Annonce Mammen Mejerierne

Noget af det, som jeg særligt holder af ved surdejsbrød er, at det holder sig langt bedre end brød bagt på gær. Surdejens bakterier fermenterer brødet. Rister du dit surdejsbrød, når det er et par dage gammelt, så bliver det som nyt - rister du det på panden i smør, så er det lige før, at jeg vil mene, at det smager næsten endnu bedre end friskbagt.

Hjemmelave croque monsieur er den perfekte måde at bruge daggammelt brød på. En luksus toast, om man vil.

2 personer
Det skal du bruge:

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Rør creme fraiche, revet Tange Sø ost, dijonsennep, salt og peber sammen. Smør to skiver brød med halvdelen af osteblandingen. Kom skinke på. Placer de sidste to skiver brød på toppen. Kom smørret på en panden og lad det smelte. Steg brødene i smørret (kun på bunden) i et par minutter til let gyldne. Kom brødene i et ildfastfad og fordel det sidste af osteblandingen på toppen af brødene. Drys til sidst med de sidste 25 gram ost. Bag dine croque monsieur'er i ca. 10 minutter til gyldne og osten er smeltet. Server og nyd med det samme.

Det er så skønt, når I skriver og efterspørger en eller flere opskrifter. Det giver mig en fornemmelse af, hvilke opskrifter I leder efter herinde på bloggen, og som I gerne vil have mit bud på. Flere af jer har efterspurgt en opskrift på koldhævede gulerodsbrud, da det giver en større fleksibilitet i, hvornår man kan nyde friskbagte gulerodsbrud. Med den her opskrift har du nu også mulighed for at servere lune, bløde og lækre gulerodsbrud til morgenmad eller brunch uden at skulle stå alt for tidligt op.

Generelt nyder jeg at koldhæve mit hjemmebagte brød. Det gør brødet lettere fordøjelig og giver det en endnu bedre smag. Jeg er nu stadig meget glad for smagen i de her bløde gulerodsbrud og de grove gulerodsbrud, men de her koldhævede gulerodsbrud er bagt med endnu mindre gær, og det klæder dem absolut. De bedste og nemmeste koldhævede gulerodsbrud, som er bløde og lækre.

12 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du koldhævede, luftige gulerodsbrud:
Dag 1: Kom vand, gær og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Kom mel og salt i, og ælt til dejen er smidig og glat. Du kan sagtens ælte dejen på bordet, da den er ret fast. Tilsæt det bløde smør og ælt det ind i dejen. Kom dejen i en skål og dæk den til med et låg eller husholdningsfilm. Lad dejen hæve i 30 minutter ved stuetemperatur inden, at du kommer den i køleskabet.

Dag 2: Vend dejen ud på bordet. Lav en fordybning i midten og kom groft revet gulerod, solsikkekerner og æg i. Fold dejen ind over fyldet og hak dejen i mindre stykker med en dejspatel eller paletkniv. Du kan se, hvordan du laver og former gulerodsbrud i videoen nedenfor. Tag dej fra i ønsket størrelse og placer det på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom husholdningsfilm og et viskestykke over gulerodsbruddene og lad dem efterhæve i 60 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme, og bag gulerodsbrudene i 12-15 minutter til de er gyldne. Jeg bager to plader ad gangen i 2. og 4. rille i ovnen.

Tip: Dejen kan hæve 10-20 timer i køleskabet afhængigt af, hvordan bagningen passer dig bedst.

Note: Dejspatelen, jeg bruger i videoen, er den her fra Bagestålet

Indlægget indeholder affiliatelink.

Ellinor er altid sulten, når hun kommer hjem fra dagpleje. Selvom hun spiser dejlig eftermiddagsmad, når hun vågner fra sin middagslur, så skal der endnu et mellemmåltid til før, at vi spiser aftensmad. Ofte består det af en knækbrød, overnight oats eller sunde pandekager - bananpandekager eller klatkager. Jeg havde egentligt ikke tænkt, at I kunne bruge en opskrift på klatkager, da det er ret så simpelt. Men flere spurgte, da jeg delte et billede af klatkagerne på Instagram, så nu får I opskriften her.

Jeg laver gerne klatkager til både morgenmad eller mellemmåltider. Det er den perfekte, sunde snack til børn. Du kan også lave en portion og sende nogle med i madpakken. Gulerødderne i de sunde pandekager er en nem måde at få spist lidt flere grøntsager på for både børn og voksne.

10-14 stk. (2-4 personer til eftermiddagsmad)
Det skal du bruge:

Sådan laver du sunde klatkager af havregrød og revet gulerod:
Kom havregryn, vand og salt i en gryde. Riv guleroden groft og kom i. Kog havregrøden og kom mælken i undervejs. Juster mængden af væske - havregrøden skal ikke være alt for flydende, da ægget vil gøre den tyndere også. Når havregrøden begynder at koge tages den af varmes og kommes i en skål. Lad grøden køle af - den skal være lun eller helt kold før.

Kom æg og bagepulver i og rør havregrøden homogen. Kom smør på en pande. Lav havregrødsklatkager af en stor spiseskefuld og steg dem på begge sider.

Kold grød er en morgenmads-genganger hos mig. Jeg synes, at det er så dejligt nemt at lave en portion køleskabsgrød, så der er sund, nem og mættende morgenmad til et par dage. I har allerede fået opskriften på mange af mine favoritter. Ofte er det overnight oats, jeg laver. Gryn, der er vendt sammen med et mælkeprodukt, og tilsat den smagsgiver, jeg er begejstret for i øjeblikket; hindbær, chokolade, appelsinsaft eller noget helt fjerde. Opskrifterne på mine mange forskellige overnight oats og køleskabsgrød finde du her, her, her og her.

Men nu er der altså kommet en ny favorit! En kold grød med kogte perlebyg og hytteost. Lyder det lidt specielt? Jeg lover dig, at det smager fantastisk. Denne her køleskabsgrød har en helt anden konsistens end de andre overnight oats, du finder opskriften på herinde. Meget mere at tygge på og så mætter den helt fantastisk! Hytteosten gør, at grøden ikke bliver for kompakt, men giver den en lethed og dejlig smag. Sammen med en (supernem) og let-syrlig rabarberkompot, så er det et helt fantastisk morgenmåltid, lækker og let eftermiddagsmad eller en sund dessert. Lov mig at prøve den her kolde morgengrød - den smager så, så godt!

3-4 portioner
Det skal du bruge:

Rabarberkompot:

Sådan laver du en køleskabsgrød med perlebyg:
Kog perlebyggen i rigeligt, letsaltet vand efter posens anvisning. Si perlebyggen for vand og lad dem køle helt af. Blend yoghurten med dadlerne (eller skær dadlerne i helt små stykker og vend dem i yoghurten). Rør perlebyg, dadel-yoghurt, hytteost, mandelsmør og vaniljepulver sammen og stil det på køl i mindst et par timer og gerne natten over.

Rabarberkompot: Skær rabarberne i mindre stykker. Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det simre i 10-15 minutter til rabarberne er kogt ud. Smag til og opbevar rabarberkompotten i en lufttæt beholder på køl. Den kan holde sig små 2 uger.

Om morgenen kommer du den kolde morgengrød i en skål, topper med 1-2 spsk. med rabarberkompot og evt. hakkede mandler eller frisk frugt.

Overnight oats er den nemmeste morgenmad! Jeg elsker at stå op om morgenen og vide, at der venter mig en lækker portion morgenmad. Overnight oats er én af mine favoritter. Jeg er vild med, hvordan det kan varieres i det uendelige. Og så er det supernemt at lave og en sund morgenmad.

I er så mange, der flittigt bruger opskrifterne på overnight oats herinde - der ligger nemlig allerede et par stykker. Overnight oats med appelsinsaft og ingefær og så opskriften, hvor jeg har samlet fem forskellige variationer af overnight oats, der alle er så lækre. Men derfor er der stadig plads til endnu flere opskrifter på overnight oats - eller køleskabsgrød, som jeg også flittigt kalder det.

Denne gang får du opskriften på mine tre favoritkombinationer i øjeblikket. Sommerlige og friske hindbær, sød og cremet kokos og kakaonibs og uimodståelig choko-orange. Jeg kan ikke vælge hvilken én jeg bedst kan lide...

Det skal du bruge:
Hindbær

Choko-orange

Kokos-kakaonibs

Sådan laver du overnight oats:
Hindbær: Kom alle ingredienserne (undtagen havregryn) i en blender, og blend til det er cremet og homogent. Rør havregryn i og kom dine overnight oats i en bøtte, og stil den på køl i mindst et par timer eller natten over.

Choko-orange: Kom alle ingredienserne (undtagen havregryn og kakaonibs) i en blender, og blend til det er cremet og homogent. Rør havregryn og kakaonibs i og kom dine overnight oats i en bøtte, og stil den på køl i mindst et par timer eller natten over.

Kokos-kakaonibs: Kom alle ingredienserne (undtagen havregryn og kakaonibs) i en blender, og blend til det er cremet og homogent. Rør havregryn og kakaonibs i og kom dine overnight oats i en bøtte, og stil den på køl i mindst et par timer eller natten over.

Note: Jeg opbevarer mine overnight oats i små 140 ml Weck glas. De er perfekte til formålet, da låget slutter tæt, og derfor nemt kan tages med på farten. 1-2 glas er en passende morgenmad for mig.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

En skøn morgenmadsskål, der går starten på dagen endnu bedre. Jeg kan virkelig glæde mig til min morgenmad, når jeg går i seng om aftenen, hvis jeg ved, at jeg har noget lækkert i sigte. Chiagrød hitter stadig hos mig. Særlig i den her sommerlige forklædning, hvor en frisk og syrlig smoothie med mango og havtorn gør chiagrøden endnu bedre. Med masser af dejlig topping, selvfølgelig. Chiagrøden kan også kommes i et glas og toppes med smoothie, hvis du har brug for at tage din morgenmad med dig. Jeg drømmer stadig om en rigtig god blender, der kan laves supercremet og lækre smoothies af både frugter, nødder og grøntsager. Har I nogle erfaringer? Hvilken en skal jeg købe? 🙂

2 portioner
Det skal du bruge:

Smoothie

Topping: Jeg brugte kakaonibs, frysetørrede hindbær, mandelsmør, ristet kokosflager og frisk mynte.

Sådan laver du chiagrød og mango-havtorn smoothie:
Om aftenen eller et par timer før servering: kom alle ingredienserne til chiagrød i en blender og blend det sammen. Dæk chiagrøden til og stil den på køl. Lige inden servering laves smoothien. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til smoothien er blød og cremet. Kom chiagrød og smoothie i en skål og kom topping på. Server med det samme.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Morgenmadsmuffins med hindbær og sprød topping er blevet bagt et utal af gange herhjemme. De er så gode! Ellinor elsker dem, og vi spiser dem gerne både som morgenmad eller eftermiddagsmad. Jeg bager gerne en stor portion, da de fint holde sig i et par dage, og også sagtens kan fryses ned. I er også mange, der har givet rigtig dejlig feedback på den opskrift - så skønt, at morgenmadsmuffins også er et hit hjemme hos jer.

Fordi at vi allerede har spist så mange morgenmadsmuffins, så trængte jeg til lidt variation. Derfor blev de her sunde muffins med blåbærkompot lavet. De smager mindst lige så godt som de populære morgenmadsmuffins med hindbær. Blåbærkompotten giver masser af smag og friskhed til den søde og svampet muffin. Det er sunde muffins, der kan sendes med i madpakken, spises som morgenmad eller eftermiddagsmad, og som også sagtens kan serveres for de små børn. Server fx. muffins uden raffineret sukker til sukkerfrie børnefødselsdage.

9 stk.
Det skal du bruge:

Blåbærkompot:

Sådan bager du sunde muffins med blåbær:
Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Først sættes blåbærkompotten over at koge. Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det simre, mens du laver dejen til muffins.

Kom mandler og havregryn i en minihakker eller blender og blend det til en fin mel. Kom det i en skål sammen med speltmel, bagepulver, natron, salt og vaniljepulver. Riv guleroden fint og vend i. Kom dadler, yoghurt og smør i minihakker eller blender og blend til en homogen masse. Vend det sammen med de tørre ingredienser. Pisk æggene luftige i en anden skål og vend dem forsigtigt i dejen. Fordel dejen i 9 muffinsforme. Jeg bager mine muffins i den her muffinform, men jeg skal vist ønske mig sådan en silikone-muffinform her i stedet – det vil gøre det nemmere at få mine muffins ud af formen. Kom blåbærkompotten over på dejen. Brug enden af en teske til at røre blåbærkompotten lidt sammen med muffindejen. Bag dine sunde muffins i ca. 15 minutter til de er gyldne, og der ikke hænger dej ved, hvis du prikker i dine muffins.

Jeg ved det! Jeg er ikke særlig solidarisk, når jeg siger, at jeg håber, at det ikke bliver en ALT for varm sommer i Danmark i år. Jeg forudser, at en højgravid mave og en meget varm sommer ikke ligefrem er den mest behagelige kombination. Heldigvis giver forhåbningerne om en god sommer, da vi trods alt kommer til at bruge vores sommerferie herhjemme i år, mig en god grund til at planlægge og udvikle en masse opskrifter på forfriskende snacks, jeg kan have liggende i fryseren. Så er der kolde forfriskninger til både Ellinor og jeg, hvis sommeren bliver varm i år. De her morgenmadsbrud kommer til at fylde i vores fryser hele sommeren. De er så super nemme at lave, og så er det virkelig lækkert at kunne tage et iskoldt brud ud af fryseren - endda til morgenmad, hvis jeg skulle få lyst til det. Morgenmadsbrudene består af få ingredienser, så det er én af de nemmeste hjemmelavede is, du kan lave. Så selvom jeg allerede nu ved, at jeg kommer til at spise store mængder af verdens bedste is fra Kastbergs, så er det også rart med en sund is, jeg kan spise med god samvittighed både morgen, middag og aften.

Hvis I er nogle, der har erfaringer med at være højgravid sommeren over, så del endelig jeres erfaringer, tips og tricks til, hvad jeg skal have i både køleskabet og fryseren for nemmeste at komme igennem 🙂

Det skal du bruge:

Sådan laver du frosne brud af græsk yoghurt:
Kom bagepapir på en plade, der kan være i din fryser. Rør græsk yoghurt sammen med honning og spred det ud i et ca. ½-1 cm lag på bagepapiret. Drys med müsli og frisk frugt. Dæk det til med husholdningsfilm og kom morgenmadsbruddet i fryseren i et par timer eller natten over. Når det er frosset helt ind kan du skære eller knække det i mindre stykker. Opbevar det i en lufttæt beholder i fryseren.

Jeg elsker müsli! Det bliver lavet flere gange om måneden hjemme hos os. Én til min kæreste - uden nødder, men gerne med mange rosiner. Jeg selv er ikke til rosiner, men til gengæld har jeg ikke allergi for nødder og mandler, og derfor skal min müsli gerne indeholde masser af netop dét. Oftest laver jeg en langtidsristet granola, der bliver sprød og så smagfuld. Men hvis det hele skal gå lidt hurtigere, så laver jeg en portion müsli med nødder og en portion müsli med rosiner. Så er der morgenmad til mange dage.

Men hvis morgenmaden skal være lidt hyggeligere og lidt sødere, så laver jeg rigtigt gerne en portion peanutbutter müsli. Det er den perfekte weekend-müsli. Sød, sprød og knasende. Jeg elsker den måde, at müslien samler sig i klumper. Jeg afbager den gerne godt, så den bliver gylden og smager af endnu mere. Hvis du også er en peanutbutter-fan, så er det her lige en müsli for dig. Serveret sammen med frisk grape, græsk yoghurt, akaciehonning og frisk mynte, så har du den bedste morgenmad!

Det skal du bruge:

Sådan laver du en sprød müsli med peanutbutter:
Tænd ovnen på 160 grader varmluft. Kom finvalsede havregryn, groftblendede havregryn, salt og vaniljepulver i en skål og rør sammen. Kom peanutbutter og honning i en gryde og smelt det sammen ved lav varme. Rør det sammen med havregrynene til det er fordelt. Spred mueslien ud på en bageplade beklædt med bagepapir og pres det sammen. Bag peanutbutter mueslien i 20-25 minutter til den er let gylden. Rør i den 1-2 gange undervejs - første gange efter 10-15 minutter, hvor du blot vender det i større stykker og ikke rører det helt fra hinanden. Ellers får du ikke de store klumper müsli til sidst. Müslien er færdig, når den er helt sprød og knasende, når den har kølet i et par minutter – tag en smagsprøve ud undervejs, hvis du er i tvivl, om müslien skal bages mere. Lad peanutbutter-müslien køle på bagepladen og del den i klumper, når den er afkølet. Opbevar i en lufttæt beholder.

Morgenmaden er et vigtigt måltid i vores hverdag, og bagt havregrød er en ny genganger på morgenbordet. Bagt havregrød med hindbær er den perfekte morgenmad til både hverdagsmorgenmaden og på morgenmad- eller brunchbordet i weekenden. Bagt havregrød minder i konsistensen mest om kage - og det kan jeg godt lide! Smagen er frisk og dejlig. Kombinationen af hindbær og mandelsmør sammen med den sprøde top er virkelig lækker.

Jeg laver gerne den bagte havregrød i weekenden, for så har vi nem og lækker morgenmad til de første dage i ugen. Bagt havregrød er god og sund morgenmad til børn og voksne. Jeg hapser nødde-toppen fra Ellinors portion bagt havregrød, og så spiser hun glædeligt grøden og hindbærrene. Bagt havregrød kan også bruges som et lækkert og børnevenligt eftermiddagsmåltid eller som en sundere dessert.

Det skal du bruge:

Sprød top:

Sådan laver du bagt havregrød med hindbær og sprød top:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Kom hindbær og vaniljepulver i bunden af et fad og vend det sammen. Kom havregryn, bagepulver, salt og mandelsmør i en skål. Rør det sammen og kom det over hindbærrene. Pisk æg og mælk sammen og hæld det over havregrynene. I en anden skål blandes ingredienserne til toppingen. Drys det over havregrynene og bag det i ovnen i ca. 20-30 minutter til toppen er sprød og gylden, og havregrøden har sat sig. Nyd den bagte havregrød lun eller afkølet med yoghurt og friske bær. Grøden kan holde sig i køleskabet i 3-4 dage.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Bagt_havregroed_5Bagt_havregroed_1

I er rigtig mange, der bruger bloggens morgenmadsopskrifter. Særligt populære er de sunde morgenmadsmuffins, morgenmadsglasset med mandelsmør og hindbær og opskriften på fem forskellige varianter af overnight oats. Nu får I endnu én udgave af overnight oats - eller køleskabsgrød, som det jo egentligt hedder. Jeg spiser nemlig tit køleskabsgrød. I alle mulige forskellige varianter. Nogle rørt med mandelmælk, andre med syrnede mælkeprodukter og også rigtig gerne varianterne rørt med frisk frugtsaft. Både æblesaft og appelsinsaft er fantastisk til at lave overnight oats med. Så når jeg presser frisk juice, så presser jeg gerne et par et appelsiner eller æbler mere, og laver en portion køleskabsgrød. Så er der supernem, sund og lækker morgenmad de næste to dage.

Køleskabsgrød røres sammen aftenen før servering, og så hygger det sig i køleskabet natten over. Konsistensen bliver dejlig blød og cremet. Fordelen ved køleskabsgrød er, at morgenmaden nemt og hurtigt kan nydes om morgenen eller tages med på farten, hvis du ikke når at spise din morgenmad inden, at du skal ud af døren. Jeg spiser også gerne køleskabsgrød som et eftermiddagsmåltid eller som en sund aftensnack. Jeg kommer gerne en spsk. hjemmelavet ymerdrys eller sprød granola på toppen, men du kan også toppe din køleskabsgrød med både yoghurt, skyr, bær, nødder, kokosflager eller dine favorit-toppings.

2-3 personer
Det skal du bruge:

Sådan laver du cremet køleskabsgrød med appelsinsaft og frisk ingefær:
Kom alle ingredienserne i en skål. Rør det sammen og dæk det til. Stil grøden i køleskabet natten over. Morgenen efter tages køleskabsgrøden ud af køleskabet og toppes med hvad du ønsker. Jeg anretter og spiser min køleskabsgrød i de her 140 ml Weck glas. De er perfekte, da de har et låg, der er holder tæt, og derfor kan køleskabsgrøden sagtens tages med i tasken.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Koleskabsgroed_appelsinsaft_5 Koleskabsgroed_appelsinsaft_6

Pandekager! Luftige og lette pandekager med en sprød kant. Kan man drømme om mere til en hyggelig morgenmad eller brunch? Det perfekte brunchbord for mig indeholder pandekager med forskellige slags topping, sunde morgenmadsmuffins, mine bedste æltefrie boller og friskpresset juice. Jeg har længe ledt efter den bedste opskrift på små brunch-pandekager. Desværre bliver jeg tit skuffet, når jeg spiser pandekager - de smager ofte ikke af så meget. Det kan surdej heldigvis hjælpe på. Og det er lige netop dét, der gør de her små, tykke pandekager så fantastiske. Surdejen giver pandekagerne masser af smag og gør dem endnu mere luftige. Pandekagerne bliver lavet med den surdej, som der er i overskud, når min surdej bliver fodret. Jeg bager stadig masser af surdejs-knækbrød af "overskuds-surdejen", men nu har jeg fået endnu en opskrift, hvor jeg kan bruge surdejen, som ellers bare ville været blevet smidt ud. Jeg kommer ikke til at bage andre pandekager fremover - det her er de bedste amerikanske pandekager, jeg har smagt!

Har du endnu ikke din egen surdej? Så kan du heldigvis nemt lave en surdej, og så kan du også læse om, hvordan du fodrer og holder din surdej i live i min bog SURDEJ.

12-15 stk. amerikanske brunch pandekager
Det skal du bruge:

Topping:

Sådan bager du små, tykke og luftige pandekager:
Pisk ægget sammen i en skål. Kom mælk, yoghurt, surdej og vanilje i og rør sammen.

Rør hvedemel, bagepulver, natron, sukker og salt sammen. Rør de tørre ingredienser godt sammen med de våde, så der er så få klumper som muligt. Smelt smørret let og vend det i pandekagedejen. Lad dejen hvile ved stuetemperatur i 30 minutter, så surdejen får mulighed for at blive aktiveret en smule og de sidste klumper kan røres ud.

Kom smør på en varm pande og steg pandekagerne. Rør den græske yoghurt sammen med de let optøede blåbær. Server pandekagerne med blåbær-yoghurten, skiveskåret banan, mandelsmør, hampefrø og akaciehonning eller din favorit topping.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Pandekager_surdej_6Pandekager_surdej_7Pandekager_surdej_1

Morgenmåltidet er i høj kurs hjemme hos os. Vi forsøger at prioritere, at vi alle tre spiser morgenmad sammen hver dag. Det er en dejlig start på dagen. De fleste morgener spiser vi Acido eller yoghurt med frisk frugt og hjemmelavet granola. Andre gange får vi fermenteret grød eller hjemmebagte boller.

Jeg har været så priviligeret at få et nyt job med søde, dygtige og meget inspirerende kollegaer. Det er altså ret fantastisk at dele ens madglæde og madnørderi med andre, der har samme interesse. På den måde kom opskriften på den her ymerdrys til livs. Jeg har ofte lavet ymerdrys, og du kan også finde en opskrift på helt klassisk ymerdrys herinde allerede. Men at tilføje mandler og revet citronskal var jeg nok ikke kommet i tanke om selv. Heldigvis har jeg fået lov til at tyvstjæle min kollegas gode ide og dele den med jer herinde - for det er altså den bedste ymerdrys, jeg har smagt. Sød, sprød og frisk. Ymerdrys er også en god måde at undgå madspild på. Brug dine tørre rugbrødrester og lav en fantastisk hjemmelavet ymerdrys.

Det skal du bruge:

Sådan laver du hjemmelavet ymerdrys:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær rugbrødet ud i mindre stykker og kom det i en minihakker eller foodprocessor. Hak rugbrødet til det har en konsistens som grov rasp. Kom rugbrødet i en skål og vend det sammen med brun farin og rørsukker. Kom det på en bageplade beklædt med bagepapir og rist det i ovnen i 15-20 minutter til det begynder at blive lidt sprødt. Rør i det ofte. Hak mandlerne groft og vend det sammen med ymerdysset og rist det yderligere 5-10 minutter til det er helt sprødt. Lad det køle af og vend revet citronskal i. Opbevar det i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Tip: Citronskal kan sagtens udelades.

Ymerdrys_5

Fermenteret grød lyder ret kompliceret. Men det er så nemt, og det kræver nærmest intet. Bonus er, at det faktisk er endnu hurtigere at koge grøden om morgenen. Og det er altså en fordel, når man som vi koger grød næsten hver eneste morgen. Ellinor elsker sin morgengrød, og jeg spiser det også meget gerne. Særligt når det er fermenteret. Så smager det nemlig af meget mere.

Det er så simpelt at fermentere din grød, og det giver dig langt mere sundhed og mæthed. Som jeg også skrev om i det her indlæg, så indeholder fuldkorn fytinsyre, som kan hindre optagelsen af calcium, jern, zink og magnesium. Når du fermenterer din mad, så omdannes fytinsyren, og det øger fordøjeligheden og optagelsen af de vitaminer og mineraler, der er i grøden.

Fermenteret grød er mere syrlig end almindelig grød. Men det smager til gengæld også af meget mere. Sammen med saltet i grøden og toppet med sød frugt, bitre kakaonibs og sprøde kokosflager, så har du et superlækkert og sundt morgenmåltid.

1 portion
Det skal du bruge:

Sådan laver du fermenteret grød:
Aftenen før: Kom vand, gryn og surmælksprodukt i en gryde. Dæk gryden med et låg, men sørg for at der kan komme ilt til, så de sunde bakterier kan udvikle sig. Lad grøden stå i gryden ved stuetemperatur til morgenen efter.

Om morgenen koges grøden. Tilsæt mere vand hvis nødvendigt og andre smagsgivere. Du kan få inspiration til, hvad du kan koge din grød med i det her indlæg.

Indeholder affiliatelinks.

fermenteret_groed_1

Når morgenmaden er pæn, så er appetitten altid lidt bedre. Små glas med yoghurt, granola og hindbær i lag ser både fine ud på et brunch-bord, men gør også glad på hyggelige hverdage. Jeg spiser det også gerne som et lille mellemmåltid eller en sund dessert. Morgenmadsserveringen er supernem at lave, og jeg garanterer, at det ikke tager meget længere end at koge en havregrød. Morgenmadsglasset kan forberedes aftenen før. Om morgenen topper du yoghurten med den bedste, sprøde granola, og så har du hurtig morgenmad, der også nemt kan tages med på farten. Jeg er begejsret!

2 personer
Det skal du bruge:

Sådan laver du lækre morgenmadsglas med yoghurt og granola:
Kom yoghurt i bunden af dit glas - jeg bruger 140 ml Weck glas, som jeg køber lige her (reklamelink). Kom hindbær, lidt mandelsmør og granola ovenpå og forsæt lagene til du har den ønsket portion morgenmad. Top med lidt granola. Server og nyd.

Tip: Mandelsmør er lidt dyrt, men det er meget drøjt i bryg. Et glas mandelsmør holder i 2-3 måneder herhjemme.

Indlægget indeholder affiliate link.

muesli_morgenmadglas_6muesli_morgenmadglas_4

Jeg har sukket langt efter den sprødhed, som de müeslier, man køber, har. Jeg har givet det (ofte) høje sukkerindhold æren for, at de altid er så sprøde og nærmest samler sig i små klumper. Men nu er det endelig lykkedes mig at gøre kunsten efter. Jeg har længe spist en musli, der var ristet i ovnen 10-15 minutter. Den smager også dejligt, men den kan slet ikke måle sig med den her granola i hverken smag eller sprødhed. Det (hemmelige) fif er: langstidsristning. Den langsomme ristning af granolaen ved en lav temperatur gør den sprød, crunhcy, så fuld af smag og fuldstændig uimodståelig. Det bedste er faktisk, at muslien passer sig selv i ovnen – du behøver ikke engang at røre i den. Jeg er solgt, og jeg glæder mig til min morgenmad hver morgen! Du kan bruge granolaen til at lave de her lækre (og flotte) morgenmadglas. De er gør glæde på morgenmadsbordet eller til en lækker brunch.

Det skal du bruge:

Sådan laver du en sprød og knasende granola:
Tænd ovnen på 90 grader varmluft. Rør alle de tørre ingredienser sammen (undtagen dadler, nødder og mandler). Smelt kokosolie eller smør og honning forsigtigt i en gryde – det skal kun lige smelte. Kom vand, salt og vaniljepulver ved. Bland de tørre og de våde ingredienser sammen til alle grynene er dækket. Spred müeslien ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom müeslien i ovnen i 4 timer. Efter 3 timer tilsættes dadler skåret i mindre stykker, nødder og mandler. Lad dem riste med den sidste time. Giv evt. granolaen 5-10 minutter ved 190 grader til sidst, hvis du gerne vil have mere ristning af nødderne. Lad granolaen afkøle helt og opbevar den i en lukket beholder.

Tip: Den her portion passer til én bageplade. Lav endelig dobbelt portion på to bageplader og fuld ovnen, når den er tændt.

granola_5granola_2

 

Da Ellinor begyndte at spise rigtig mad blev jeg sat på lidt af en prøve. Selvom jeg synes, at jeg altid har hovedet fuld af en masse ideer til spændende og god mad, så syntes jeg, at det var virkelig svært at finde på variationer af grød. Ellinor spiser grød næsten hver morgen. Hun elsker det, det er nemt for hende at spise, og så mætter det hende godt. Derfor vil jeg gerne variere grøden, så hun ikke får det samme at spise hver dag, men får smagt på en masse forskelligt. Jeg koger som oftest Ellinors morgengrød på havregryn, ruggryn, speltflager, byggryn og quinoaflager. Enten hver for sig eller blandet – det skifter fra dag til dag. Hvis du mangler inspirationer og ideer til, hvad du kan komme i dit barns (eller din egen) grød, så den smager forskelligt og bidrager med forskellige smagsindtryk og næringsstoffer, så har jeg delt Ellinors favorit grødkombinationer her.

De fine tallerkener på billedet er vores klare favorit. Dem har vi brugt til både Ellinor og Karl Hugo. De er lavet af bambus, går nemt i opvaskeren, og så har de en god størrelse og en praktisk kant, så maden ikke ryger ud over, når børnene spiser. Vi er også glade for kopperne og de dybe skåle.

Morgengrød til babyer og børn Det skal du bruge:
Havregrød med gulerodssaft Finvalsede havregryn, gulerodssaft (du kan bruge både én købt på flaske eller friskpresset) og vand
Havre-ruggrød med dadler og græskarkerner Finvalsede havregryn, valsede ruggryn,  dadel, græskarkerner og vand
Havre-spelt grød med revet gulerod Finvalsede havregryn, speltflager, revet gulerod og vand
Rug-byggrød med mandelmel og hindbær Finvalsede ruggryn, byggrynmandelmel og hindbær
Havre-quinoa grød med mandelsmør og blåbær Finvalsede havregryn, quinoaflager, mandelsmør og hindbær

Sådan laver du sund og lækker grød til dit barn:
Jeg har bevidst ikke angivet mål på nogle af ingredienserne, da du selv ved bedst, hvor meget dit barn kan spise. Når du skal koge en morgengrød kommes alle ingredienserne i en gryde og røres i til det koger. Juster konsistensen med mere vand, hvis grøden er for fast.

Du kan finde mange flere varianter og mere inspiration på min Instagramprofil Ellinors_Madeventyr, hvor jeg deler, hvad Ellinor og Karl Hugo får at spise samt massere af grødvarinater - dem finder du mine fremhævede stories.

Har du nogle gode ideer til sunde og nærende variationer af grød, så skriv dem endelig i kommentarfeltet. Så kan vi alle kan blive inspireret til en sund og varieret morgenmad til vores børn.

Indlægget indeholder affiliatelinks

havregroed_boern_feathavregroed_boern_5havregroed_boern_4

Når jeg ved, at min dag bliver lang, og jeg med garanti ikke får ordentligt tid til at sætte mig ned og spise frokost, så sørger jeg altid for at spise en god portion morgenmad, som mætter mig godt og længe. Havregrød, der er proteinboostet med helt naturlige råvarer, kan lige netop dét. Holde mig mæt og tilpas længe. Protein mætter godt, og jeg er stor tilhænger af, at spise mit protein gennem rene råvarer, der også giver mig fibre, vitaminer og mineraler. Havregrøden smager skønt og ægget er med til at give grøden en cremet konsistens. Husk topping! Den er vigtig. Du kan bruge lige netop det, som du bedst kan lide at komme oven på din morgengrød.

1 portion
Det skal du bruge:

Sådan laver du en havregrød med højt proteinindhold:
Skræl og riv guleroden groft. Kom havregryn, revet gulerod, vand og salt i en gryde. Kog det til havregrød. Slå ægget ud i grøden og rør rundt hele tiden indtil, at grøden igen koger. Kom havregrøden i en skål og kom din favorittopping på.

Note: Denne portion proteinboostet havregrød indeholder ca. 20 g protein.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

havregroed_proteinrig_4havregroed_proteinrig_1

Morgenmåltidet er noget, jeg ser frem til hver dag. Både fordi at jeg, at jeg er SÅ sulten, når jeg vågner, men mest af alt fordi, at det er skønt at starte dagen sammen i vores lille familie. For at gøre morgenmaden lidt mere interessant, så serverer jeg nogle gange vores frugt og chiagrød som en sund bananasplit. Ret så fint og hyggeligt. Egentligt er ingredienserne de samme, som hvis jeg lavede almindelig chiagrød, men anretningen gør bare morgenmaden lidt hyggeligere. Hvem vil ikke gerne spise en sund bananasplit til morgenmad? Næste gang jeg inviterer til brunch, så skal der helt sikkert morgenmads bananasplit med chiagrød og bær på bordet. En fin lille ide til den hyggelige brunch eller som en sund dessert.

2-4 personer
Det skal du bruge:

Sådan laver du en sund bananasplit til morgenmad:
Om aftenen blandes yoghurt, mælk, chiafrø, vanilje og hakkede mandler i en skål. Rør det sammen og lad det stå i køleskabet natten over. Om morgenen skrælles og deles bananen ned langs midten. Placer bananen i en skål og kom chiagrød i midten. Pynt med frisk frugt eller bær, kakaonibs og akaciehonning.

Tip: Vil du gerne lave en dejlig brunch med lækre og anderledes retter, så er de her nemme overnight oats og svampede bananpandekager også et hit til brunchmenuen.

Indlægget indeholder affiliatelink.

morgenmad_bananasplit_1  morgenmad_bananasplit_5

Kører du nogle gange lidt træt i din sædvanlige morgenmad? Jeg forsøger at være god til at variere min morgenmad, men helt ærligt, så spiser jeg som oftest yoghurt med hjemmelavet granola og frugt. Det smager godt, er nemt og hurtigt at lave og det holder mig mæt og tilpas længe. Men jeg elsker også, når min morgenmad består af andre ting. I weekenden spiser vi gerne hjemmebagte boller. Når jeg har møder eller en travl uge, så sørger jeg gerne for at have forberedt noget morgenmad, jeg kan tage med mig. Overnight Oats er den perfekte to-go morgenmad. Grøden kan nemt røres sammen om aftenen, og så er den klar til at blive spist eller taget med om morgenen. Overnight Oats eller køleskabsgrød er en morgenmadsfavorit herhjemme hos både Ellinor, min kæreste og jeg. Jeg har samlet fem forskellige variationer af den kolde grød til jer, som alle smager fantastisk. Smagskombinationerne er lavet ud fra fem ting, som jeg virkelig godt kan lide: cheesecake, peanutbutter, gulerodskage, bounty og bananasplit. Gør dig selv den tjeneste at smage alle fem slags – de er alle ret uimodståelige.

Opskriften tager udgangspunkt i en basisopskrift, der passer til et 140 ml Weck-glas, og så tilføjes de forskellige smagsgivere. Jeg er så glad for mine Weck-glas - de bliver brugt til så mange ting herhjemme. Marmelader, morgenmad, desserter osv. Glassene er smarte, da de har et låg, der holder tæt, og derfor kan morgenmaden eller desserten sagtens tages med på farten. Jeg spiser 1-2 stk. til morgenmad. Køleskabsgrøden kan holde sig 2-3 dage på køl.

Psst: få endnu mere inspiration på forskellige overnight oats her

Basis opskrift:

Variant Ingredienser
Cheesecake med hindbær 20 g hindbær
1 tsk. honning
½ tsk. citronskal
1 spsk. cremefraiche eller flødeost (kan udelades)
Banan-Choko ½ banan
1-2 tsk. kakaonibs (jeg bruger de her kakaonibs)
Gulerodskage 10 g hakkede mandler eller nødder
¼ tsk. kanel
1 lille gulerod, skrællet og revet
1 spsk. cremefraiche eller flødeost (kan udelades)
Bounty 1 tsk. kakaopulver (reklamelink)
2 tsk. kokosmel (reklamelink)
Peanutbutter-Choko 1 tsk. peanutbutter (reklamelink)
1 tsk. kakaopulver (jeg elsker Callebaut kakao -  100 % kakao og ingen tilsat sukker - den giver den bedste smag) (reklamelink)


Sådan laver du sund og mættende overnight oats:
Rør alle ingredienserne sammen. Kom grøden i en skål, dæk den til og kom den i køleskabet natten over, eller minimum 3-4 timer.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

overnightoats_tekstovernight_oats_4overnightoats_11

Pizza til morgenmad? Jeg indrømmer gerne, at jeg flere gange har spist pizza til morgenmad før. Ikke en så sofistikeret og lækker version, som denne her, men nok nærmere en halvkold pizza, der var købt med hjem meget, meget tidligt på morgenen. Men bare rolig – den her morgenmadspizza er en helt anden liga. Hvis du gerne vil imponere og forkæle lidt ekstra næste gang, at du skal lave brunch, så skal du forsøge dig med en pizza. Brød, ost, serranoskinke og æg. Ja, egentligt er det jo helt normale brunch-ingredienser, men her er det bare serveret som en pizza. Morgenmadspizzaen smager helt fantastisk. Jordskokkerne passer så godt sammen med det smilende æg i midten, den salte serranoskinke og den bløde ost. Så bliver morgenmaden altså ikke meget bedre.

4 stk.
Det skal du bruge:

Sådan laver du en morgenmadspizza med æg:
Tænd ovnen på højeste temperatur en god times tid før, at du skal servere pizzaerne. Kom et bagstål* eller bageplade i ovnen, når du tænder den. Form pizzadejen til fire pizzaer. Skræl jordskokkerne og snit dem i papirtynde skiver. Dæk pizzabundene med jordskokker, men lad ca. 1-2 cm af dejkanten være fri. Kom ost og serranoskinke på og slå ægget ud i midten. Bag pizzaen til den er godt gylden og ægget har sat sig. Server pizzaen drysset med lidt purløg.

Tip: Pizzaen kan også sagtens nydes som aftensmad. Det er én af mine favorit pizza-kombinationer.

*Har du endnu ikke købt et bagestål, så kan jeg virkelig anbefale dig det. Det gør en verden til forskel for dit bagværk. Jeg bruger mit bagestål hver gang, at jeg bager boller, brød og pizza. Hvad end det er enpizzadej på surdej eller gær, koldhævet eller kort hævetid, så hjælper bagestålet og dets høje temperatur til at gøre mine pizzaer mere luftigt og med en meget mere sprød og smagfuld skorpe. Jeg har købt mit bagestål, kombispader og dejskærer lige herog det er faktisk sat ned med 35 % lige nu.

Morgenmadspizza_1Morgenmadspizza_5

Morgenmad, der nemt kan tages med, når tiden er presset om morgenen – det er altså virkelig smart og praktisk. Jeg har ofte en portion chiagrødkøleskabsgrød eller en hjemmebagt grov bolle med mig, når jeg ikke lige når morgenmaden. For morgenmad skal jeg have. Jeg fungerer først rigtigt om morgenen, når jeg har fået noget at spise. Men lige nu er det ikke grød, der hitter mest om morgenen, men derimod crumble. Mine svigerforældre har netop købt et hus, hvor der i haven er det største blommetræ, så derfor har jeg køleskabet fyldt med blommer. Sammen med et sprødt lag crumble med masser af kostfibre, der kan holde mig mæt længe, så er det en perfekt og velsmagende morgenmad. Du kan selvfølgelig også lave morgenmadscrumble et i fad, hvis du ikke har brug for at kunne tage morgenmaden med dig på farten. Spis crumblen som den er, eller kom lidt yoghurt og kakaonibs på toppen.

Det skal du bruge:

Sådan laver du en sund to-go morgenmad:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær blommerne i mundrette stykker og fordel dem i fem glas (mine glas er 160 ml Weck-glas, og de er perfekte, da de gerne må komme i ovnen - jeg køber mine Weck glas her) eller kom dem i et fad. Bland de resterende ingredienser sammen i en skål og mos det sammen til en homogen masse. Fordel den sunde crumbledej oven på blommerne. Bag morgenmadscrumblen i ca. 20 minutter til toppen er gylden og blommer bobler. Stil morgenmaden på køl, hvor de kan holde sig 3-4 dage.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Crumble_morgenmad_blomme_4Crumble_morgenmad_blomme_3

Sommerferien er lige om hjørnet, og jeg har lovet at bage, så der nemt kan pakkes en picnickurv, hvis vejret på et tidspunkt skulle komme i tanke om at blive godt. Hvis det lykkedes, så er vi i hvert fald klar til at rykke udenfor og nyde det. Sandwichbrød med en sprød skorpe og en blød og luftig krumme er perfekte til madpakken. Eller morgenbordet, eftermiddagskaffen, fødselsdagen… Alle kan være med på denne opskrift, da den ikke kræver hverken store armmuskler eller en røremaskine. Kun en lille smule tålmodighed. Brødet til en god, hjemmelavet sandwich er nemt at bage, og så smager det fantastisk.

Ca. 10 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du dine egne sandwichboller:
Kom alle ingredienser i en skål og rør det sammen, så dejen er homogen og samlet. Det kræver små 2 minutters arbejde ved at røre og løfte lidt op i dejen med en ske. Lad dejen stå tildækket på bordet i en time. Fold dejen ind over sig selv hele vejen rundt ved at løfte op i siden af dejen og folde det ind over midten. Lad dejen hæve endnu en time på bordet hvorefter foldningen gentages. Dejen skal hæve 5 timer ved stuetemperatur og foldes hver time – fem gange i alt. Kom dejen i køleskabet og lad den hvile natten over. Jeg rørte dejen sammen kl. 17 efter arbejde og kom den i køleskabet kl. 22.

Dagen efter tages dejen ud af køleskabet, hvor den skal temperere ved stuetemperatur i 1-2 timer. Tænd ovnen på højeste temperatur over/under varme med en bagesten eller bageplade i. Dejen vendes ud på et meldrysset bord. Dejen er meget våd og kan virke en smule usammenhængende. Del dejen i ca. 10 store boller og kom dem på et stykke bagepapir. Bag bollerne ved 250 grader i ca. 10 minutter. Skru ned på 230 grader og lad bollerne bage færdige til de er godt gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Sandwichbroed_2Sandwichbroed_1

Herhjemme nyder vi de langsomme og lange morgener i weekenden. I hverdagen spiser jeg en ret varieret morgenmad, men i weekenden står den næsten altid på friskbagte boller. I sidste weekend havde jeg æltet dej til luftige surdejsboller og lavet chokoladegranola, som vi kunne spise sammen med lidt yoghurt og frisk frugt. Det smagte så godt, at jeg har spist det hver morgen hele ugen.

Granolaen består af grovvalsede havregryn, frø, kerner og nødder. En muesli med nødder og mandler betegner en granola bedst. Og så er det vendt med Valrhonas lækre kakao. Det er min favorit kakao, da den ikke indeholder andet end kakao fra smagsfulde kakaobønner. Hvis du er vild med chokolade, så kan du komme lidt hakket mørk chokolade i, når din muesli er blevet kold. Det har jeg tænkt mig at gøre næste gang. Lidt ekstra morgenmadsforkælelse.

Det skal du bruge:

Sådan laver du en granola med kakao:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Vend alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Smelt kokosolie og honning i en gryde over lav varme. Rør det i granolaen til det er jævnt fordelt. Vend din granola ud på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et stort ovnfast fad. Rist chokoladegranolaen i ca. 20 minutter. Rør i den ca. hvert 5 minut for at undgå at toppen bliver brændt. Afkøl den ristet granola og opbevar den i en lufttæt beholder.

Chokolade_granola_3

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT