Annonce Valsemøllen

Når de røde stængler pibler frem fra jorden, så ved jeg, at foråret er kommet. Måske derfor værdsætter jeg rabarber så højt. Den første friske frugt/grøntsag i min have. Og jeg har tusind ideer til, hvordan den skal bruges.

Søde gifler med frisk rabarberkompot og skøn remonce er én af dem. De klassiske kanelgifler i nye klæder. De varme krydderier passer dejligt til de kolde måneder. Foråret kalder på friskhed og syrlige noter. Derfor er giflerne her forkælet med en syrlig rabarberkompot og en sød remonce. Den perfekte lille forårshapser.

Har du mange rabarber, så skal du lave en portion af den her nemme rabarbersaft. Og resten kan du bruge til at bage min yndlings rabarbercrumble og blondie med rabarber.

Ca. 15 stk.
Det skal du bruge:

Rabarberkompot

Dej

Remonce

Sådan gør du
Først laves rabarberkompot. Skær rabarberne i 1 cm stykker. Kom dem i en gryde sammen med de resterende ingredienser. Kog op og lad simre ved lav varme i 10-15 minutter til rabarberne er kogt ud og konsistensen er tyknet. Kom din rabarberkompot i en skål og lad den køle helt af.

Dejen: Lun mælken kort i en gryde. Det skal kun netop være lillefingervarmt. Kom mælken i en skål. Tilsæt gær og sukker og rør til gæren er opløst. Kom mel og salt i og ælt dejen til den er samlet og glat. Dejen er ret fast på dette tidspunkt. Tilsæt det stuetemperede smør og ælt til dejen er glat og slipper skålens kanter. Det tager ca. 5-10 minutter. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 60 minutter.

Remonce: Mens dejen hæver, laves remoncen. Kom alle ingredienpserne i en skål og rør det sammen med en ske til netop samlet. Stil til side på køkkenbordet indtil, det skal bruges.

Når dejen er hævet, vendes den ud på et let meldrysset bord. Rul den ud til en lang rektangel på ca. 60 x 20 cm. Du kan se processen herfra i videoen nedenfor. Tryk riller i langs den ene side med en gaffel. Smør remonce på den resterende del af dejen. Top med rabarberkompot. Skær dejen over på midten (så får giflerne det rigtige "knæk" i foldningen). Fold den ene del af dejen indover sig selv. Fold herefter igen dejen ind over sig selv. Luk til sidst over foldningerne ved at smøre lidt vand på den sidste del dej. Vend dejen rundt og skær gifler på 4 cm. Placer giflerne på en bageplade med bagepapir. De kan alle være på én plade. De må gerne stå en smule tæt, så den remonce, der vil flyde ud, kan karamellisere under bunden af giflerne. Dæk giflerne med husholdningsfilm og et klæde og lad dem efterhæve i 30 minutter ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 220 grader over/under varme. Pisk et æg sammen med en gaffel. Pensel toppen af giflerne med æg. Bag i ca. 10 minutter til gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Bagetip: Når du bager sødt bagværk, der er fyldt med en remonce, så kan det ikke undgås, at en smule at remoncen vil flyde ud. For at sikre, at så lidt som muligt flyder ud, så skal sukkerindholdet være tilstrækkeligt til, at der sker en karamellisering ved bagning. Dejen skal være æltet til en god glutenstruktur, så dejen ikke sprækker under bagning. Derudover skal dejen have lov til at hæve. Hvis giflerne ikke efterhæver nok, så skal de hæve for meget inde i ovnen, og det betyder, at de kan vælte eller sprække - og derved smide fyldet. Det er dog uundgåeligt, at der vil være lidt undsluppet remonce og rabarberkompot på pladen. Heldigvis er der kommet rigeligt af det ind i giflerne, så de stadig vil være svampede og søde efter bagning. Vælter dine gifler under bagning, så kan de justeres, mens de stadig er varme.

Sommerens bedste dessert! Jeg er slet ikke i tvivl - det her bliver min sommerdessert. Så let, lækker og frisk. Marengsens sødme og sprødhed passer fantastisk til de let syrlige rabarber og den lækre creme rørt på fløde og creme fraiche. Toppet med lidt frisk mynte for lidt skarphed. Mums! Jeg kan slet ikke vente med at lave den her dessert igen.

Det bedste ved marengsredderne og de bagte rabarber er, at de let kan laves til mange, og sagtens kan laves dagen i forvejen. Nu venter jeg bare på gæster, så jeg kan servere dem sommerens skønneste dessert med rabarber.

9 stk.
Det skal du bruge:

Marengs

Bagte rabarber

Fløde-creme fraiche creme

Sådan laver du marengs med bagte rabarber:
Skal du servere desserten med det samme, så laves rabarberne først, da de er længst tid om at køle af. Hvis du laver desserten i god tid, så er det ikke vigtigt, om du laver marengs eller rabarber først.

Bagte rabarber: Rengør rabarberne og skær top og bund af. Skær rabarberne i stykker på 5 cm. Kom vand og sukker i et ildfast fad og rør det sammen. Læg rabarberne i sammen med vaniljestang og anis. Bag ved 130 grader i 30 minutter til rabarberne er møre. Vend rabarberne rundt i sukkerlagen, når de tages ud af ovnen, så de dækkes. Kom rababerne på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Siruppen kan du gemme i et glas og nyde oven på marengsen, din morgenmad eller i en gin og tonic.

Marengsredder: Har du glemt at tage din æg ud, så de er stuetemperede, så kan du lægge dem i lidt varmt vand for at speede processen op. Kom æggehvider, eddike og salt i en skål og pisk dem skummende. Kom sukker i lidt af gangen. Pisk marengsen til den er stiv. Kom flormelis i og pisk til marengsen er fast og lave toppe, der kan holde sig selv. Du kan se et billede her, hvor jeg viser, hvordan marengsen skal være. Tænd ovnen på 100 grader varmluft. Kom ni marengstoppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav en lille fordybning i midten af hver marengs, hvor cremen kan lægges ved servering. Bag i 1,5 time. Afkøl på en rist.

Fløde-creme fraiche creme: Pisk fløden let og vend sammen med creme fraiche. Kom en skefuld på hver marengs inden servering og top med bagte rabarber og frisk mynte.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Jeg har altså en svaghed for cheesecake. Jeg elsker kombiantionen af den sprøde, salte kiksebund og den fløjsbløde og cremede ostecreme. Sammensat med den letbitre, friske citronskal og sød-syrlige rabarber, så har jeg svært ved at komme i tanke om noget bedre! Længe har jeg brugt opskriften på den her nemme kiksekage, der ikke indeholder husblas. Men forandring skal der til, og selvom man har fundet en god opskrift, så skader det aldrig at eksperimentere en smule. Og det har jeg gjort.

Denne her cheesecake blev skabt ud fra en mine hjemmebagte havrekiks og rabarberplanterne i haven, der vokser lystigt. Havrekiks har en dejlig kornsmag, som jeg synes klæder cheesecaken. Jeg bliver aldrig den store kagepynter, men et simpelt mønster af flotte røde rabarber - det synes jeg også kan noget. Og looket på denne her cheesecake synes jeg blev så fint. Nemt og simpelt, men stadig fint og appetitligt.

8 personer
Det skal du bruge:
Kiksebund:

Ostecreme:

Bagte rabarber:

Derudover:

Sådan laver du en cheesecake med bagte rabarber og bund af havrekiks:
Kom koldt vand i en skål og kom husblas i. Det er vigtigt, at husblas-bladene lægges i hver for sig, så de ikke hænger sammen. Sørg for at udbløde dem i rigeligt vand, da det hjælper til at undgå, at husblassen klumper, når den vendes i ostecremen. Lad det stå og trække, mens kagen forberedes.

Kom kiksene i en blender og blend dem til kikse-smulder. Du kan også komme dem i en frysepose og banke dem indtil, at de er smuldret. Kom kiksene i en skål. Smelt smørret over lav varme og vend det smeltet smør sammen med kiksene. Fordel kiksemassen i din kagering eller springform, der er foret med kageplast eller bagepapir. Stil bunden på køl eller frys, mens ostecremen laves.

Pisk fløden i en skål til den er let og luftig og lige netop kan holde på små toppe – den må endelig ikke piskes for meget.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pres vaniljekornene sammen med 1 tsk. sukker, så kornene deler sig. Kom flødeost, vaniljesukker, flormelis og citronskal i en skål og pisk det homogent og luftigt.

Vrid husblas fri for vand og smelt det i en gryde over lav varme. Det skal kun lige smeltes. Tag 3 spsk. af den letpisket fløde og vend sammen med husblassen. Blandingen skal være cirka samme temperatur som den piskede fløde – det sikrer, at din ostecreme ikke klumper.

Vend hurtigt og effektivt fløde/husblas-blandingen i  den letpiskede fløde. Vend herefter forsigtigt fløden i ostemassen. Kom ostemassen i en sprøjtepose med en rund tyl. Fordel ostemassen ovenpå kiksebunden ved at sprøjte rundt i kanten og fortsætte indad mod midten. Jævn ostemassen ud på toppen og kom cheesecaken på frys i minimum et par timer.

Bagte rabarber:
Du kan pynte din cheesecake præcis, som du ønsker det, med de bagte rabarber. Tænd ovnen på *90 grader varmluft. Skyl rabarberne og skær top og bund af. Skær rabarberne i ønsket størrelse - jeg skar dem i ctykker på 5 cm – jo mindre, jo kortere bagetid. Kom rabarberne i et ildfastfad. Drys sukker over rabarberne og hæld til sidst vand over. Bag rabarberne i 30-60 minutter (afhængig af størrelse) til de er bløde, men ikke smattet ud. Lad dem afkøle – evt. på et stykke bagepapir og pynt kagen før servering. Den sirup, der er tilbage i fadet, kan med fordel gemmes og nydes ovenpå pandekager, is, kage eller yoghurt. Jeg pyntede afslutningsvist med lidt friske hyldeblomster og hakkede usaltede pistacienødder.

*Det er vigtigt, at rabarberne ikke bages ved lavere varme end 100 grader. Hvis ovnen sættes over 100 grader, så vil rabarberne "sprænge", da de når over kogepunktet. Det giver smattet, udbagte rabarber, der ikke holder formen.

Tip: Jeg synes, at det er nemmest at arbejde med kagen, når den er placeret på et stykke kagepap. På den måde kan jeg flytte rundt på den, komme den på et fad eller i en kageæske, hvis jeg skal have kagen med mig.

Note: Du kan godt lave din cheesecake i god tid og fryse den ned. Vent med at pynte kagen med rabarberne til tidligst dagen før servering. Hvis du tøer din cheesecake op natten over i køleskabet, så vær opmærksom på, at den godt kan smide lidt væske fra flødeosten. Det gør ingen smagsforskel for kagen, men vent med at stille kagen på serveringsfadet.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Det her er nok den kage, jeg bager oftest. Crumble er min go-to, når den hjemmebagte kage skal være nem, hurtig og simpel at lave. Og så er en rabarbercrumble faktisk min yndlingskage af dem alle. Brownie er lækkert, chokolademuffins er supergode, gulerodskage med cheesefrosting kan jeg også altid spise, men en crumble – meget gerne den slags med rabarber, er altså min absolutte favoritkage. Derfor er det mig egentligt også lidt en gåde, hvorfor opskriften på den nemmeste og bedste rabarbercrumble først kommer på bloggen nu!?

Der ligger allerede en opskrift på en sundere rabarbercrumble uden raffineret sukker, men ikke ”den ægte vare”. Den rigtige rabarbercrumble med friske og syrlige rabarber, en god håndfuld chokolade og det sprødeste og lækreste crumblelag. Men nu er den her! Den kan nydes både lun eller kold, og så gør en god klat creme fraiche, yoghurt rørt med vaniljepulver eller en kugle af den bedste vaniljeis absolut kun rabarbercrumblen endnu mere fantastisk.

6 personer
Det skal du bruge:

Crumble:


Sådan bager du den bedste rabarbercrumble:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær rabarber i små stykker på ca. 0,5-1 cm tykkelse. Kom dem i bunden af et ildfastfad, så fadet er dækket. Vend rabarberne med 1-2 spsk. sukker afhængig af, hvor syrlige du ønsker rabarberne. Kom chokoladeknapper eller hakket chokolade på.

I en skål blandes mel, finthakkede mandler, havregryn, salt og sukker. Skær den kolde smør i mindre stykker og vend den sammen med de tørre ingredienser. Smuldre dejen sammen med fingrene til den er sammenhængende, men den behøver ikke være homogen. Smuldre crumbledejen over rabarberne og bag crumblen i 25-35 minutter til crumblen er godt gylden og rabarberne bobler.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

De fineste og lækreste galetter med forårets røde rabarber. Jeg er begejstret. Galette minder meget om en tærte. En dessert-tærte i det her tilfælde. Tærtedejen er supernem at lave, og desserten kræver ikke meget arbejdstid. Jeg har bagt min galette med surdej. De giver en god dybde i smagen og en smule syrlighed. Har du ingen surdej, så kan du sagtens bage rabarber-galette alligevel.

Galetterne blev egentligt skabt ud fra ideen om, at jeg meget gerne vil finde endnu flere opskrifter, hvor jeg kan bruge det surdej, jeg har i overskud, når jeg fodrer min surdej. Jeg har bagt de her sprøde surdejs-knækbrød et utal af gange, og så bruger jeg også min overskuds-surdej til de her små, tykke pandekager og den bedste brownie, jeg kender. Nu bliver surdejs-galette også en fast del mine surdejs-opskrifter. Både som sød dessert, men bestemt også i det salte køkken.

6 små rabarber galette - portionsstørrelse
Det skal du bruge:

Sådan bager du en rabarbergalette med surdej:
OBS! Dejen skal køle i køleskabet i mindst 1 time eller natten over.

Mål surdejen af og kom den i køleskabet, så den kan køle, mens resten af ingredienserne forberedes.

Kom mel, salt og flormelis i en skål og rør det sammen. Skær smørret i mindre firkanter og kom det ned til de tørre ingredienser. Vend smørret rundt i de tørre ingredienser. Brug hænderne til at smuldre smørret sammen med de tørre ingredienser. Det er vigtigt, at dejen ikke æltes for meget. Der skal stadig være små klumper af smør tilbage – på størrelse med en lillefingernegl.

Kom surdejen og 1-2 spsk. vand ved dejen og rør det forsigtigt sammen til det er samlet let. Kom mere vand i hvis nødvendigt. Dejen skal kunne holde sammen, når den trykkes sammen i hånden.

Form dejen til en flad kugle og kom den i husholdningsfilm. Lad den hvile i køleskabet i 1 time eller natten over til den er gennemkold.

Del dejen i 6 lige store stykker. Drys bordet med en smule hvedemel og rul dejen ud til en rektangel.

Kom dejen på et stykke bagepapir og lad den køle i køleskabet, mens fyldet gøres klar.

Flæk rabarberstænglerne på langs. Skær dem i stykker, der er 4-5 cm kortere end din tærtedej. Vend dem sammen med 30 g rørsukker og lad dem trække 5 minutter. Tag tærtedejen ud af køleskabet og placer rabarberne på tærtedejen. Fold dejen ind over rabarberne på alle fire sider. Tryk dejen sammen i kanterne, hvor dejen overlapper. Kom tærterne i køleskabet i 15-30 minutter, så dejen kan blive kold inden, at den bages.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Tag rabarbergalette ud af køleskabet og pensel dem med et sammenpisket æg og drys let med rørsukker. Bag dem i 15-20 minutter til rabarberne bobler og dejen er gylden og sprød. Afkøl på en rist og nyd dem lune med en skefuld cremefraiche eller vaniljeis og hakkede pistacienødder.

Med haven fyld af fine røde rabarber og køleskabet fyldt med bløde dadler, så havde den her lækre rabarbercrumble næsten lavet sig selv. Næsten.. Ideen og lysten til kage var i hvert fald skabt. Crumble er, som jeg tidligere har fortalt, én af mine yndlings kager.  Jeg er vild med, når en kage indeholder sprødt, blødt, sødt og syrligt – og det kan en crumble. Men da jeg fik besøg af min farmor, som ikke tåler gluten, og min farfar der forsøger at holde sig fra tilsat sukker, så måtte jeg forsøge mig med noget andet, end min sædvanlige crumbledej. Det blev til den her nemme rabarbercrumble uden tilsat sukker og fri for gluten.

Heldigvis blev denne her rabarbercrumble lige så lækker, som jeg håbede. Og som en crumble skal være. Du kan bruge rabarber eller bær – eller en blanding. Den sunde rabarbercrumble smagte dejligt, da den var lun, men jeg synes faktisk, at den smagte endnu bedre, da den havde stået en dag eller to. Så bag bare kagen i god tid.

Det skal du bruge:

Sådan bager du en sundere rabarbercrumble:
Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Rengør raberberne. Snit dem fint og vend dem med honning og vaniljepulver i et fad. Blend dadler og smør sammen til en homogen masse. Bland det sammen med havregryn, mandelmel, grofthakkede mandler og salt. Smuldre dejen over rabarberne. Bag crumblen i ca. 20 minutter til crumbledejen er bagt og gylden. Server kagen med lidt yoghurt rørt med vaniljepulver.

Rabarbercrumble_1 Rabarbercrumble_2 Rabarbercrumble_feat

 

Scones. Nok noget af det nemmeste bagværk der findes. Samtidig med at de smager helt fantastisk. Scones kan bages lynhurtigt – en lille time efter, at du finder ingredienserne frem, så har du en sød, sprød og lækker boller. Eller er det en kage? Med udgangspunkt i ingredienslisten, så er hjemmebagte scones nok mest en kage. Men hvem elsker ikke også kage med syrlige rabarber og sød hvid chokolade?

De her scones indeholder sæsonens lækre rabarber og luksus hvid chokolade. En kombination man aldrig går fejl af. Du kan også komme mørk chokolade, andre bær eller rosiner i dine scones, hvis du foretrækker det. Lækre bliver de i alt fald, og de er bare så nemme at bage. Bag en portion og tag dem med i picnickurven, nyd dem til brunchbordet eller til eftermiddagens kop kaffe.

Ca. 20-25 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du scones:

Tænd ovnen på 200grader. Snit rabarberne fint og drys dem med en tsk. sukker. Lad dem stå og trække, mens du laver dejen. Hak den hvide chokolade groft. Kom mel og smør i en skål og gnid det samme. Arbejd så lidt med dejen igennem hele processen som muligt. Smørret behøver ikke at blive fordelt jævnt. Tilsæt rørsukker, bagepulver, kardemomme, salt, rabarber og hvid chokolade og rør dejen sammen. Hæld mælk og æg ved og samle forsigtigt dejen med en dejskraber til den lige netop hænger sammen. Vend dejen ud på et melet bord og rul den sammen til en pølse. Skær dejen ud i boller på ca. 2 cm tykkelse. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pisk et æg sammen i en skål, og sconesene pensles med æg. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter til de er gyldne. Server gerne lune. Scones smager bedst samme dag, da de er bagt med bagepulver. Ellers kan de fryses ned og lunes i ovnen inden servering.

Scones_1 Scones_4

Scones_6

Blondie er en brownie, der er bagt på herlig, hvid chokolade. Jeg ønskede at lave en frisk sommerudgave, da den hvide chokolade er meget sød i sig selv. Derfor tilføjede jeg friske, danske rabarber og en smule citronskal. Resultatet blev fantastisk! En skøn, svampet blondie, der både var sød og syrlig. Jeg havde bagt den til min søde madklub, og de var heldigvis ligeså begejstret for kagen, som jeg selv. Prøv den – sommerens skønneste kage!

Det skal du bruge:


Sådan bager du en blondie med rabarber:

Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Skær rabarberne i skiver på ca. 1cm. Drys 25 g rørsukker over og lad dem trække til de skal bruges. Smelt smør og 150 g hvid chokolade (reklamelink) i en gryde ved lav varme. Pisk æg, sukker, vaniljekorn, salt og mel sammen til det bliver luftigt. Hak 200 g hvid chokolade groft. Vend smør og chokoladeblandingen i æggemassen. Tilsæt den hakkede chokolade, rabarberne og citronskal. Hæld kagedejen i en form på ca. 20x25 cm og den i 25-30 minutter. Mærk efter med en gaffel om kagen er bagt færdig. Der må gerne hænge en smule dej ved gaflen, da den skal være svampet. Køl kagen af og nyd!

Blondie-fb

De flotte, røde rabarberstængler titter frem, når nu sommeren nærmer sig. Og jeg elsker rabarber. Man kan lave så mange skønne ting med de syrlige rabarbere. Én af de ting, som jeg altid skal lave med rabarber er rabarbersaft. En helt dybrød, vaniljeprikket, sød saft, hvor man stadig kan smage rabarberens skønne syrlighed. Jeg er vild med det! Det er super lækkert blandet op med vand og isterninger, men det gør sig virkelig også godt blandet op med lidt vodka og danskvand, når den danske sommer skal nydes på terrassen. Hvis du ikke selv har rabarber i haven, så spørg venner og familie, om de skulle have nogle, du kan få – der er så mange, der har rabarber i haven, der ikke bliver brugt. Men ellers er det også muligt at købe flotte, økologiske rabarber hos din grønthandler. Rigtigt god fornøjelse!

Det skal du bruge til ca. 2 liter rabarbersaft:


Sådan laver du din egen rabarbersaft:

Rens rabarberne og fjern bladene. Skær rabarberstænglerne i mindre stykker. Kom dem i en gryde sammen med vandet og lad det simre i ca. 30-45 minutter til rabarberne er helt kogt ud. Kom det op i en si, så saften kan løbe fra. Lad det gerne stå og trække i minimum en time, så du får så meget saft med som muligt. Kom saften tilbage i gryden. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det med noget af sukkeret, så vaniljekornene skilles ad. Kom vaniljestangen, sukkeret og vaniljesukkeret op i rabarbersaften. Lad det koge op og smag saften til med mere sukker, hvis du ønsker det sødere. Tilsæt atamon, der passer til din portion, hvis du ikke får det drukket inden for en uges tid. Kom rabarbersaften på helt rengjorte og atamonskyllet flasker. Rabarbersaften skal blandes op med vand, før du nyder et glas.

Tip: Rabarberkødet, som drænes for saften, kan sagtens bruges til at lave en lækker rabarberkompot. Kom kødet i en gryde, tilsæt vand efter behov og smag til med vanilje og sukker. Hæld på skoldet glas og opbevar på køl.

Rabarber-1

Rabarbersaft-2

Rabarbersaft-fb

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT