Studenterbrød med sprød mørdejsbund og sød romkugledej

 

Studenterbrød – er det bare mig, eller er det ikke den mest tiltalende kage ved bageren? Jeg har i hvert fald aldrig ladet mig friste af den firkantede kage, og derfor aldrig smagt den. Stor fejl! Jeg ville ønske, at jeg havde opdaget studenterbrødet lidt før, for det er en virkelig, virkelig god kage. Jeg er fan fra nu af, og jeg forudser, at der ikke går længe før, at jeg skal lave studenterbrød herhjemme igen. Det var åbenbart ikke kun mig, der var begejstret, for de hjemmelavede studenterbrød forsvandt på mærkværdigvis meget hurtigt… Studenterbrød er en supernem og simpel kage at lave. Jeg overvejer lidt, om jeg skal forsøge mig med en studenterbrødskagemand næste gang, at der er fødselsdag i familien – det er jeg sikker på kunne være rigtig lækkert. Hvis du ingen kagerester har, så kan jeg anbefale dig at bage den her nemme chokoladekage og lave romkugledej af den.

9-12 stykker
Det skal du bruge:

Romkugledej

Mørdej

  • 75 g koldt smør
  • 150 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • ¼ tsk. salt
  • 1 lille æg

Glasur + krymmel (jeg brugte kakaonibs - sprøde og mild smag af chokolade. Så lækkert)

Sådan bager du studenterbrød:
Mørdej:
Skær smørret i mindre stykker og kom det i en minihakker eller blender. Bland mel, flormelis og salt sammen med smørret og blend til det har en konsistens, der ligner fin rasp. Kom ægget i og blend kort til dejen netop samler sig. Form dejen til en kugle, der kommes i husholdningsfilm og sættes på køl i mindst en time.

Tænd ovnen på 175 grader over/under varme. Når dejen er kølet rulles den ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. ½ cm eller så tyk, som du ønsker. Skær mørdejen ud til ønsket størrelse. Min målte 16x16 cm. Du kan lave den så stor, du vil og som du har romkugledej til. Bag mørdejsbunden i ca. 12-15 minutter til den er gylden i kanten. Lad den afkøle på en rist.

Romkugledej:
Det er helt bevidst, at jeg ikke har skrevet mængder på ingredienserne til romkugledejen, da det afhænger meget af, hvilke kagerester du bruger. Hvis du alligevel gerne vil have en opskrift at rette dig efter, så kan du finde min opskrift på romkugler her. Romkugledejen kan røres på en røremaskine med K-spaden eller med en håndmikser. Smuldre eller skær kageresterne i mindre stykkere. Tilsæt et par skefulde marmelade, lidt kakao og lidt romessens. Rør romkugledejen sammen til den er ensartet. Smag til så den smager, som du ønsker.

Når mørdejen er helt kold kommes romkugledejen oven på. Rør flormelis og vand sammen til glasur og top studenterbrødet med glasur og evt. krymmel eller kakaonibs.

studenterbroed_feat1studenterbroed_4studenterbroed_2

Skriv et svar til Bogstavskage - tre favoritter - Cathrine Brandt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 comments on “Studenterbrød med sprød mørdejsbund og sød romkugledej”

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT