Stil til side.

Kom æg, rørsukker og brun farin i en skål og pisk det sammen til luftigt og fordoblet i volumen. Det gøres nemmest i en røremaskine med en gummibelagt K-spade. Det tager små 5 minutter. Mens det pisker, så røres de tørre ingredienser sammen i en anden skål. Stil til side.

Hæld chokolade/smør blandingen i æg/sukker og rør sammen til homogent. Skrab skålens kanter ned undervejs for at sikre, at det hele røres sammen. Hæld de tørre ingredienser i og rør sammen ved lav hastighed til netop samlet. Tilsæt kaffe og rør kort. Dejen vil være lind - ala en kagedej. Det er meningen. Stil dejen på køl i 20-30 minutter til den netop har sat sig. Hvis du lader den stå på køl i længere tid, så skal den muligvis tempereres en smule før, dejen er nem at arbejde med og forme til cookies.

Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Del dejen i kugler på cirka 50 g pr. stk. og fordel dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Bag én plade af gangen i 10-12 minutter. Dine brownie cookies skal være sprøde i kanten, men stadig bløde i midten. Lad dem køle og sætte sig i 5-10 minutter på bagepladen før, de føres over på en rist til afkøling. Nyd eller opbevar i en lufttæt beholder.

Tip: Du kan fryse cookiedejen rå, så du altid kan nyde en friskbagt og lun cookie. Læs hvordan du fryser cookies og bager dem efter frys - KLIK HER

Annonce Valsemøllen

Den helt nemme cookie til børn eller barnlige sjæle. De klassiske M&M's gør en hjemmebagt cookie fuld af farve og glæde. Det er hyggeligt, og så giver de det helt rette "knas" inde i den chewy cookie.

Der er mange måder at bage cookies på. Det her er den helt nemme udgave. Hvor intet skal piskes luftigt eller røres sammen i lange minutter. Normalvis er jeg fortaler for, at smør og sukker skal piskes luftigt. Som i mine yndlings chocolate chip cookies. Det giver en luftighed og konsistens til de færdige cookies, jeg virkelig godt kan lide. Og så giver det langt flere cookies ud af én portion.

Men! Jeg er også mor til to små børn. Derfor ved jeg, hvor vigtigt og rart det er, at have nogle (kage)opskrifter, hvor det blot er nemt, enkelt og lækkert.

Det er de her cookies. Nemme, virkelig gode og et kæmpe børnehit!

Det skal du bruge:

Det skal du bruge:
Smeltet smørret ved lav varme i en gryde. Stil det til side. Rør groft mel, hvedemel og bagepulver sammen i en skål. Kom rørsukker og salt i en anden skål. Hæld smørret over sukkereret og rør sammen. Kom ægget i og rør igen. Tilsæt de tørre ingredienser og m&m's og rør sammen.

Dejen vil være meget blød, da smørret endnu er lunt. Derfor skal dejen på køl i mindst 45-60 minutter. Du kan også lade den stå til dagen efter, hvis det passer din bagning bedre.

Tag dejen ud fra køl. Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Brug en is-ske til at forme dejen til kugler. Sådan gøres det nemmest. Har du ingen, så vejer du dejen af til kugler på cirka 60 g. Tril dem til kugler. Placer dine cookies på en bageplade beklædt med bagepapir. Læg et par M&M's på toppen. Bag dine nemme cookies i cirka 15 minutter. De skal være bløde i midten og gyldne i kanten.

Lad dem hvile i 5 minutter før de føres over på en bagerist. Nyd dem lune eller lad dem køle helt af. Opbevar dine børnevenlige cookies i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Bagetip: Skal du ikke bage alle dine cookies på en gang? Så kan cookiedejen med fordel fryses ned. Det giver dig mulighed for at servere friskbagte cookies, når du lyst - nemt og hurtigt. Kom dine cookie dough kugler på en plade eller i en form beklædt med bagepapir. Den skal kunne være i fryseren. Læg dem i fryseren i en times tid eller mere. Når de er lidt frosne, så kan cookiedejen lægges i en pose uden at klistre sammen. På den måde fylder de mindst i din fryser.

Når du gerne vil bage cookies, så tages de ud fra frys og lægges på en bageplade med bagepapir. Der skal være god afstand mellem dine cookies, da de flyder ud under bagning. Lad dem tø en smule, mens ovnen varmes op som angivet i opskriften. De frosne cookies skal bages i 15-20 minutter.

Lad mig bare starte med at sige, at jeg endnu ikke har prøvet at fryse alle de cookies ned, som opskriften angiver. Der forsvinder altid noget undervejs - så derfor bager jeg allerhelst dobbelt portion eller mere. Så er jeg sikker på, at jeg, trods alt, kan servere friskbagte cookies til alle, når jeg får lyst.

En cookie smager bedst, når den er friskbagt. Den er også god på anden eller tredjedagen, men intet slår en sprød, chewy og næsten lun chocolate chip cookie.

Heldigvis kan cookie dough fryses - og det gør faktisk kun dine cookies endnu bedre, at de får lov til at ligge og udvikle smag. Det giver også muligheden for at kunne bage cookies lige når du vil, uden at du skal bruge tid på at røre den perfekte cookie dough sammen først.

Min fryser indeholder næsten altid kugler af cookie dough. Altså, lige indtil at den ikke gør mere, fordi at det kræver en rygrad af stål ikke at bage en cookie i ny og næ. Så det gør vi - og det er verdens hyggeligste at sidde i sofaen en helt almindelig tirsdag aften med en friskbagt cookie og en varm kop kaffe.

Derfor; lav altid en god portion cookie dough, når du vil bage cookies. De cookies, du ikke har brug for at bage, dem kan du fryse ned i kugler. De kan bages, når du får lyst til cookies eller gerne vil servere de allerbedste cookies, der får dine gæster til at klappe i sine små hænder. Helt uden nogen planlægning eller arbejdsindsat forinden.

Lad os tage udgangspunkt i mine yndlings chocolate chip cookies, som er den opskrift, jeg selv bruger hver eneste gang. Den er bare en vinder! En helt klassisk cookie, der er præcis, som den skal være.

Sådan fryser du dine cookies:
Dejen laves præcis som opskriften angiver. Når dejen er rørt sammen til dine cookies, så fordeles den i cookie dough kugler, som opskriften anviser. Læg et stykke bagepapir på en flad plade (det kan være et skærebræt eller en bageplade), der kan gå ind i din fryser. Placer dine ubagte cookies på bagepapiret og kom den fulde plade i fryseren. Lad dine cookies fryse i mindst en halv time indtil, de er faste - de behøver ikke at være helt frosne. Nu kan de lægges i en pose uden, at de klistre sammen. Så fylder de mindst i fryseren. Du kan også komme dem i bøtter, men vær opmærksom på, at en condibøtte knækker, hvis du forsøger at åbne den, når den er frossen.

Sådan bager du frosne cookies:
Når du gerne vil nyde en friskbagt cookie, så kan du gøre to forskellige ting:
1: tag dine cookies op fra frys. Læg dem på en bageplade og lad dem tø op. Det tager ikke så lang tid, da sukker indholdet er højt. I mit køkken tager det cirka 30 minutter. Bag dine cookies efter opskriftens anvisning.

2: Bag dine cookies direkte fra frys. Læg de frosne cookies på en bageplade og kom dem ind i ovnen. Tænd ovnen som opskriften angiver og bag dine cookies i 17-19 minutter indtil, at de er let gyldne i kanten, men stadig bløde i midten. Lad dem køle af, som opskriften angiver.

Vil du gerne bage mine chokoladecookies med rugmel (og det vil du gerne, for de er åndsvagt gode!), så kan du også fryse dem. De skal fryses før, at de rulles i flormelis. De kan ikke bages direkte fra frys! Chokoladecookies skal tøes helt op, rulles i flormelis og bages efter opskriften.

Du finder mange flere opskrifter på lækre cookies i mit arkiv her. For helt ærligt - jeg kan aldrig få for mange opskrifter på cookies!

Jeg er ved at være så klar til juleferie. En lang en af slagsen, og det glædes jeg virkelig over. Masser af tid til at lege og være sammen med mine ynglings små mennesker og den sødeste mand, jeg kender. Som faktsik også fylder år i juledagene. Så hvert år har jeg endnu mere pres for at finde på flere gode gaver. Heldigvis er jeg i mål. Ikke så mange gaver, men nogle gode og brugbare nogle - sådan kan jeg bedst lide det.

Nå, men.. Det var jo egentligt slet ikke det, som det skulle handle om. Cookies. Jeg kan altid snakke om (og spise) cookies. Egentligt er det ret sjældent, at jeg eksperimenterer med cookie-opskrifter. Mest fordi at jeg allerede har nogle store favoritter og opskrifter, som jeg selv bruger hver gang, at jeg skal bage cookies. Mine bedste chocolate chip cookies og chokolade cookies er mine absolut yndlings cookie opskrifter, som jeg aldrig bliver hverken træt af at bage eller spise.

Men jeg havde ingen opskrift på en julet cookie. Det skal jeg selvfølgelig have. Så jeg har bagt og smagt ret så mange julecookies henover december. Det er bare én af fordelene ved mit arbejde. Et par forsøg (eller egentligt fem, men hvem tæller?) senere, så ramte jeg den her opskrift. Og den er jeg så, så glad og tilfreds med. Varme krydderier giver den søde, sprøde og chewy cookiedej et godt modspil. Ristede hasselnødder giver masser af knas og fedme. De tørrede tranebær og hvid chokolade er altid et fantastisk makkerpar, og sammen med alt det andet, så får du her, hvad jeg vil kalde den helt perfekte julecookie. Der egentligt også sagtens kan nydes resten af året. Men i særdeleshed i julen!

Ca. 25 stk.
Det skal du bruge:

Sådan gør du:
Start med at riste hasselnødderne. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Kom hasselnødderne på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist dem i 10-15 minutter til skallen krakelerer og nødder bliver let gyldne. Lad dem køle helt af og fjern skallen så vidt muligt.

Skru ovnen ned på 180 grader over/under varme. Rør chokolade, tranebær, ristede hasselnødder og mel sammen i en skål og stil det til side. Kom smør, rørsukker, brun farin, natron, bagepulver, muskatnød, ingefær og hvid peber i en skål og rør det sammen til lyst og luftigt. Det gøres bedst og nemmest i en røremaskine med en gummibelagt K-spade. Start ved lav hastighed indtil smørret bliver blødere og skru herefter op til medium hastighed og rør til blandingen er lys og luftig. Det tager et par minutter - skrab gerne siderne på skålen og gummispaden ned et par gange undervejs for at sikre, at det hele blandes godt.

Kom ægget i og rør kort til dejen netop er glat og samlet. Skru hastigheden helt ned og kom chokolade/tranebær/nødde-melblandingen i og rør til dejen er samlet og ensartet.

Del dejen i cookieportioner á cirka 60 gram. Placer på en bageplade beklædt med bagepapir. Der kan være 6-8 cookies på en bageplade. Sørg for, at der er god afstand mellem hver cookie, da de flyder ud under bagning.

Bag dine cookies i cirka 12-15 minutter til de er gyldne i kanten, men stadig bløde og dampene i midten. Lad dem køle på bagepladen i et par minutter før, at du fører dem over på en rist for at køle helt af.

Tip: Du kan med fordel fryse kugler af din cookiedej, hvis du ikke skal bruge dem alle med det samme, eller hvis du bare har lyst til at lave en stor portion til fryseren. Du kan læse her, hvordan du fryser dine cookiekugler og bager dem efter frost. 

Det er umuligt at få for mange opskrifter på cookies. Det er i hvert fald min overbevisning. Så selvom der i forvejen ligger en opskrift på de bedste chocolate chip cookies, cookies med orange og de helt fantastiske chokolade-cookies, så er der bestemt også plads til en opskrift på cookies med tre forskellige slags chokolade. Mest fordi at jeg altid har svært ved at vælge hvilken chokolade, jeg bedst kan lide. Så er det meget nemmere at komme både hvid, lys og mørk chokolade i mine cookies!

De her cookies er sprøde i kanten, helt chewy i midten og så er de propfyldt med lækker chokolade. Drysset med lidt salt og så har du den bedste cookie.

Jeg har lavet en lille video, hvor du kan se, hvordan du bager en helt fantastisk cookie. Jeg har nemlig flere små tricks i ærmet; pisk, pisk, pisk - dejen skal piskes lys og luftig, så dine cookies bliver chewy og får den bedste konsistens. Så pisk længe og godt lige indtil at du kommer mel i. De tørre ingredienser skal kun lige piskes i dejen, og ikke piskes for længe. Derudover skal dine cookies endelig ikke bages for meget. De må gerne se bløde ud, når du tager dem ud af ovnen - de skal nok sætte sig. Netop derfor skal du også lade dine cookies hvile på bagepladen i et par minutter før, at du flytter dem over på en rist for at køle af.

Bliv den bedste cookie-bager og bag så de bedste triple chocolate chip cookies. Du vil få ene af rosende ord og mange "mmh"-lyde med på vejen, når du serverer de her cookies med både hvid, mælke og mørk chokolade.


12 stk.

Det skal du bruge:

Sådan bager du de bedste triple chocolate chip cookies:
Note: Det er vigtigt, at cookiedejen piskes godt og længe, for at de bliver luftige og får den rette konsistens. Det gøres nemmest med en håndmixer eller røremaskine.

Pisk smør, rørsukker, brunfarin og vanilje sammen i 5 minutter ved medium hastighed til det er lyst og luftigt. Kom ægget i og pisk videre i 3 minutter. Rør de tørre ingredienser sammen og sigt ned i dejen. Pisk de tørre ingredienser i dejen i ca. 1 minut. Tilsæt de tre slags chokolade og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber. Del dejen i portioner af 60 g og tril dem til kugler. Hvis du har tid og tålmodighed til det, så lad gerne cookiedejen hvile i køleskabet i mindst 1 time – meget gerne natten over, så de kan få lov til at udvikle smag. Hvis ikke, så bager du dem bare med det samme. De smager fantastiske anyways.

Tænd ovnen på 170 grader over/under varme. Inden bagning drysses hver cookie med lidt flagesalt. Bag dine cookies med i 10-12 minutter til de er let gyldne i kanten og stadig en smule bløde i midten. De sætter sig, når de køler. Lad cookiesene hvile på bageplade i 5 minutter før, at de føres over på en bagerist for at afkøle. Opbevar i en lufttæt beholder – de smager også dejligt dagen efter.

Tip: Du kan med fordel fryse kugler af din cookiedej, hvis du ikke skal bruge dem alle med det samme, eller hvis du bare har lyst til at lave en stor portion til fryseren. Du kan læse her, hvordan du fryser dine cookiekugler og bager dem efter frost.

28.700.000 opskrifter på chocolate chip cookies er der på Google. Nu er der 28.700.001. Fordi at jeg jo ikke kan have en madblog, der ikke har en opskrift på chocolate chip cookies. Og jeg lover jer, at jeg har forsøgt, testet og prøvet igen for at finde frem til den bedste opskrift på cookies. Nu er det lykkes! De bedste cookies skal være sprøde i kanten, helt chewy i midten og proppede med den bedste mørke chokolade, jeg kan komme i tanke om, hvis du sprøger mig. Drysset med et par salt-flager på toppen, så er jeg helt høj på cookie-lykke!

Lige netop sådan er den her chocolate chip cookie. Jeg kan ikke sige, at opskriften er helt klassisk. For siden at jeg bagte de bedste chokolade-cookies med rugmel, så har jeg ikke kunnet slippe tanken om groft rugmel i cookies. Rugmelet giver chocolate chip cookien endnu mere smag og en meget mere spændende konsistens, end hvis en cookie kun bliver bagt med hvedemel. Prøv det! Nu til opskriften på verdens bedste cookie, som du er nødt til at prøve at bage.

10-12 stk.
Dt skal du bruge:

Sådan bager du sprøde og chewy chocolate chip cookies:
Først og fremmest: cookiedejen skal piskes godt og længe, for at dine cookies bliver luftige, chewy og får den rette konsistens. Jeg brugte min røremaskine med K-spaden, men du kan også bruge en håndmixer. Husk at skrabe siderne af skålen ned ofte, så alt dejen bliver blandet.

Pisk smør, rørsukker, brun farin og vanilje sammen i 5 minutter ved medium hastighed til det er lyst og luftigt. Kom ægget i og pisk videre i 3 minutter. Rør hvedemel, rugmel og bagepulver sammen og sigt det ned i dejen. Kom salt i og pisk cookiedejen yderligere i ca. 1 minut. Tilsæt chokoladen og vend den forsigtigt ned i dejen med en dejskraber. Del dejen i portioner af 65 g. Det gøres nemmest med en scooper Ø. 4,8 cm - jeg bruger den her scooper til mine cookies (reklamelink). Cookiedejen kan bages nu, men du får det bedste resultat, hvis du lader cookiedejen hvile i køleskabet i mindst 1 time – meget gerne natten over. Derved udvikler dine chocolate chip cookies en dybere og mere intens smag.

Tænd ovnen på 170 grader over/undervarme. Inden bagning drysses hver cookie med lidt flagesalt. Bag dine chocolate chip cookies én plade ad gangen i ca. 12 minutter til de er let gyldne i kanten og stadig en smule bløde i midten – de sætter sig, når de køler af. Lad cookiesene hvile på bagepladen i 5 minutter før, at de føres over på en bagerist for at afkøle. Opbevar dem i en lufttæt beholder – de smager også dejligt i dagene efter.

Tip: Du kan med fordel fryse kugler af din cookiedej, hvis du ikke skal bruge dem alle med det samme, eller hvis du bare har lyst til at lave en stor portion til fryseren. Du kan læse her, hvordan du fryser dine cookiekugler og bager dem efter frost. Du kan enten fryse kuglerne med det samme, eller du kan lade dejen stå og hvile lidt i køleskabet inden, ligesom det fremgår i opskriften.

Jeg har købt mig en kaffekværn. I jagten på en endnu bedre, hjemmebrygget kop kaffe fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne leve uden en kaffekværn. Nu kan min espresso brygges på friskkværnet kaffebønner, og det gør altså en markant forskel på smagen. Så nu står den her kaffekværn og pynter i mit køkken, og jeg er så glad for den! Det er også dens skyld, at jeg nu drikker (lidt) mere kaffe, end jeg gjorde tidligere. Faktisk er jeg blevet så små afhængig, at jeg lige nu eksperimenterer med flere opskrifter, hvor kaffe spiller en større eller mindre rolle. De her chocolate chip cookies er den første kaffe-opskrift, som I får. Hvorfor ikke starte med det bedste? Cookies med en sprød kant, chewy midte og så smager de mildt af espresso, sød mælkechokolade og salt. Rugmelet giver dem endnu mere smag og tekstur. Siden jeg delte opskriften på de her chokoladecookies med rugmel, så har rugmel været en fast del af mine cookie opskrifter – det klæder dem virkeligt. Jeg har meget svært ved at holde mig fra de sprøde, chewy cookies med perfekt smag af espresso, chokolade og salt…

10 store cookies
Det skal du bruge:

Sådan bager du cookies med espresso og mælkechokolade:
Lav en espresso. Stil den til side, så den kan køle. Kom smør, rørsukker, brun farin, vanilje og salt i en skål og pisk det godt og længe ved medium hastighed i 5 minutter. Det skal være lyst og luftigt. Kom ægget i og pisk yderligere 3 minutter til dejen igen er homogen, lys og luftig. Rør mel og bagepulver sammen og sigt det ned i dejen. Tilsæt kaffe og chokolade og rør det sammen i helt kort tid til netop fordelt.

Del dejen i portioner af 60 g og tril dem til kugler. Hvis du har tid til det, så lad cookiedejen hvile i køleskabet i mindst 1 time – meget gerne natten over, så de kan få lov til at udvikle smag. Bag dine cookies ved 180 grader over/under varme i ca. 12-15 minutter til de har en letsprød kant. Lad cookiesene hvile på bagepladen i 5 minutter før, at de føres over på en bagerist for at afkøle. Opbevar i en lufttæt beholder.

Tip: Du kan med fordel fryse kugler af din cookiedej, hvis du ikke skal bruge dem alle med det samme, eller hvis du bare har lyst til at lave en stor portion til fryseren. Du kan læse her, hvordan du fryser dine cookiekugler og bager dem efter frost.

Tip: Min kaffekværn er lige nu på udsalg. Den er perfekt, hvis du selv eller én du kender, gerne vil brygge en endnu bedre kop kaffe. Jeg bruger min til at kværne bønner til både espresso, filter og stempelkande.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

cookie_espresso_chokolade_4cookie_espresso_chokolade_1

Bare rolig! Det her er absolut ikke et forsøg på at gøre cookies sunde! Derimod er det den bedste cookie-opskrift, jeg har lavet. Præcis lige så fyldt med alle de gode ingredienser, som skal være i en rigtig cookie; smør, sukker, vanilje, chokolade, salt og… rugmel. Rugmelet giver chokoladecookien en helt særlig konsistens, som er absolut uimodståelig. Da min storebrors kæreste smagte cookien sagde hun, at de mindede hende om en mellemting mellem en cookie og en brownie, og at de smagte fuldstændig fantastisk. Det vil jeg gerne give hende ret i. Hold nu op, hvor smager de bare godt. Sprøde, cheewy, goowy, fudgy, chokoladerige… Jeg kunne blive ved. Lov mig, at du prøver at bage de her chokolade cookies. Jeg har ikke tænkte mig at bage andre cookies fra nu af!

8 stk.
Det skal du bruge:

Det skal du bruge til at bage verdens bedste chokoladecookies:
Først og fremmest: cookiedejen skal piskes godt og længe, for at de bliver luftige og får den rette konsistens. Jeg bruger min røremaskine med K-spaden, men du kan også bruge en håndmixer.

Pisk smør, sukker, brun farin og vanilje sammen i 5 minutter ved medium hastighed til det er lyst og luftigt. Kom ægget i og pisk videre i 3 minutter. Rør de tørre ingredienser sammen og sigt ned i dejen (kliddelene fra melet skal også vendes i, når melet er sigtet). Pisk de tørre ingredienser i dejen i ca. 1 minut. Del dejen i portioner af 65 g og tril dem til kugler. Lad cookiedejen hvile i køleskabet i mindst 1 time* – meget gerne natten over, så de kan få lov til at udvikle smag. Inden bagning rulles cookiesene i flormelis. Bag ved 170 grader over/undervarme i ca. 12-15 minutter til de har en knækket overflade. Lad cookiesene hvile på bagepladen i 5 minutter før, at de føres over på en bagerist for at afkøle. Opbevar i en lufttæt beholder – de smager også dejligt dagen efter.

Har du ikke tid (eller tålmodighed) til at lade dine cookies hvile inden bagning, så kan du godt undlade det.

Bagetip: Du kan med fordel fryse kugler af din cookiedej, hvis du ikke skal bruge dem alle med det samme, eller hvis du bare har lyst til at lave en stor portion til fryseren. Du kan læse her, hvordan du fryser dine cookiekugler og bager dem efter frost. Disse cookies skal fryses inden, at du ruller dem i flormelis. Når du vil bage dem, skal du lade dem tø, hvorefter du ruller dem i flormelis og bager dem, som det fremgår i opskriften.

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

cookies_chokolade_rugmel_1cookies_chokolade_rugmel_7 cookies_chokolade_rugmel_6  cookies_chokolade_rugmel_10 cookies_chokolade_rugmel_21

Chewy cookies med sprød kant, chokoladestykker og brownie-midte. Av, for den! Hvor smager de bare godt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har tænkt på den lækre kombination før. Fra nu af kan jeg jo nærmest ikke bage en cookie uden, at komme et generøst stykke brownie i midten af den. Med en kæreste, der drømte om cookies, og et lille stykke af den her gode brownie tilbage, så var der ligesom ikke nogen vej udenom. Har du ikke brownie i overskud (jeg ved det – det lyder helt skørt, brownie har man jo aldrig i overskud), så kan den købte udgave altså også sagtens bruges. Jeg behøver vist ikke sige mere. Jeg håber, at billederne taler for sig selv.

10 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du chewy chocolate chip cookies med brownie og sprød kant:
Rør mel, salt og bagepulver sammen med et piskeris, så det bliver luftigt og fordelt. I en anden skål blandes sukker og brun farin. Sørg for at der ingen klumper er. Smelt smørret og bland det sammen med sukkeret. Rør med et piskeris til sukker og smør samler sig og slipper skålens kanter. Det tager ca. 1 minuts tid. Tilsæt ægget og rør igen til dejen er homogen og samlet. Nu røres de tørre ingredienser i. Rør dejen sammen med en dejskraber, så dejen igen bliver homogen. Vend chokoladen i dejen. Stil dejen i køleskabet i 10 minutter, så den får lov at samle sig.

Tænd ovnen på 190 grader over/under varme. Form dejen til små kugler á 60 g og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug en teske til at fjerne toppen af cookiekuglen. Placer et stykke brownie i hullet og dæk brownien med cookiedej. Der kan være fem cookies på en bageplade. Bag dine chokolade-cookies I 12 minutter. Lad dem køle af i fem minutter på bagepladen og før dem herefter over på en rist, hvor de får lov til at køle helt af. Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Tip: Du kan med fordel fryse kugler af din cookiedej, hvis du ikke skal bruge dem alle med det samme, eller hvis du bare har lyst til at lave en stor portion til fryseren. Du kan læse her, hvordan du fryser dine cookiekugler og bager dem efter frost.

Chocolatchipcookie_brownie_1 Chocolatchipcookie_brownie_4

Cookies.. Hvem kan ikke lide cookies? Sprøde i kanten og seje i midten. Cookies er taknemmelige og kan tilsættes alle mulige smagskombinationer. Disse gode cookies er fyldt med chokolade, saltede peanuts og karamel. De smager så godt! Karamellen kan du enten selv lave fx ved at koge en dåse kondenseret mælk eller springer over, hvor gærdet er lavest, og købe en. Jeg havde et glas luksus karamel stående, som passede perfekt til formålet. Brug gode råvarer – det kan smages i det endelige resultat.

25 store cookies
Det skal du bruge:

 

Sådan bager du dejlige cookies:
Smelt smørret, og rør det sammen med brun farin i en skål. Pisk æggene i ét af gangen med en håndmikser eller røremaskine. Kom kakao, mel og bagepulver i, og rør det hele sammen. Hak chokolade groft og vend det i dejen sammen med peanuts. Lav 9 skefulde dej på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav en lille fordybning i hver cookies og kom en tsk. karamel i. Kom en tsk. dej ovenpå karamellen, så det lukkes inde. Bag de lækre cookies i ca. 12-15 min ved 180 grader. Lad dem køle af på en bagerist, og nyd dem afkølet med et koldt glas mælk.

Chokolade_cookies-1

Chokolade_cookies-2

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT