Det er så sjovt og motiverende at bage til dem, jeg holder. Derfor tager jeg også altid gerne imod ønsker og ideer. Min kære veninde skrev til mig, at hun drømte om en opskrift på sprøde kiks med salt og peber. Da Morten i forvejen har skreget på bagværk drysset med netop det – så var jeg nødt til at eksperimentere.
Jeg landede på de her kiks med et generøst drys salt og peber. Den helt perfekte kiks til tapas, ostebord eller som en snack til en god drink. Jeg er så glad for at bage mine kiks selv – smagen af smør klæder en kiks så meget!
Er du også til fals for kiks, så finder du flere af de hjemmebagte slags her
Ca. 30 stk.
Det skal du bruge:
Sådan gør du:
Kom alle de tørre ingredienser i en skål og rør dem sammen. Tilsæt smør og smuldre dejen sammen. Tilsæt vandet lidt ad gangen og saml dejen med hånden. Undlad at ælte dejen - så får du seje kiks, men saml den blot ved at arbejde dejen rundt. Tilsæt vand indtil du har en samlet, men ikke våd dej.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Drys bordet let med hvedemel og rul dejen ud til ca. 3 mm tykkelse. Stik kiks ud med en udstikker. Placer kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir. Kiksene flyttes nemmeste fra bordet med en vinklet dejspatel (reklamelink). Fortsæt indtil alt dejen er rullet og stukket ud. Bliver din dej for tør undervejs, så kan du tilsætte en lillebitte smule vand. Drys kiksene med flagesalt og friskkværnet peber. Bag dem i ca. 10-15 minutter til de er gyldne. Afkøl dem på en rist og nyd.
Sidste år fik vi lagt en terrasse i vores nye hus. I år glæder jeg mig til at få lavet det sidste færdig og få forvandlet vores have fra en vildmark til en hyggelig græsplæne med højbede. Når det sker, så skal jeg sidde og nyde den, mens at vi spiser aftensmad. Sommerlige, friske og mættende salater med et simpelt (og måske grillet - hvilken grill skal vi købe?) stykke kød. Det glæder jeg mig virkelig til! Den her hirsesalat kommer helt sikkert til at blive lavet rigtig mange gange i løbet af foråret og sommeren. Inden længe er squash-sæsonen i gang, og den smager og ser altså så fin ud sammen med hirsen. En helt simpel salat, der kan laves lynhurtigt. Kog bare lidt ekstra hirse - så kan du lave nemme og mættende salater flere dage i træk eller bruge dem til at lave de her vegetariske hirsebøffer.
2-4 personer
Det skal du bruge:
Sådan laver du en sommerlig salat med ristet hirse og squash:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Kom hirsen på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist hirsen i 5-8 minutter til den er let gylden. Rist pinjekernerne i ovnen efterfølgende - hold godt øje med dem. De skal kun have få minutter før, at de er gyldne. Kom hirsen i en gryde med 4 dl vand og lidt salt. Kog hirsen i 15-20 minutter til alt vandet er væk. Lad hirsen køle. Hak krydderurterne groft og vend dem sammen med den kogte hirse. Kom olivenolie, salt, peber og citronsaft ved og rør sammen. Skær squash i tynde med en kartoffelskræller eller mandolinjern. Vend dem i salaten. Top med ristede pinjekerner og server.
Tip: Feta og oliven vil også klæde hirsesalaten. Server den sammen med grillet kød, fisk eller tag en portion med i madpakken.
Vi har endelig fået os en terrasse. Efter lidt over et år i vores hus, så er vi nået til haven, der trænger til en kærlig hånd. Vi startede med at lave terrassen, for med sommerens kommen, så kunne jeg slet ikke vente med at spise aftensmad udenfor. Med sol, sommer og egen terrasse, så stiger min lyst til friske, sprøde grøntsager. Heldigvis er der masser af netop dét i sæson lige nu. At sommeren så endnu ikke har bestemt sig for at komme - det er en anden sag... Fennikel, spidskål, agurk og ærter er nogle af de grøntsager, jeg altid nyder i sommermånederne. Sammen udgør de en lækker salat, der ikke behøver meget andet for at være velsmagende, sund og mættende. Næste gang jeg vender den her salat sammen, så tror jeg, at jeg topper den med et par hjemmesyltet hvide asparges. Det vil absolut klæde den. Eller snitter et par friske, danske jordbær i. Mulighederne er mange.
Det skal du bruge:
Sådan laver du en sprød sommersalat:
Snit spidskål, fennikel og agurk i helt tynde strimler. Bælg ærterne og vend dem sammen med spidskål og fennikel. Bland olivenolie og hvidvinseddike sammen og vend det i salaten. Smuldre feta over salaten og server.
Jeg har tømt den lokale gårdbutik for hvide asparges. Jeg er nemlig ikke klar til at undvære den delikatesse i et helt år! Sæsonen for hvide asparges er så kort, og hvert år når jeg aldrig at få spiste lige så mange af dem, som jeg gerne vil. Derfor har jeg sørget for at fylde køleskabet godt op med råsyltet hvide asparges. På den måde kan jeg nyde de hvide asparges noget længere. En luksus-spise der passer perfekt til både salater, rugbrødsmadder og som tilbehør til sommerens mange grillaftener.
Det skal du bruge:
Sådan sylter du hvide asparges:
Skræl de hvide asparges og skær bunden af. Snit dem i stykker på ca. 0,5 cm. Kom eddike og sukker i en skål og rør til sukkeret er opløst. Når eddikelagen smager sødt og ikke for surt, kommer der lidt friskkværnet sort peber i. Skold et henkogningsglas. Kom de hvide asparges heri og hæld eddikelagen over. Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet.
Tip: Hjemmesyltet hvide asparges kan holde sig i køleskabet i ca. 1-2 måneder. Hvis du skyller glasset med atamon kan du gøre holdbarheden lidt længere.
Relish. Sød, krydret og syrlig. Det helt perfekte tilbehør til gedeost, stærke oste eller lækre pølser og salamier. Den her ribs og rødløg relish kan bruges som tilbehør til både varme og kolde retter. Lav gerne en god portion, da din rugbrød eller bøf ikke vil være det samme uden. Du kan også bruge relishen til at smage din sovs eller gryderet til med.
Det skal du bruge:
Sådan laver du en relish med ribs og rødløg:
Skær rødløg i tynde skiver. Skær rød peber i små firkanter. Varm olivenolien på en pande og steg løg og rød peber i ca. 5 minutter til det har en let stegeskorpe og er blevet blødgjort. Tag panden af blusset og kom rødløg og peberblandingen i en skål. Hak hvidløg, chili og ingefær fint. Kom det på panden sammen med halvdelen af rødvinseddiken. Kog det op og lad det simre i 2-3 minutter. Tilsæt nu rødløg og peberblandingen sammen med den resterende rødvinseddike, rørsukker, krydderierne og salt. Lad det koge sammen i 5 minutter til det begynder at tykne. Tilsæt ribs og lad det simre videre i yderligere 10-15 minutter eller indtil ribsene brister let og væden er sirups-lignende konsistens. Kog noget vand og skold et glas. Hæld relishen på glasset. Kom låg på og lad det køle i køleskabet, hvor det kan opbevares i 2-3 uger.
Jeg ville ønske, at jeg elskede rodfrugter. Sagen er en lidt anden. Misforstå mig ikke – jeg kan godt lide rodfrugter, men hvis jeg selv skal vælge min aftensmad, så står rodfrugter som f.eks. knoldselleri, rødbeder, persillerod og pastinak ikke øverst på min liste. Derfor er jeg nødt til at tænke lidt ud af boksen, hvis jeg skal nyde de super sunde rodfrugter. Der er nemlig mange fordele med dem. Da jeg går meget op i økologi, så er rodfrugter rigtig gode – de dyrkes i Danmark, er i sæson længe og så er de billige. Samtidig med at de indeholder en masse fibre, vitaminer og mineraler. Så der er ingen vej udenom. Jeg skal blive bedre til at nyde rodfrugter. Derfor har jeg forsøgt mig med langtidsbagt knoldselleri. Jeg lavede efterfølgende det møre knoldsellerikød til en puré, og det var virkelig lækkert. Her blev det serveret med en god bøf, karamelliserede løg og en grov salat. Et rigtigt skønt aftensmåltid, der dog desværre var knapt så fotogent.
Det skal du bruge:
Sådan laver du bagt knoldselleri:
Skær rødderne/bunden af dine knoldselleri. Skrub dem godt så de bliver rene for jord. Skrællen skal ikke skæres af! Sæt knoldsellerierne i et fad med bunden nedad og kom dem i ovnen på 150grader i ca. 3 timer. Efter 3 timer er kødet i knoldsellerien mørt. Tag dem ud af ovnen og udhul dem og kom kødet over i en gryde. I gryden opvarmes knoldsellerikødet sammen med de resterende ingredienser. Blend det til en homogen og glat puré og smag til med salt, peber og sukker. Hvis du har rester af pureen, så er den super lækker i en grøntsagssuppe dagen efter som f.eks. den her kartoffel-blomkålssuppe.
Blomkål kan tilberedes på en masse forskellige måder, og alt afhængig af hvordan det gøres, smager blomkålen forskelligt. Jeg er selv vild med blomkål. Dog foretrækker jeg det enten råt eller let tilberedt, hvor blomkålen stadig for lov til at bibeholde noget af den sprødhed, som en frisk blomkål har. Flere gange i løbet af sommeren har jeg derfor bagt min blomkål. Det giver en lækker karamelliseret smag på blomkålens overflade, og så passer det perfekt til både at spise som det er eller komme det i salater, når det er afkølet. Bagt blomkål er en nem og lækker måde at få spist noget af de 600g frugter og grøntsager, som der anbefales.
Det skal du bruge:
Sådan bager du en blomkål:
Fjern bladene fra blomkålen. Skyl blomkålen og dyp det tørt. Smør smørret på blomkålens overflade og drys det med salt og peber. Bag blomkålen i ovnen på 200grader i ca. 45 minutter til det har en gylden overflade. Spis det bagte blomkål varm eller kom det i salater, når det er afkølet.