Smagfulde maltboller

Jeg er virkelig begejstret for maltmel. Det giver først og fremmest brødet en rigtig lækker dyb smag. Jeg vil beskrive den som en let brændt, karamelliseret smag. Og så bidrager det også med sådan en fin farve til bollerne. Maltmelet kan bruges i både lette og luftige boller og i rugbrød. Disse boller smager skønt, og så passer de perfekt til morgenbordet eller madpakken. Så skynd dig ud og køb noget maltmel. Min maltmel er fra Aurion, som jeg har købt på Gartnergården i Silkeborg. En pose holder langt, da det kun er meget små mængder, der skal bruges i hver portion dej.

Det skal du bruge:

  • 350g koldt vand
  • 200g grahamsmel
  • 150g sigtet speltmel
  • 140g groft ølandshvedemel
  • 10g maltmel
  • 2dl surdej
  • 3g gær
  • 15g salt
  • Finvalsede havregryn til drys


Sådan bager du maltboller:
Kom vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt surdej, mel og salt. Ælt dejen godt til du har en glat og smidig dej, der nemt slipper skålens sider. Hvis du er i tvivl, om din dej er æltet nok, så lav en glutenprøve. Når dejen er æltet færdig, så kommes den i en skål, der er smurt med en smule olivenolie. Dæk dejen til og stil den i køleskabet i 12-24 timer.

Dag 2: Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12-15 portioner. Form hver portion til en bolle og stil den til hævning på et stykke bagepapir. Drys til sidst alle bollerne med lidt havregryn. Lad bollerne hæve tildækket i omkring 1 time. Mens bollerne hæver varmes ovnen med en bagesten eller bageplade i på 250grader. Når ovnen og bagestenen eller bagepladen er helt varm, så sættes bollerne på bagepapiret ind. Bag boller på. 230grader i ca. 12-15 minutter. Lad dem køle af på en rist og nyd i godt selskab.

Maltboller_2-fb

Maltboller_2-1

Skriv et svar til Ida Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 comments on “Smagfulde maltboller”

  1. Hej Cathrine.

    Vil du ikke prøve at lave disse boller igen udfra den opskrift der står her?

    Jeg har prøvet 2 gange nu, og får en meget tør dej, som ikke hæver ret meget.
    Det er slet ikke muligt at få havregryn til at sidde fast på bollerne uden at pensle med vand, og de hæver slet ikke op på en time på køkkenbordet.

    Min surdej er kickass, og andre dejopskrifter nailer min surdej til UG!

    Er der ikke for lidt vand i denne opskrift?

    Mvh Andreas

  2. Hvis man (indtil ens surdej makker ret) kun har gær, kan man så bage denne?
    Er nemlig næsten løbet tør for fint hvedemel og vil gerne bruge af den maltmel jeg har købt, indtil jeg er klar til at bage surdejsrugbrød med det....

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT